15. dec.: Strategisk planner praktikant hos Carat

SAMS Julekalender

Hver dag i december bringer SAMS en hilsen fra en studerende i praktik. Vi håber det kan inspirere andre enten til at finde en spændende praktikplads, eller som en måde at se hvad andre studerende interesserer sig for.

Glædelig jul, og held og lykke i denne eksamenstid…

Katrine Engberg Holm, Cand.ling.merc. med en profil i International Markedskommunikation og PR ved Aarhus Universitet

Praktiksemester: 9. semester
Praktiktidspunkt: Efteråret 2013
Praktiksted: Carat
Afdeling: Carat Deep Blue, strategisk kommunikationsafdeling
Branche: Mediebureau
Tre faste arbejdsopgaver
Deep Blue er en dynamisk afdeling, hvor der hele tiden sker nyt med både eksisterende og nye kunder. Derfor har jeg ikke haft faste arbejdsopgaver, hvilket kun har bidraget til at gøre hverdagen mere spændende.

Arbejdsopgaverne har blandt andet været at undersøge forskellige målgruppers holdninger og medievaner for at kunne definere netop, hvordan man sikrer den bedst mulige kommunikation. Herudover har jeg deltaget i kreative workshops, hvor der brainstormes og idégenereres med kunderne for at finde nye tiltag og idéer til fremtidige kampagner. Endvidere har jeg været med til at arrangere Carat Case Competition og udarbejde Pulse, som er Carats årlige trendstudie.
Den fedeste opgave jeg er blevet stillet
De fedeste opgaver jeg har lavet, er klart dem, hvor man starter ’from scratch’. Det indebærer først og fremmest en undersøgelse af, hvorvidt kundens nuværende målgruppe er den rette eller der skal satses på en helt ny. Hernæst er det afgørende at finde ud af hvilke værdier, interesser, holdninger og medievaner målgruppen har, for igen at sikre den rette kommunikation.

Generelt har det været fedt at arbejde med så mange forskellige kunder fra forskellige brancher og ikke mindst de store danske og internationale brands som Jysk og Lego.

1
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*