Sprog og medier

Client: 22. årgang, #2 Date: 1. november 2013 Tags: http://bit.ly/1hxPN6O

Medier – kan vi leve uden?

Vi kender det alle sammen. Nogle ord er som skabt til at fange vores opmærksomhed og prente sig ind på nethinden. Vi oplever det, når en overskrift med fede versaler på en af morgenavisernes spisesedler trækker et stort læsertal til. Eller når vi ubevidst nynner sangen fra Føtex-reklamen, fordi vi har hørt den lidt for mange gange.

Sprog fylder meget i vores hverdag, selvom vi ikke altid er bevidste om det. Og uanset om vi skriver SMS’er, statusopdateringer eller hashtagger på Instagram, er det sproget, der er i spil. Sproget kan ændre betydning, alt efter om vi sætter mellemrummet eller kommaet det rigtige sted i en sætning. Det kan bruges til at lokke og sælge, ligesom man selv kan bruge sproget til at vise, hvem man er, og hvad man står for.

I dette nummer af Samson har vi kigget sproget efter i sømmene. Vi sætter fokus på sproget, som det kommer til udtryk i de sociale medier, i reklamer og på tv. Samtidig ser vi på, hvordan vores brug af medier har påvirket vores sprog gennem de seneste år. Du kan blandt andet læse om, hvordan vi bruger hashtags, og om hvordan man laver et slogan, der virker. Og du kan blive klogere på, hvordan to sprogforskere mener, at skriftsproget på de sociale medier er med til at udvikle og ændre vores hverdagssprog

Vi er tre nye redaktører ved roret, og vi glæder os til at sætte vores personlige aftryk på Samson. Vi har en idé om, at der skal være plads til humoristiske indspark i magasinet. Derfor vil du også finde lettilgængeligt stof som eksempelvis vores ON/OFF-liste side om side med seriøse artikler om akademiske emner.

Rigtig god læselyst.

Kolofon

Ansvarshavende redaktører

Nete Green Johannsen, ansv.
Anne Ravn
Johanne la Cour

Redaktør

Morten Jeppesen

Skribenter i dette nummer

Cecilie Neve Sørensen , Johanne La Cour, Line Kjær Røge, Anne Axelgaard, Katrine Klelund Josephsen, Søren Rosenberg Pedersen, Charlotte Lange, Merete Thuesen,  Nete Green Johannsen, Signe Trier Simonsen, Trine Bartholomæussen Stevn, Anne Kristine Hundahl Mikkelsen,  Jonas Kirkegaard, Mona Møller

Layout

Jonas Kirkegaard
Rasmus Rørdam Lund

Korrektur

Katrine Reinhold Pedersen
Anne Kristine Hundahl Mikkelsen
Alexandra Bendixen

Artikler i dette nummer