23. december: Louise Wolff

Foto: Agnete Schlichtkrull, DR

SAMS Julekalender 2014

Hver dag i december præsenterer SAMS en uddannet medievidenskaber i sit nuværende job. Vi håber, at det kan give et interessant og inspirerende indblik i, hvilke job der kan være i vente, når studietiden er forbi.

Glædelig jul og al held og lykke i denne eksamenstid.

Du kender sandsynligvis Louise Wolff fra DR’s Aftenshowet, hvor hun som en af fire værter kyndigt leder seerne igennem dagens historier, og som vært ved tv-begivenheder som Året der gik, Danmarks Indsamling og Melodi Grand Prix.
Louise Wolff læste medievidenskab på Aarhus Universitet fra 1998-2001, men nåede aldrig at aflevere sin bacheloropgave, da hun fik job på DR. Siden har hun læst en diplomuddannelse i journalistik ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Syddansk Universitet.
Læs her, hvad jobbet som tv-vært byder på af spændende arbejdsopgaver!

Tre typiske arbejdsopgaver

  1. Udvælgelse af dagens historier ved redaktionsmøde
  2. Vinkle og skrive interviews til dagens udsendelse
  3. Briefing og liveinterviews af gæster i studiet

Den fedeste opgave indtil videre
Jeg elsker at lave direkte tv. Det er fedt at være nødt til at få tingene til at fungere, mens det sker. Kan godt lide de der situationer, hvor man skal tænke hurtigt, og om nødvendigt gribe de ting, der går galt. Lige i disse dage forbereder jeg DRs årskavalkade ”Året Der Gik – 2014”, og det er for mig en fed blanding af politik, underholdning og nyheder. Det er både skægt, rørende og tankevækkende at genopleve årets begivenheder i billeder og sammen med de aktuelle gæster. En perfekt opgave i mine øjne, så jeg har det skønt i disse dage.

 

0
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*