Et fjumreår på Statens Museum for Kunst

Når politikere italesætter udsættelsen af studierne som fjumreår, som om vi studerende ligger derhjemme og sover til middag, bliver jeg ikke gal. Jeg bliver rasende. Jeg tog selv et af slagsen sidste efterår, som jeg tilbragte på Statens Museum for Kunst. Der var ingen middagslure eller caféture, men presseopgaver og workshops. Praktik er noget af det bedste, jeg har gjort

De har været gule, grå, hvide og sågar lyserøde. Murstenene, jeg har forskanset mig bag i mine tre første studieår. Jeg har læst kloge mænds teorier om virkeligheden. Sat virkeligheden ind i teorierne, for så at få nye teori om, hvordan virkeligheden er og… stop, stop, STOP-en-halv! Hvem har sat mit studieliv på speed? Hvem har ikke fortalt mig, at det snart er slut? Eller i hvert fald den hyggelige del af det, hvor man ”bare” er på bacheloren og kan gå og prøve forskellige hylder af for at finde ud af, hvilken en der passer bedst til at smide ens liv ind på. Det var foråret 2012. Jeg var på mit 6. semester, den sidste del af mit tilvalgsfag i Journalistisk Formidling på Danmarks Medie- og Journalisthøjskolen. Panikken over at skulle forholde sig til en kandidatuddannelse, og hvad jeg ville være, når jeg blev ”stor,” var ved at brede sig i et gear, der havde sat sig fast i femte. Til sommer ville jeg stå med en bachelor i Antropologi med tilvalgsfag i journalistik. På papiret kunne jeg noget med analyse, mennesker og kultur, skarpvinkle og formidle.

Det var dér, jeg besluttede mig for at pakke alle mine kompendier langt væk. Jeg ville i praktik – om jeg så skulle fjumre alle mine SU-klip væk på det. Som sagt, så gjort. Da det efter sommerferien ringede ind til studiestart, kastede jeg tre store sportstasker og en blå damecykel i lyntoget mod København. Seks måneder i kommunikationspraktik på Statens Museum for Kunst var forude.

Presse- og marketingpraktikant på Statens Museum for Kunst

Skjorte? Nederdel? Nej, bukser? Flade sko? Høje sko? Hvor er mit voksentøj? Efter en halv times tøjkrise med tilhørende skokrise hopper jeg på min blå cykel med kurs mod SMK, tror jeg nok. Det er den 15. august 2012, og en varm sommerdag er ved at starte i København. Det er min første dag som presse- og marketingpraktikant på SMK. Den gang havde jeg ingen anelse om, hvad den titel ville indeholde. Det ved jeg nu. Mine dage gik med pressemeddelelser om blandt andet Animal Collective på SMK, om videoinstallationer om mystiske svampeinfektioner, om den kendte kunstnerduo Elmgreen og Dragset. Jeg skrev tekster til Wonderfull Copenhagen og Visit Danmarks kataloger. Skrev tekstmaterialet til årsbrochuren for SMK 2013, lavede nyheder til smk.dk og skrev til SMK’s klubmagasin. Derudover deltog jeg i møder og workshops, og jeg var i det hele taget en integreret del af SMK’s kommunikationsafdeling.

De bedste dage i kommunikationsafdelingen var de dage, hvor jeg kunne se SMK omtalt i dagspressen velvidende, at det var min pressemeddelelse, der var baggrunden. Dage, hvor kommunikationschefen brasede ind på pressekontoret med ordene: ”Megafed pressemeddelse om efterårsferien, Else!”. Efter sådanne dage fløj jeg hjem på min blå cykel af glæde over, at jeg var så heldig at omgive mig med så mange inspirerende mennesker, hvis hjerner jeg forsøgte at slutte mig til og suge alt viden ud af. En anden lykke på SMK var den feedback, jeg fik, hver gang jeg skrev noget. Det var langt fra altid godt, og tit skulle det laves om. Men jeg havde flere chancer for at forbedre det – modsat studielivets til tider pressede eksamensperioder. På SMK fik jeg altid lov til at gå til re-eksamen, hvis den ikke lige sad i skabet første gang. Men ind i mellem alt det sjove sneg der sig også andre praktikantpligter ind.

Kopimaskiner, kaffekander og enlig praktikant

I kommunikationsafdelingen på SMK har de en Mokka Master kaffemaskine, og ved siden af har de en kopimaskine. Et krydsfelt, jeg i starten befandt mig lidt for ofte i. For som praktikant med udbygget pleaser-gen kan det være svært at sige nej til kaffelavning og kopiering. Pludselig er man afdelingens stik-i-rend-dreng. Efter mange sammenbidte kampe med kopimaskinen og Mokka Masteren samlede jeg en dag alt mit praktikantmod og fik med musestemme sagt til min pressechef, at jeg måske syntes, der var lidt meget catering og kopi over min praktik. Det blev mødt med: ”Hvad?! Else, det skulle du da bare have sagt!”. Siden den dag ophørte mit forhold til SMK’s kopimaskine og kaffekander. Det var jeg naturligvis glad for, men det, jeg var mest glad for, var, at jeg på trods af praktikanttitlen havde sagt fra.

Som eneste praktikant i en travl kommunikationsafdeling var der heller ikke andre unge at hænge ud med i pauserne. Samtalerne under frokosten var pludselig en udfordring. Jeg havde jo ingen børn, ingen have, havde ikke set Kunstquizzen i går, men fem afsnit af Greys Anatomi. Nogle dage kunne det derfor opleves som en enlig tjans at være eneste praktikant i afdelingen, der stod i skærende kontrast til de lange hyggelige kaffepauser med studieveninderne på læsesalen. Samtidig tvang det mig til at tage kampen op, føre voksensamtaler i frokostpausen, netværke og blive en del af afdelingen på lige fod med alle andre medarbejdere. I virkeligheden er det nok det allervigtigste, jeg har taget med fra SMK. At blive en del af en ”voksenarbejdsplads,” både socialt og fagligt, hvor man ikke kan snooze vækkeuret og udskyde læsningen til i morgen.

Bag murene på Cand. Public-uddannelsen i Aarhus

”Jeg har aldrig haft nogen praktikant, der har været så produktiv,” sådan lød pressechefens afsluttende kommentar. Jeg var i mål. Jeg havde givet den gas i seks måneder i SMK’s kommunikationsafdeling. Nu står den blå damecykel igen i Aarhus. Jeg selv sidder bag de trygge mure på Cand. Public’en i Analytisk journalistik, mange voksen- og kommunikationserfaringer rigere og med et netværk i den virkelige verden.

Foto: SMK Foto

Statens Museum for Kunst

Statens Museum for Kunst er Danmarks nationalgalleri og hovedmuseum for billedkunst.

Intet andet museum i Danmark kan vise et så fyldigt og varieret udvalg af kunstens historie – fra den tidlige renæssance til kunsten af i morgen. Her er noget for enhver: malerier, skulpturer, tegninger, grafik, fotografi, videoværker og installationskunst.

Som nationalgalleri er det ifølge Museumsloven museets opgave at indsamle, bevare, registrere, udstille og ikke mindst formidle dansk og udenlandsk kunst.

Der er altid gratis adgang til de fleste af museets samlinger.

Læs mere på www.smk.dk

0
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*