De digitale mediers kamp om vores opmærksomhed

Vores hverdag er præget af digitale medier. Mobiltelefonen er vores konstante ledsager, og de fleste af os bruger computeren dagligt. Disse to enheder er adgangsporte til internettet med sit næsten endeløse hav af informationer. Nogle informationer opsøger vi aktivt, mens andre sendes ud til os. I kampen om vores opmærksomhed trænger forskellige applikationer og netsteder sig på ved hjælp af pop-up-vinduer og notifikationer. Jeg har talt med fem medievidenskabsstuderende om hvordan dette påvirker deres hverdag.

Da Amalie, Mette, Simone, Peter og Simon sætter sig for at tale med mig, er mobiltelefoner og bærbare computere pakket væk. De digitale medier er for en kort stund lagt på hylden, og vi har hinandens fulde opmærksomhed. Jeg glæder mig til samtalen uden digitale forstyrrelser. Det sker sjældent, at jeg får lov til at tale i en time med medstuderende, uden at nogen stirrer på en skærm. Ifølge DR Medieforsknings rapport om medieudviklingen i 2015 nåede den samlede daglige konsum af fjernsyn, computer, mobiltelefon og tablet op på cirka syv timer hos danskerne i alderen 20 til 29 i sidste år. Dette tal er tankevækkende og motiverede mig til at se nærmere på den stigende opmærksomhed, vi tilegner de digitale medier.

Notifikationer fanger opmærksomheden

Jeg spørger mine medstuderende, hvordan de forholder sig til notifikationer om nye mails, SMS’er eller meddelelser, der dukker op på deres skærme. Mens de alle lægger mærke til, når mobiltelefonen lyser op eller giver lyd fra sig, så forholder de sig forskelligt til notifikationer om nyt indhold.

”Jeg er ret dårlig til det her. Hver gang der kommer en lyd, så kigger jeg også lige, hvad det er. Men jeg skal også være ret tilgængelig for mit arbejde, så på denne måde er jeg også nødt til at tjekke hver gang”, lyder det fra en af respondenterne. Hans sidemakker nikker genkendende og tilføjer at hun heller ikke kan lade være med at tjekke sin mobil, når den gør opmærksom på sig selv. Endeligt beskriver en af mine medstuderende, at hun skelner mellem forskellige notifikationer og kun reagerer på SMS’er med det samme. ”Det er mest familien, der skriver SMS’er og det kan godt være noget vigtigt”, forklarer hun.

Under samtalen nævner mine medstuderende flere gange, at det ofte er irrelevant indhold, som notifikationerne gør dem opmærksom på. Alligevel er det svært for dem at ignorere mobiltelefonen, fordi de gerne vil være i stand til at modtage indhold, som de vurderer at være vigtigt, med det samme.

Notifikationers forstyrrende effekt

Størstedelen af respondenterne erkender, at deres mobiltelefoner kan have en forstyrrende effekt på dem. De slår derfor notifikationer fra ved enkelte apps og sætter ofte mobilen på lydløs. Dette er blandt andet tilfældet i undervisningen, hvor mobilens lyde og notifikationer ofte går ud over koncentrationen. For en af respondenterne har det en stressende effekt, når det vælter ind med nye notifikationer på skærmen og hun slår dem derfor ofte fra. Samtidig beskriver respondenten dog, hvordan hun kan bruge en til to timer om aftenen på at forholde sig til nye meddelelser på Facebook, når hun har fravalgt at logge på i løbet af dagen:

”Jeg tror også, det er derfor, at man har en tendens til løbende at besøge de forskellige apps, så ikke man pludseligt sidder og skal besvare 20 beskeder på én gang”, lyder det fra hende. En anden respondent bliver ikke forstyrret, når der dukker en notifikation op på skærmen. Når hun får en besked læser hun udelukkende den og tjekker ikke automatisk, hvad der ellers sker på eksempelvis Facebook. Til gengæld har hun i løbet af dagen en tendens til hyppigt at tjekke lignende apps for at se, om der er sket noget. Ifølge hende er det noget, der sker per automatik, og hun finder det uhyggeligt at notifikationer kan have så stor en indflydelse på vores adfærd.

