Brokker du dig også på de sociale medier?

Brok er blevet en dominerende del af vores debatkultur, og siden vi har kunnet kommunikere, har tale- og skriftsproget været vores mest værdifulde redskaber til at dele vore meninger og vores utilfredsheder med hinanden. Dog ytrer vi os i dag mere end nogensinde før, og de sociale medier har gjort det tydeligt, at særligt danskerne er slemme til at ty til den hårde tone, når den digitale debat er ved at koge over. Men hvordan har de sociale medier været med til at påvirke denne udvikling, og har mennesket i virkeligheden et psykologisk og socialt behov for at brokke sig?

Den digitale debat på Facebook

Før de sociale mediers indtræden fandt vi mennesker andre måder at udtrykke vores utilfredsheder på. Nogle dage var det over middagsbordet, hvor konen eller kæresten skulle lægge øre til brokkeriet, og andre gange var det til naboen over hækken eller til kollegerne i mødelokalet.

Den slags fora for den offentlige debat har altså altid eksisteret, og vi har som kommunikatører altid haft et sted, hvor vi følte os tilpasse nok til at brokke os. Men nu, hvor helt op til 70% af danskerne har en bruger på Facebook, og dagligt følger med i andres privatliv og ligeledes deler deres eget, så er det forum blevet det største af alle. Facebook er, som andre sociale medier, blevet vores følgesvend i dagligdagen, vores måske tætteste ven og vores kontaktperson, når tingene føles lidt håbløse. Derfor er der ikke noget at sige til, at Facebook, som andre sociale medier, dagligt raseres af folks shitstorm af brok. Men hvorfor har vi dette behov for at brokke os?

De sociale medier er vores go-to kanal

Jacob Mosgaard, som er psykolog, og har beskæftiget sig med danskernes Brokkermedieadfærd, mener, at brok psykologisk set er folks ophobede utilfredshed og afmagt i hverdagen. Vi brokker os, når vi er utilfredse over noget, men samtidig ikke føler, at vi reelt kan gøre noget ved det – udover at ytre os omkring det. Her er de sociale medier blevet vores go-to kanal, da vi ser det som et mere trygt forum at ytre os i. Folk tænker ikke i lige så høj grad over de konsekvenser, som kan forekomme, når man bruger en grov tone i medierummet i modsætning til ansigt-til-ansigt-kommunikation. ”Den medierede brokkultur er nemlig konstant, da der altid vil være en ny og måske mere dominerende stemme til at blande sig i en diskussion, når andre bliver trætte og melder sig ud”, siger Jacob og understreger, at brokkulturen, som vi oplever på de sociale medier, netop forekommer fordi, man ikke sidder over for hinanden og er tvunget til at lytte med hele tiden.

Når brok bliver til bræk

Den hårde tone og brokkeriet er altså ikke ukendt i den offentlige debat, men hvor vi før brugte brok som et vigtigt demokratisk element til at demonstrere, så har det med de sociale medier udviklet sig til vores egen følelsesmæssige holdning, og det kommer der ikke noget konstruktivt ud af. Medieforsker, Lars Holmgaard Christensen, som har specialiseret sig i digital kommunikation og debatkultur skelner i forbindelse med dette mellem brok og bræk. Brok er den positive, argumenterende og konkrete ytringsform vedrørende samfundsanliggender, modsat bræk, som omhandler menneskers private og personlige utilfredsheder. Han mener, at vi som mediebrugere har mistet evnen til at skelne mellem offentlige- og private anliggender, og denne inddragende funktion i det offentlige gør, at vi påtager os ansvar, som slet ikke tilhører os, og som vi ikke kan håndtere. Her opstår der en gnidning i den digitale debat og en følelsesmæssig frustration hos brugerne, og dette resulterer i mere brok og en hårdere tone.

 

  • Andres opførsel i det offentlige rum (44%)
  • Politik (40%)
  • Arbejdsrelaterede ting (37%)
  • Familierelaterede ting (28%)
  • Trafik (25%)
  • Vejret (22%)
  • Venner eller bekendtes opførsel (17%)

 

Mediebranchens ansvar

Lars Holmgaard Christensen mener, at frustration er forklaringen på, hvorfor tonen er blevet så grov på de sociale medier. En anden vigtig pointe er mediebranchens udvikling, som er blevet mere konkurrenceorienteret end før de sociale mediers indtræden. Han udtaler: ”Konkurrencen har gjort, at særligt nyhedsmedierne er nødsaget til at være skarpere på at tegne forskelle op og være mere aktivistiske i deres udtalelser.” Disse mere ekstreme indslag på de sociale medier har udhulet rummet for den digitale debat, og mediet i sig selv har på den måde etableret en slags kamparena, hvor folk med modsatte holdninger lettere kan ytre sig, og samtidig udstille og ydmyge hinanden.

