5. december: Astrid Sofie Jelstrup

Foto: Martin Kunzendorf 

SAMS Julekalender 2014

Hver dag i december præsenterer SAMS en uddannet medievidenskaber i sit nuværende job. Vi håber, at det kan give et interessant og inspirerende indblik i, hvilke job der kan være i vente, når studietiden er forbi.

Glædelig jul og al held og lykke i denne eksamenstid.

29-årige Astrid Sofie Jelstrup er indkøbsredaktør af dokumentarer og fakta-programmer på DR. Siden 2012 har hun været med til at bestemme, hvad du kan se inden for denne genre, når du tænder for kanalerne DR1 og DR K, som er hendes primære ansvarsområder.
Astrid Sofie Jelstrup har læst film- og medievidenskab på Københavns Universitet. Hun startede med sine studier i 2007, men da hun fik tilbudt sin nuværende stilling efter at have været studentermedhjælper i DR, måtte specialet vente. Det kom dog i hus tidligere i år.

Tre typiske arbejdsopgaver

  1. Jeg ser programmer. Vi køber samlet 2000 timer om året, så vi ser rigtig meget. Jeg bruger 1-2 dage om ugen på bare at se film.
  2. Jeg bruger også rigtig meget tid på at forhandle film og have kontakt til distributører og forhandlere. Jeg mødes fysisk med distributører et par gange om året, blandt andet når vi er i Cannes til MIPCOM og MIPTV. Så kommer jeg hjem med hovedet fuld af film, som jeg skal se.
  3. At få film udover rampen. Vi får selvfølgelig filmene på tv, men vi gør også meget ud af at lave events ved siden af. Vi havde for eksempel Kulturnat her i DR Byen for nyligt, hvor vi havde lejet studie 6. Mine praktikanter, Emilie og Mohammed, var med til at sætte nogle sofaer op og finde sponsorer, der leverede noget kage, og så viste vi tre film, som min kollega Mette fortalte om.

Den fedeste arbejdsopgave indtil videre
At se film. Det elsker jeg. Det er også fedt at rejse meget – at være i Cannes og møde alle dem, vi samarbejder med og køber programmer af. Men det fedeste er at trykke ”play”. Nogle gange har man læst om, hvad det er, man skal se, men andre gange bliver man overrasket. Og så er det fede også at se programmet komme på skærmen, og det hele går op i en højere enhed.

8
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*