De sociale medier dominerer blandt elever i hverdagen

illustration: Cecilie Sara Cholewa

De sociale medier er i dag dominerende i hverdagen for mange børn, og engelske new media-forsker Andrew Hoskins kalder børn og unge en generation af ”screenteens”. Men hvor mange børn er egentlig på de sociale medier? Og hvor meget og hvorfor bruger de dem? SAMSON har været forbi tre folkeskoler i københavnske kommuner med et spørgeskema til børn i 4. – 5. klasse om deres forbrug af de sociale medier. Omkring 80 elever i alderen 9-12 år deltog i undersøgelsen, der viste, at de sociale medier i høj grad er en fast integreret del af hverdagen.

Jeg træder ind ad døren i en 4. klasse i Nordsjælland og fortæller eleverne, at de skal være med i en undersøgelse om børns forbrug af de sociale medier.

For at være sikker på, at de ved, hvad de skal svare på, stiller jeg dem spørgsmålet: »Ved I, hvad de sociale medier er?« En dreng rækker ivrigt armen i vejret og udbryder, at det er Instagram, Snapchat, Facebook »og sådan noget«, alt imens de andre nikker genkendende med. Der hersker ikke nogen tvivl om, at børnene har tjek på de sociale medier.

Flere sociale medier – flere gange dagligt
I undersøgelsen bliver eleverne fra alle tre skoler spurgt, hvilke sociale medier de bruger, hvordan de kommer på, hvor meget de cirka er på, og hvor længe de har haft profiler på de forskellige sociale medier.

Som medievidenskabsstuderende er det interessant at bide mærke i, hvor mange slags sociale medier, der findes, som jeg – og sikkert mange andre – aldrig har hørt om – heriblandt Vine, Momio samt et stort forbrug af Youtube, hvor eleverne deler videoer med hinanden.

Mødet bliver ligefrem helt belærende med de mange børn, der ivrigt fortæller, at de i helt op til to-tre år har haft en profil på et socialt medie. Som årsag til brugen af de sociale medier, svarer mange, at det er for at kommunikere med venner. Børnene finder det interessant at følge med i deres venners liv og i at have mulighed for at dele deres billeder, gøren og laden med hinanden.

Udover forbindelsen til vennerne finder eleverne det også interessant at følge med i offentligt kendte menneskers liv, ligesom de fortæller, at de sociale medier bliver brugt til at opnå information, når brugen ikke kun handler om tidsfordriv.

Undersøgelsen viser, at størstedelen af børnene logger ind på deres profiler flere gange om dagen. En elev udbryder endda, at hun ikke ved, hvad hun skal skrive ved spørgsmålet om sit daglige forbrug, da hun er online stort set hele tiden.

I samme klasse begynder det under besøget at sne, hvilket får en elev til at styrte hen til vinduet for at tage et billede af vejret, mens hun udbryder, at »dét skal på Instagram!«. Børnenes reaktioner og udtalelser vidner om, at der er stor fokus på de sociale medier i hverdagen.

Når jeg ser på tallene, bider jeg mærke i, at over halvdelen af eleverne har en profil på et socialt medie, og flere har profiler på flere sociale medier.

Hele 62% af eleverne har en profil på Instagram, og næsten halvdelen er med på den fænomenale Snapchat-app. En fjerdedel af eleverne har en profil på Facebook, hvilket i sig selv er interessant, da man ifølge Facebooks regler skal være tretten år gammel for at oprette en profil.

Samtidig er det dog værd at nævne, at 14% af eleverne ikke er på nogen af de sociale medier. Som årsag hertil skriver de fleste i deres besvarelser, at det ikke interesserer dem, og at de ikke har behov for non-stop at vide, hvad deres venner går og laver. Derudover udtrykker flere af dem, at de ikke har tid til det, og at de for eksempel prioriterer computerspil højere.

Et bombardement af de sociale medier
Hele vejen igennem undersøgelsen har jeg elevernes fulde opmærksomhed. Det virker til at interessere dem meget. Men så snart de er færdige med at besvare mit spørgeskema, hiver de fleste i en af klasserne deres iPads frem og begynder at spille eller være på Instagram eller Facebook, imens de sidste bliver færdige.

Børnene mødes ikke kun socialt i klasseværelserne, men også virtuelt, når de sidder med deres iPads før timens begyndelse eller i de korte pauser mellem timerne. Jeg er sådan set temmelig forarget over at se, hvordan børnene mødes i grupper i vindueskarmen eller lægger sig tværs over bordet for at følge med på hinandens skærme. Omvendt sidder de, der ikke er på de sociale medier, eller som fravælger at hive iPad’en frem, pænt på deres plads med en blyant i hånden og venter på, at undervisningen skal fortsætte.

Udlevering af iPads på skolerne gør det muligt for børnene konstant at befinde sig på de sociale medier. På de skoler, hvor børnene ikke har mulighed for at tage den nye mobile og smarte miniaturecomputer med sig hjem, har forældrene til de fleste børn foræret dem en smartphone, der giver mulighed for at være med på de famøse sociale medier. Denne konklusion bliver draget på baggrund af, at eleverne svarer, at de tilgår de sociale medier via iPad og smartphone – kun i færre tilfælde via computer.

De sociale medier som nye redskaber
At børnene flere gange dagligt logger på de sociale medier er dog ikke nødvendigvis negativt.

Digital ekspert Anja Tønning har tidligere udtalt, at de sociale medier medfører en understøttelse af vores naturlige menneskelige adfærd og behovet for at være social. Det betyder, at når børnene for eksempel modtager en notifikation fra Facebook, en Snapchat eller en SMS, kan det sammenlignes med, at de bliver prikket på skulderen i virkeligheden.

Ifølge Anja Tønning vil det dog aldrig ske, at vi udelukkende vil komme til at kommunikere via de sociale medier, da vi altid vil indgå i fysiske og sociale aktiviteter. Det gælder for eksempel, når vi er i skole, til sport eller sammen med vores familie.

På den måde kan sociale medier ses som redskaber til nye måder at være sammen på, og derfor er det ifølge Anja Tønning nødvendigt også at fokusere på det positive, som de kan medføre. Når børnene i klasselokalet sidder med deres iPads, er det derfor ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de ikke er tilstedeværende og sociale i virkeligheden.

Udtalelsen bliver understøttet af forfatter og forsker med speciale i digitalt indfødte, Søren Schultz Hansen, der også ser positivt på brugen af smartphones og de sociale medier. Han mener, at smartphones er med til at gøre børn ekstremt sociale, da de konstant er sammen med andre – både ansigt-til-ansigt, men også virtuelt. På den måde bliver børnene set som en mere social kompetent generation, fordi de aldrig er alene.

Det var også, hvad jeg oplevede ved mødet med de børn, der brugte deres iPads under min tilstedeværelse. Jeg fornemmede fællesskab og forholdsvis entydig begejstring og entusiasme til trods for, at de fleste blikke var rettet mod en oplyst skærm. De talte sammen og grinte sammen. En opførsel, der rent udtryksmæssigt ikke afviger stærkt fra traditionel leg på gaden.

6
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*