Amerikanske tv-serier har gyldne tider

Danskerne er vilde med amerikanske tv-serier, som netop nu er inde i det, forskere kalder ”tv-seriens tredje guldalder”. Lektor i Medievidenskab Jakob Isak Nielsen har taget SAMSON med på en tur gennem tv-seriens historie for at gøre os lidt klogere på fænomenet.

Jakob Isak Nielsen, lektor i Medievidenskab, er tv-entusiast og medforfatter til bogen Fjernsyn for viderekomne – de nye amerikanske tv-serier. I bogen gør Jakob Isak Nielsen op med fordommene om, at tv-seriegenren skulle være underlødig og fordummende. Tv-serier er i dag populære i en sådan grad, at forskere, heriblandt Jakob Isak Nielsen, taler om ”tv-seriens tredje guldalder”:

»Tv-serier er mere udfordrende rent fortællemæssigt og æstetisk i forhold til tidligere. Før så man ofte episodiske tv-serier som Columbo, hvor man introducerer og afvikler en fortælling indenfor det enkelte afsnit. Nu ser vi i større grad føljetonserier, som dyrker de kontinuerlige fortælletråde over flere afsnit,« fortæller Jakob Isak Nielsen.

I føljetonserier strækker seriens fortælling sig over flere afsnit. Det frister seeren til at snuppe flere afsnit af en serie i streg, og derfor egner føljetonserier sig godt til de mediemuligheder, vi har i dag, så som streamingtjenester, dvd og blueray. Men sådan har det ikke altid været.

NEW YORK VERSUS HOLYWOOD

I slutningen af 1940’erne blev antologi-dramaerne lanceret. Det var sponsorfinansierede serier, hvor sponsorerne kunne stille krav om alt fra seriens varighed og genre til udsendelsestidspunktet. Serierne var live-transmitterede enkeltstående tv-spil, der varierede afhængigt af sponsorernes krav.

I starten af 1950’erne var den amerikanske tv-produktion primært baseret i New York, og filmbranchen i Hollywood var grundlæggende fjendtligt indstillet mod tv-branchen. Derfor afholdt filmbranchen sine stjerner, manuskriptforfattere og øvrige medarbejdere fra at arbejde med tv-branchen, der, som følge heraf, måtte rekruttere medarbejdere fra New York’s teaterscene og radioverdenen:

»Det var andre medarbejdere, der var med til at producere disse tv-spil. De var mere lødige, med større respekt for de litterære klassikere, og de havde stærkere kunstneriske aspirationer. Det var altså en generation af skuespillere og manuskriptforfattere, som kom til orde. En lidt mere venstreorienteret og elitært orienteret generation,« ifølge Jakob Isak Nielsen.

Instruktører som John Frankenheimer og Robert Altman samt skuespillere som Rod Steiger og Paul Newman trådte deres spæde barnesko i de live-transmitterede tv-spil. Der var et stort produktionsbehov i slutningen af 40’erne og begyndelsen af 50’erne, og tv-branchen var kendetegnet ved såvel usikkerhed som eventyrlyst.

I takt med fjernsynets udbredelse i løbet af 50’erne måtte de omkostningstunge tv-spil dog vie pladsen for Hollywoods billige masseproducerede situationskomedier, westerns og politiserier. Denne tendens fortsatte ind i de kommende årtier med udviklingen af nye genrer som science-fiktionserier, retsalsdramer og soapserier.

FOKUS PÅ KVALITET FREM FOR KVANTITET TV-SERIENS ANDEN GULDALDER

I 1980’erne skete der en omvæltning i tv-branchen:

»NBC havde en seermæssig krise. De kunne ikke mønstre samme seertal som CBS og ABC,« fortæller Jakob Isak Nielsen.

Løsningen på krisen blev netværkets tv-serier.

»NBC skabte tanken om at satse på class i stedet for mass, og NBC begyndte at lancere tv-serier til nichepublikummet heriblandt Hill Street Blues fra 1981,« siger Jakob Isak.

NBC fulgte op med tv-serier som Miami Vice (1984-1989) og Moonlighting (1985-1989), og ABC satsede med Twin Peaks (1990-1991) i høj grad på klasse frem for masse. Serierne bevægede sig i denne periode væk fra det episodiske mod føljetongenren. Der var dog stadig tale om broadcastserier, der var bundet af flere markante censurbestemmelser.

»Der var meget klare begrænsninger i forhold til sprogbrug, nøgenhed og vold og så videre. Derfor var der nogle tematiske områder, serierne ikke rigtig kunne bearbejde, eller de måtte gøre det på en nænsom, ikke særlig stødende facon,« fortæller Jakob Isak Nielsen.

Dette ønskede den amerikanske abonnementsbaserede kabelkanal HBO at gøre op med, og kom i 1996 med sloganet ”It’s not TV. It’s HBO”, hvilket blev starten på ”den tredje guldalder”.

TV-SERIENS GRÆNSER SKUBBES TV-SERIENS TREDJE GULDALDER

I 1997 lancerede HBO tv-serien Oz. Serien var nyskabende på en lang række områder, fortæller Jakob Isak Nielsen:

”Serien rørte ved tabubelagte emner og skildrede blandt andet nynazistiske fraktioner og homoseksuelle relationer. Derudover var serien også nytænkende rent stilistisk, da den gjorde meget opmærksom på sine egne virkemidler.”

Oz fik dog aldrig det store gennembrud. Men det fik de næste to serier, som HBO lancerede: Sex and the City (1998-2004) og The Sopranos (1999-2007).

HBO’s succes tvang de øvrige broadcaststationer til at reagere. Dels opnåede de to serier ekstremt mange seere, og dels var HBO’s seere de meget attraktive urbane, højtuddannede og højtlønnede. Disse ville de reklamefinansierede stationer også gerne have fat i, men hvordan? Ifølge Jakob Isak Nielsen var der to overordnede strategier:

»Man kunne enten forsøge at efterligne ’The HBO Playbook’. Men det kunne broadcaststationerne alligevel ikke helt, da de ikke kunne tillade de samme sproglige, seksuelle og voldelige excesser som HBO. De skulle derfor finde en anden måde at appellere til stort set den samme målgruppe. Eller også kunne de gå en anden vej og anerkende, at de ikke kunne fokusere på den snævre, attraktive målgruppe.«

Her ser Jakob Isak Nielsen nogle tendenser. Mens kabelserier som The Sopranos og Breaking Bad trækker på kunstfilmens og indiefilmens ekspressive stil, så bruger netværkserier som Heroes (NBC) og Terra Nova (Fox) i højere grad virkemidler lånt fra filmens verden. Samtidig forsøger de via karaktersammensætningen og fortællestilen at samle hele familien foran fjernsynet og appellere til et internationalt publikum.

Ifølge Jakob Isak Nielsen er det slut med at kunne samle 80 millioner seere til en tv-serie. Også i USA. Kun ved at medtænke udlandet kan amerikanske tv-serier anno 2014 nå et massepublikum af dén størrelse:

»Ligesom i Danmark er der sket en ekstrem kanaldifferentiering og publikumsdifferentiering.  Samtidig er der flere og flere aktører, som byder ind med tv-serier. Netflix har allerede været med til at ændre serielandskabet, og Amazon og Google vil givetvis spille en større rolle i fremtiden. Det er derfor spændende, hvad der kommer til at ske – både med landskabet af serier og med tv-mediet som sådan.«

Foto: Rasmus Rørdam Lund

1
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*