Big Brother blev aldrig stor

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /customers/0/8/6/samsnet.dk/httpd.www/wp-content/themes/supreme/includes/shortcodes.php on line 193

The big bang” proklamerede daværende programdirektør ved TvDanmark Paul Gazan, da Big Brothers første sæson sluttede i 2001. Finalen var næsten at sammenligne med universets skabelse, og i hvert fald mente man, at tv-universet ikke ville blive det samme efter Big Brother. De efterfølgende forsøg på at videreføre konceptet stod dog ikke mål med forventningerne. I stedet for at vokse sig større, gik gassen støt og roligt af ballonen.

Big Brother havde i sin første sæson 258.000 seere i gennemsnit om aftenen, men det svandt hastigt ind, og med Big Brother Reality Allstars i 2004 ramte man bunden med 72.000 seere og lagde konceptet på hylden. Godt et årti efter premieren prøver Kanal 5 så at genoplive konceptet i en dansk sammenhæng, men det tegner ikke til et stærkt comeback. Trods en stor indsats for at markedsføre konceptet i alle medier, ligger seertallene på tv foreløbig et godt stykke under den første sæson, og selvom man også kan kigge inden for hos deltagerne via net, mobil og i sladderpressen, er det svært at få øje på den indholdsmæssige fornyelse. Hverdagens trummerum har ikke kun ramt deltagerne i Big Brother, men også tv-konceptet kører på rutinen.

Fra fornyelse til mainstream

Big Brothers udvikling er et symptom på en bredere tendens og krise for reality-tv. Da reality-tv kom til Danmark for halvandet årti siden, var det både i stand til at vække opsigt og forny tv-underholdningen gennem nye former for iscenesættelse af virkeligheden og inddragelse af almindelige mennesker. Siden er udviklingen gået i to retninger.

Reality-tv er ikke længere kun en genre for sig, men reality-elementer er blevet indoptaget i en række forskellige andre programgenrer. Ikke mindst public service-stationerne har været innovative ved at gøre brug af reality-elementer i fx livsstilsprogrammer om bolig og madlavning, i dokumentarudsendelser og andre former for fakta samt i den bredere familieunderholdning i form af audition shows. De kommercielle kanaler er typisk gået i en anden retning og har rendyrket reality-dimensionen i docu-soaps (fx De unge mødre) og gameshows (fx Paradise Hotel). Her har man fundet et koncept, hvor man har kunnet ramme en mere afgrænset målgruppe, først og fremmest de unge og især unge kvinder. Robinson Ekspeditionen var TV3’s forsøg på at bryde ud af nichekanal-tilværelsen med et bredt underholdningsformat, men her har man også oplevet en nedtur. Fra succesåret 2000, hvor Robinson Ekspeditionen i gennemsnit fik knap en million seere, til i dag, hvor det er nede på omkring 200.000 seere, hvor også Paradise Hotel ligger. Reality-tv er blevet mainstream i mere end én forstand.

Reality er blevet en komponent i mange almindelige genrer, og fremstillingen af sociale konflikter, druk, sex og sladder er blevet en fast bestanddel, der ikke formår at vække samme opsigt som tidligere, men tværtimod afgrænser målgruppen til ungdomssegmentet.

Spærret inde i reality

Big Brother er en slags menneskelig zoologisk have, hvor seernes fascination bygger på at iagttage, hvad mennesker, der er spærret inde som dyr i bur, kan finde på at gøre under disse særlige omstændigheder. Meget tyder imidlertid på, at det ikke kun er deltagerne i Big Brother, der er spærret inde. Reality-genren er også blevet en spændetrøje for den kommercielle tv-branche, der ikke tør tænke i andre baner end reality.

Reality var i sin tid en gave til tv-branchen, der her fik en spektakulær programgenre, som gav rigtigt mange timers tv for en relativt beskeden investering, ikke mindst fordi deltagerne optrådte frivilligt. I dag spærrer reality-tv snarere for idérigdommen; branchen prøver at malke hvert eneste reality-koncept til sidste sæson og markedsfører små variationer over trætte koncepter som store nyskabelser. Seerne er ikke overdrevent interesserede, men programmagerne drømmer stadig om at genskabe magien i reality. Måske skulle de i stedet prøve at bryde ud af reality-buret og forholde sig mere til verden udenfor?

Big Brother seertal

2001 (forår): 258.000
2001 (efterår): 160.000
2003 (forår): 157.000
2003 (efterår): 135.000
2004: 75.000
2012: 132.000*

Gennemsnitlige seertal til hovedudsendelser om aftenen. Kun førstegangsudsendelser er medregnet.
*) Til og med 29. februar 2012.

Læs mere i Christa Lykke Christensen og Stig Hjarvards forsknings-artikel ‘Reality-tv: Fra niche til mainstream’.
0
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*