Den (a)sociale ungdom med den (a)sociale smartphone

Smartphonen er fremme i alle sociale situationer lige fra den romantiske middag, som skal på Instagram, til Facebook og Snapchat, der i enhver situation holder kontakt med vennerne. Spørgsmålet er, hvad smartphonen betyder for måden, vi er sammen på. Det satte Maria Leena Meyer og jeg, Nana Fruergaard Grandt, os for at undersøge i et kvalitativt projekt på IT Universitetet i København.

De er unge, veltalende, diskussionslystne og fulde af subjektive holdninger til deres medie, smartphonen. Et fokusgruppeinterview med seks unge 3.G-elever fra Albertslund Gymnasium og HF skal i løbet af den næste time til halvanden give indsigt i, hvad smartphonen betyder for dem og deres hverdag.

To måneder senere har det indsamlede empiriske materiale fra fokusgruppen ledt frem til at identificere flere interessante mønstre i de unges brug af smartphonen.

Det viste sig blandt andet, at de unges måde at bruge smartphonen på i sociale situationer, kan ses som strategisk. De unge er klar over, at smartphonen som medie har en stærk signalværdi, som de iscenesætter ved at lade den udfylde forskellige funktioner i deres dagligdag.

Den smarte mobiltelefon
»The mobile phone made individuals directly addressable,« skriver forskere ved IT-Universitetet, Gitte Stald og Troels Fibæk Bertel, i deres artikel From SMS to SNS- The Use of the Internet on the Mobile Phone Among Young Danes fra 2003 om den primære forandring, som mobiltelefonen har bevirket til.

Den traditionelle mobiltelefon med egenskaber som telefonopkald, sms og spil-funktioner har dog måttet se sig slået af den smarte telefon, smartphonen.

Smartphonen adskiller sig teknologisk fra den traditionelle mobiltelefon, men ifølge Gitte Stald og Troels Fibæk Bertel bliver den ikke opfattet som revolutionerende på samme måde som internettet eller mobiltelefonen. De påpeger, at smartphonen har haft en stor social betydning – om end mindre åbenlys. Man kan sige, at hvis mobiltelefonen gør individet direkte addresserbart for omverdenen, så gør smartphonen så at sige verden tilgængelig for individet.

Mobiltelefonen har muliggjort kontakt mellem to individer, uafhængigt af tid og sted. Oveni dette har smartphonen med sin indbyggede internetforbindelse gjort det muligt for mennesket at navigere anderledes i verden. Nyheder, informationer om venner, spisesteder eller bustider kan let indhentes inden for hjemmets fire vægge, men også i rullende i en bybus eller via Wi-Fi i et fly.

Konsekvensen af denne mediebrug er ifølge studerende ved Digital Design og Kommunikation på IT-Universitetet, Maria Leena Meyer, at mediet bliver, hvad hun definerer som ”hyper-socialt”. Og denne hyper-socialitet er ifølge Maria Leena Meyer med til at udvide det fysiske samvær i den sociale situation, så selve situationen mister sin unika:

»Det medfører et forståelsesmæssigt opbrud med betydning af ’at være social’. Og det er spændingsfeltet mellem smartphonens evne til at understøtte og ødelægge den sociale situation, at vi finder den nye forståelse af ”at være social”,« forklarer hun.

Dermed kan der være en udfordring forbundet med at finde tilbage til eksklusiviteten i fysisk socialt samvær – hvis det overhovedet fortsat kan ses som et ideal for sociale relationer anno 2015.

Resultaterne i den videre artikel siger ikke noget generelt om unges brug af smartphonen, men om de interviewede gymnasieelever og deres konkrete brug, som kan inspirere til videre undersøgelser.

Min smartphone og mig
Undersøgelsen blandt 3.G-eleverne viser, at der mangler kollektive konventioner for at bruge smartphonen. Og det betyder, at mediet virker forstyrrende i sociale situationer. Graden af forstyrrelse afhænger dog af den kontekst, som mediet anvendes i og de mennesker, der er til stede i situationen.

Nogle af de unge oplever derfor brugen af smartphonen som værende i orden, imens andre i stedet oplever den som forstyrrende. Den funktion som smartphonen har i en given social situation, bliver derfor skabt af brugeren i samspil med de øvrige tilstedeværende personer:

»Acceptabel eller uacceptabel brug bliver på den måde til et subjektivt spørgsmål, og det gør det svært at opnå konsensus om brugen af mediet,« siger Maria Lenea Meyer.