”Den digitale debat er blevet til en kamparena, hvor den der råber højest får ordet. På sidelinjen er så et heppekor med modsatrettede meninger, og deres opførsel minder mest af alt om hooligans til en fodboldkamp”, mener Lars.

Nogle brugere pirres af den sensation, som ligger i konflikten, men samtidig er der de brugere, som forbliver tavse, fordi de bliver overdøvet af dette heppekor. Dette understøtter teorien om tavshedsspiralen, hvor dem, der reelt har noget fornuftigt at sige, vælger at holde det for sig selv, da de finder diskussionen i et sådan debatforum uinteressant. Det er her, at meget af den demokratiske og positive effekt går tabt, og ifølge Lars derfor, at brok bliver til bræk.

En positiv og negativ effekt

Jacob Mosgaard taler lige som Lars Holmgaard Christensen om, at brok kan have en positiv effekt. Han mener at det er naturligt, at mennesket har meget at være utilfreds over, og brok er således en slags ventil for negativiteten i dagligdagen. Dette er både sundt og godt for os, og det er derfor, at vi psykologisk set opnår en følelse af lettelse og selvtilfredshed, når vi brokker os, da vi kommer af med det, som tynger os. Dog forekommer det ofte sådan, at jo mere negativitet vi lukker ud, jo mere negativt bliver resultatet. Jacob understreger, at ”hård tone avler hård tone, og brok smitter”, og derfor bør vi i stedet gøre os mere umage med vores kommunikation på nettet og være opmærksom på sproget. Ligeledes kan brok belyse uretfærdigheder i samfundet, og de magtesløse får pludseligt en stemme. Dog betyder det, at man i stedet for at udradere brok, skal forsøge at lytte til det på en ny og konstruktiv måde. Dette vil ifølge Jacob kunne føre til nye måder at tale om det negative på, så de utilfredse bliver hørt, og reelle problemer italesat.

Hvad kan vi som brugere gøre?

Der er flere forstærkende elementer i, at tonen på de sociale medier er blevet så voldsom, og et element som spiller ind er, at det redaktionelle led, som vi kender fra aviser og tv-programmer mangler. Der er ikke nogen til at moderere den digitale debat og dæmpe den hårde tone. Men hvem har i sidste ende så ansvaret for den offentlige digitale debat? Det kan diskuteres, om det er de sociale medier selv, som ved hjælp af anmelder- og blokeringsfunktioner skal tage ansvaret, eller om det er de individuelle brugere herunder, som skal sætte tonen an.

Men når alt kommer til alt, ligger det største og mest brugbare ansvar nok på brugerne selv. Når man vælger at oprette sig som bruger på et socialt mediesite, tager man også ansvaret for ens egne valg på nettet, og man vælger at være en stemme blandt mange i den digitale debat. Om man så vælger at bruge denne stemme eller ej, er op til én selv, men ligegyldigt hvad, skal man finde en måde at orientere sig på i dette medieunivers og samtidig lære at håndtere, at der vil opstå uenigheder, der strider mod ens eget holdnings- og følelsesmæssige standpunkt. For både Lars Holmgaard Christensen og Jacob Mosgaard ligger løsningen i den virkelighedssituation og konflikt, som er opstået med brokkulturen. Ingen kommunikationsformer er ens, og man er derfor nødt til at fokusere på den nye sociale medieteknologis muligheder i stedet for dets begrænsninger.

De sociale medier er med til at sætte dagsordenen i vores samfund. Vi kommer uden tvivl til at høre mere til dette debatforum med tiden, og det er næsten uundgåeligt ikke at blive grebet af denne brokdiskurs. Det kan virke utopisk lige nu at gøre tonen blidere på de sociale medier, men hvis vi som udgangspunkt alle accepterer den magt, som den digitale debat har i dag, samt de konsekvenser vores brok kan have, så kan vi måske med tiden forbedre tonen på nettet og bruge vores brok til noget positivt. Det handler i praksis om at vende sin negativitet og utilfredsheder til noget brugbart. I stedet for at brokke sig ved at sige ”Jeg er så træt af mit liv”, så vær mere løsningsorienteret og sig ”Jeg ønsker at skabe en forbedring i mit liv!”

Måske med tiden forbedre tonen på nettet og bruge vores brok til noget positivt. Det handler i praksis om at vende sin negativitet og utilfredsheder til noget brugbart. I stedet for at brokke sig ved at sige ”Jeg er så træt af mit liv”, så vær mere løsningsorienteret og sig ”Jeg ønsker at skabe en forbedring i mit liv!”

0
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*