13. december: Ina Bruhn

Foto: Per Daumiller

SAMS Julekalender 2014

Hver dag i december præsenterer SAMS en uddannet medievidenskaber i sit nuværende job. Vi håber, at det kan give et interessant og inspirerende indblik i, hvilke job der kan være i vente, når studietiden er forbi.

Glædelig jul og al held og lykke i denne eksamenstid.

Ina Bruhn, tidligere Film- og medievidenskabsstuderende på Københavns Universitet, er i dag en succesfuld kvinde. Hun dimitterede fra uddannelsen i år 2001, og i en alder af blot 43 år har hun flere yderst velkendte arbejdsprojekter bag sig. Ina Bruhn har lagt fantasi til flere seersucceser på dansk tv, og til dagligt arbejder hun som freelance manuskriptforfatter med på Kosmo Film.

Tre typiske arbejdsopgaver

  1. En af mine arbejdsopgaver kunne være det, jeg laver på nuværende tidspunkt. Her sidder jeg som hovedforfatter på en julekalender for TV2, som udgives i år 2015.
  2. Et andet felt kunne være at skrive filmmanuskripter på historiske hændelser eller være episodeforfatter på tv-serier. Jeg har for eksempel været med til at skrive “Nikolaj og Julie” og “Dicte”, sæson 1. Desuden er jeg episodeforfatter på tv-serien “Norskov”, som vil rulle over skærmene på TV2 næste år.
  3. Den sidste opgave kunne være som dramaturg for andre, hvor jeg hjælper dem med idéudvikling til manuskripter.

Hvad er den fedeste opgave, du er blev stillet?
Det er et virkelig svært spørgsmål, da jeg igennem tiden har lavet mange spændende ting. Hvis jeg skal nævne én ting, må det nok være det, jeg laver lige nu – en julekalender. Det er en stor opgave og noget, jeg selv har fundet på helt fra bunden. Det er en sjov opgave, da jeg skal kombinere en hverdagsskildring, julehygge, magi og realisme i ét. Ligeledes er det en opgave, hvor seergrundlaget spænder bredt. Der skal her skabes et produkt, der skal kunne ses lige fra børn i 6 års-alderen til folk i pensionistalderen.

4
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*