Der er overvejende enighed blandt respondenterne om, at smartphonen er et socialt medie. Men undersøgelsen viser, at spørgsmål om hvor, hvornår, hvor meget og hvordan smartphonen skal og bør bruges, stadig er til forhandling.

På grund af smartphonens sociale karakter, er elevernes brug kendetegnet ved at være drevet af sociale hensigter, som at følge med i deres venners liv, holde kontakt ved lige og dele øjeblikke fra deres egne liv.

Eleverne oplever ikke smartphonen som et objektivt informationsmedie, og bruger den ikke til at hente oplysninger om samfundsmæssige spørgsmål, men udelukkende til at få social information eller underholdning:

»Man kan komme i kontakt med folk, og det er vigtigt, fordi jeg kan se, hvad mine venner i Argentina laver, « siger en af respondenterne i fokusgruppeinterviewet.

Samtidig viser undersøgelsen, at brugen af smartphonen også kan ødelægge det fysiske sociale fællesskab. Hvorvidt mediet får den funktion, afhænger dog af, hvor lang tid en person sidder med smartphonen fremme, og hvad vedkommende bruger den til. En respondent fortæller blandt andet, at:

»Det er bare irriterende, hvis folk er på Facebook hele tiden, og man så bare står der som nørd og bare kigger på folk.«

Eleverne er generelt enige om, at det spiller en rolle, hvor lang tid en person er fordybet i sin telefon:

»Det kommer da også an på, hvor lang tid man gør det. Det kan man diskutere. Men hvis man bare lige hiver mobilen frem, så er det vel okay. Man kan jo godt lige kigge på den,« siger de.

Samtidig taler de unge om, at smartphonen kan understøtte den sociale situation. Det sker ved, at folk i en given situation er aktive ”sammen” på de sociale medier, gennem netop smartphonen. Det kan for eksempel ske ved at lave fælles statusopdateringer på Facebook eller sende snapchats til en fælles ven. Som en respondent siger:

»Nogle gange så lægger man billeder ind på Instagram sammen – og så tager man jo også sin telefon frem.«

Verden gennem en smartphone
Udover at forandre rammerne for det sociale samvær giver smartphonen en større rækkevidde ud i verden, og giver de unge en følelse af større uafhængighed samtidig med, at de oplever en afhængighed.

»Man kan bruge den til at komme frem og tilbage. Den er vigtig for at vide, hvornår du kan være hjemme, og hvornår eller hvor du skal møde,« fortæller en elev, imens en anden fortsætter:

»Præcis, sådan nogle ting kan du bruge den til. Derfor er den rigtig vigtig i din hverdag.«

Smartphonen bliver på den måde et værktøj, som den unge anvender til at bevæge sig rundt i dagligdagen og relatere sig til verden. Den bliver så at sige til en form for ekstension, som forlænger elevernes rækkevidde – både praktisk og socialt.

Det er en frivillig og bevidst afhængighed, som de unge står ved og erkender:

»I år var der bombetrussel på Rådhuspladsen, der popper min telefon op og sagde: du kan ikke komme ind til Rådhuspladsen og busserne rundt om, så der skal finde en anden vej. Hvis du ikke havde hooket den op til det, havde du ikke vidst, det var sket, så havde du været helt rundt på gulvet,« siger en respondent.

Undersøgelsen viser, at det er de unges brug af smartphonen i forskellige situationer, som får mediet – og dermed de unge selv – til at fremstå henholdsvis mere eller mindre sociale.

Hvordan smartphonen bliver brugt, er derfor afgørende for, hvordan den bliver opfattet i den sociale situation:

Denne form for mangfoldig brug af smartphonen kan langt hen ad vejen forklares med, at der endnu ikke er etablerede brugskonventioner for mediet. Paradoksalt nok har undersøgelsen af de unges brug af mediet dog ledt frem til at identificere nogle mønstre i brugen. Maria Leena Meyer forklarer:

»De præsenterede resultater skal ses som de første spæde skridt imod en større forståelse af smartphonens position i samfundet og i det store medieudbud.«

0
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*