17. dec.: PR praktikant hos Huset-KBH

SAMS Julekalender

Hver dag i december bringer SAMS en hilsen fra en studerende i praktik. Vi håber det kan inspirere andre enten til at finde en spændende praktikplads, eller som en måde at se hvad andre studerende interesserer sig for.

Glædelig jul, og held og lykke i denne eksamenstid…

Astrid Engholm
BA Dramaturgi + kandidattilvalg i Film og TV + KA Medievidenskab
3. semester på kandidaten

Praktikplads
Huset-KBH – Danmarks største og ældste kulturhus.
Huset-KBH har over 1400 arrangementer hvert år inden for musik, teater, film og ord (stand-up, spoken word etc. (Hjemmeside huset-kbh.dk)
Jeg er i praktik i PR afdelingen
Tre faste arbejdsopgaver

  1. Ledelse af Team Puls – Husets alternative PR team bestående af frivillige, som laver alternativ PR i form af fx Flashmobs og andre sjove happenings ude i byen.
  2. Husets Blog: Udarbejdelse af plan for bloggen på månedlig basis og uddelegering af foto- og interviewopgaver til Team Puls medlemmerne. Bloggen skal give indblik i de mange forskellige ting der sket i Huset. Jeg står også for billed- og tekstredigering i forbindelse med udgivelsen af nye indlæg på bloggen.
  3. Husets Biograf’s Facebook side: Oprettelse af events og daglige posts med information til brugerne om biografens program. Søgning efter publikumsgrupper til de enkelte arrangementer.

Den fedeste opgave jeg er blevet stillet
At få Team Puls op at køre. Da jeg startede i Huset, havde den PR ansvarlige i Huset i et halvt års tid forsøgt at få gang i det alternative PR Team. Det var dog aldrig rigtig lykkedes og der var kun få løst tilknyttede medlemmer.

Det blev min opgave at få aktiveret de medlemmer der allerede var i form at planlagt produktion af materiale til bloggen og desuden rekruttere nye medlemmer, så gruppen kunne blive større og begynde at lave ting uden for Huset.

Nu er vi 12 faste medlemmer i koordinatorgruppen, som udtænker nye ideér samt en tilknyttet ”Myretue” på omkring 10 personer, som hjælper med praktisk at føre dem ud i livet. Indtil videre har vi lavet en Flashmob for Rocky Horror Picture Show i Husets Biograf og arbejder nu på vinter-kampagnen ”Kom ind og få varmen i Huset-KBH”.

Link til Husets Blog med indlæg om Flashmob

0
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*