16. dec.: Radiotilrettelægger på Danmarks Radio P8

SAMS Julekalender

Hver dag i december bringer SAMS en hilsen fra en studerende i praktik. Vi håber det kan inspirere andre enten til at finde en spændende praktikplads, eller som en måde at se hvad andre studerende interesserer sig for.

Glædelig jul, og held og lykke i denne eksamenstid…

Jeppe Sixten Thrane læser Medievidenskab på 9. semester på Aarhus Universitet. Han har i efteråret 2013 været i praktik som radiotilrettelægger på radiokanalen P8 Jazz, Danmarks Radio.

Tre faste arbejdsopgaver

  1. Jeg optager og klipper forskelligt materiale til de daglige programmer. Det kan fx være en lytterquiz, et jingle for et arrangement på P8, et jazzønske fra en DR-person eller et musikerportræt.
  2. Jeg varetager koordineringen af gæster til kanalens samtaleprogram søndag formiddag. Det er spændende mennesker som skuespillere, forfattere, politikere eller rockmusikere, der har et ”hemmeligt” forhold til jazz, der er forbi studiet.
  3. Jeg holder mig opdateret på en hel masse svedig jazzmusik og opsøger gode jazzkoncerter eller -arrangementer for måske at lave en lille reportage om det oplevede.

Den fedeste opgave jeg er blevet stillet
Jeg har under min praktikperiode fået lov at være med i udviklingen af et splinternyt samtaleprogram hver søndag formiddag på P8 Jazz. Det har betydet, at jeg føler jeg vis form for ejerskab og stolthed over det produkt, der sættes i søen ugentligt. Som nævnt er en af mine opgaver i forbindelse med dette program at caste og invitere kendte gæster. Man kan have lidt sommerfugle i maven over at skulle ringe disse mennesker op, som man har set på film eller tv, siden man var en lille, grim drønnert fra Djursland – men de fleste bliver smigret, når de hører, at man har en formodning om, at de er til jazz. Så snakker de en helt masse om en eller anden jazzmusiker, de kan huske fra en koncert på Vingården i 1972, og så bliver man selv lidt smigret over den jazzglæde, man har gravet frem. Og så går alle glade hjem og har herlige tider.

0
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*