Måske gør notifikationer ikke kun opmærksom på specifikt nyt indhold, men tjener et mere generelt formål. De er en påmindelse om den konstante aktivitet, der netop kendetegner populære digitale medier, og de gør os opmærksom på at vi kan risikere at gå glip af noget, hvis ikke vi løbende følger med. En respondent beskriver, hvordan hun ofte kommer til at bruge mere tid end ønsket på Facebook, når hun har åbnet sin profil: ”Når jeg går ind på Facebook for at se en specifik ting, så opdager jeg tit, at der er nogen, som eksempelvis også har skrevet i en anden gruppe. Jeg bliver fanget i det og kan godt finde på at bruge en halv time i stedet for fem minutter for at tjekke, hvad der er sket. Og det er jo ikke, fordi det er vigtige ting”.

Mere et hjælpemiddel end fristelse

Jeg stiller mine medstuderende spørgsmål angående brugen af computeren i undervisningen og til andre studierelaterede aktiviteter. Der er enighed om, at man egentlig ikke burde bruge computeren eller mobilen til noget, der er irrelevant for studiet, når man eksempelvis sidder til en forelæsning. Tre af respondenterne fremhæver, at det går ud over deres koncentration, når sidemandens skærm er fyldt med alt andet end noter eller powerpoints. Til trods for bevidstheden om, at det kan forstyrre andre, indrømmer næsten alle tilstedeværende at de udforsker nettet i undervisningen. Forklaringerne herpå er forskellige. Ifølge en af mine medstuderende gør man det, fordi man ikke er forberedt og derfor ikke kan følge med i undervisningen. Længden og sværhedsgraden af undervisningen spiller også en rolle. ”Jeg er mere tilbøjelig til at bruge computeren til noget andet, når jeg er træt i hovedet”, siger hun. En anden respondent mener, at computeren nemt kan distrahere studerende i undervisningen: ”Jeg tror der er flere, der er ukoncentrerede i længere tid, fordi det er nemmere at falde i med en computer”, udtaler han.

Mens vi taler om computerens fristelser fremhæver mine medstuderende gentagne gange, at de primært ser computeren som hjælpemiddel i forhold til deres studier. De peger på, at det er mere effektivt og praktisk at skrive på computeren, da man kan skrive hurtigere og gennemsøge digitale noter. Desuden bliver computeren ifølge respondenterne ofte brugt til at slå begreber og andet studierelevant indhold op på nettet. Hun mener ikke, at computeren i sig selv er grunden til at man kan miste koncentrationen og siger, at hun også uden computer ind imellem ville være ukoncentreret i undervisningen.

Styrer vi vores forbrug?

Jeg spørger mine medstuderende, om de selv styrer deres forbrug af de digitale medier eller om de føler sig styrede af dem. En af respondenterne er sikker på, at han selv har kontrollen: ”Når jeg er ved at miste fokus i undervisningen, så går jeg normalt aldrig på computeren. Jeg giver mig selv en lussing og tager mig sammen. Når jeg laver opgaver kan jeg godt holde disciplinen, jeg bliver ikke vildledt af de her ting”, udtrykker han. For to af mine medstuderende afhænger det af situationen. Når de har noget de skal nå at lave, så skruer de ned for deres brug af Facebook og andre apps. Det kan dog være svært at begrænse sin tid på nettet: ”Jeg kan ikke styre mig selv. Når jeg først er kommet i gang, kan jeg hurtigt bruge to timer på noget totalt ligegyldigt uden at være klar over at jeg har brugt to timer”, siger en anden respondent.

Inden vi afslutter vores samtale, tilkendegiver mine medstuderende, at de ikke ser et større problem i de digitale mediers potentiale til at distrahere og optage os i hverdagen. De fremhæver, at den enkelte selv bærer ansvaret for at styre sin forbrug: ”Mediet styrer først en, når man selv giver mediet lov til det”, lyder den generelle konsensus. Skønt de digitale medier ofte vinder kampen om vores opmærksomhed, så sker det ifølge mine medstuderende kun, når de er villige til at lade sig optage af mediernes indhold. Personligt er jeg mere skeptisk angående de digitale mediers evne til at tiltrække sig vores opmærksomhed, og jeg er ikke villig til at afsløre, hvor mange gange jeg har leget med min mobiltelefon, mens jeg skrev denne artikel.

0
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*