Gør mit like en forskel?

Like

Gør mit like en forskel?

#BlackLivesMatter, #ImWithHer, #StopKony, #RefugeesWelcome og #jegharoplevet. Listen over vigtige, politiske statements er uendeligt lang, og det ville kræve mere end 24 timer i døgnet aktivt at støtte de mange bevægelser. Heldigvis giver sociale medier os muligheden for at sende et like afsted og på den måde skabe forandring i verden. Job done! #nemt eller hvad?

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at medier spiller en stor rolle i vores hverdag. Grundet den store indflydelse flyttes flere og flere aktiviteter fra dagligdagen over på nettet, og grænsen mellem ’den virkelige verden’ og den virtuelle verden bliver udvisket. Medierne flytter grænsen for, hvad der foregår online – og aktiviteter på nettet kan ende med at skubbe til virkeligheden.

Aktivisme på nettet – såkaldt online aktivisme eller hashtag-aktivisme – er et billede på sammensmeltningen af ’virkelighed’ og online aktivitet. Men kan online aktivisme gå hen at blive en sovepude for nogen, da et klik på like-knappen jo ikke i sig selv forandrer verden? Den indlejrede brug af sociale medier i alt, hvad vi gør, medfører, at vi i dag griber ud efter telefonen og laver et # og smider et like i stedet for at skrive med sprittusch på et papskilt. Og forskellen er egentlig ikke så stor endda.

”Online aktivisme adskiller sig jo egentlig ikke voldsomt meget fra almindelig aktivisme i den natur, at det er en organisation af mennesker, typisk omkring et interessefællesskab,” udtaler Mads Kæmsgaard Eberholst, der er ekspert i sociale medier og lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Han fortsætter: ”Og så kan man sige, at den store forskel er, at det er medieret gennem sociale medier eller internettet som minimum.”

Men hvad er online aktivisme så egentligt? Ordet ’aktivisme’ fremkalder typisk indre billeder af store demonstrationer og civil ulydighed. Men aktivisme kan også være at arrangere en fastelavnsfest eller en indsamling til julehjælp.

Ordet ’online’ indebærer selvsagt det medierede aspekt af onlineaktivismen. Internettet medvirker til at bryde de traditionelle regionale eller nationale grænser, eksempelvis når en kampagne som #BlackLivesMatter når ud til store dele af den vestlige verden. ”Internetaktivisme er både noget meget stort og noget meget småt. Fælles er, at de grænser man havde før, mere eller mindre er nedbrudt,” uddyber Mads Kæmsgaard Eberholst.

Online aktivisme er typer af kampagner, der spiller på de ting, internettet kan. Fælles for kampagnerne er, at de er til stede dér, hvor befolkningen er: Online. Men hvad er det så, internettet rent faktisk kan? ”Internettet er godt til at mobilisere opmærksomhed, fordi man når hurtigt ud. Men derfra og til at man så siger ’okay, nu går jeg ud og rent faktisk gør noget ved det’, der er også rigtig langt. Omvendt kan man sige, at internettet er rigtig godt til at mobilisere bidder af handling.”

Målet bestemmer midlet

Om online aktivisme reelt har en effekt, afhænger af hvilket mål, man har for øje. ”Hvis målet er, at man gerne vil rykke med noget, så er internettet beviseligt rigtig dårligt til det. Hvis man gerne vil have afsat en diktator, så er internettet ikke det rigtige middel, vil man gerne have valgt en bestemt politiker, så er internettet heller ikke det rigtige middel,” siger Mads Kæmsgaard Eberholst. ”Der er internettet bedre til at mobilisere opmærksomhed, mere end at mobilisere handling.”

Bekymringen omkring online aktivisme er, at det bliver for nemt at tilkendegive sin holdning uden at lægge reel handling bag. Online aktivisme bliver beskyldt for at være et dårligt alternativ til reel aktivisme, da man mener, at online aktivisme kun kan skabe ubetydelig indflydelse, hvilket medfører såkaldt slacktivisme.

Ikke muligt at skabe forandringer

Spørgsmålet er, om online aktivisme reelt kan skabe forandring?
”Det er ikke umuligt,” slår Mads Kæmsgaard Eberholst fast. Men det er svært. ”Der har været eksempler på, at man har brugt internettet til at rykke ved noget ude i den rigtige verden. Men der er egentlig flest eksempler på det modsatte.”

Vi ved nok alle sammen godt, at vi ikke kan redde hele verden med et like. Vi er nok realistiske eller pessimistiske nok til at tænke, at vi ikke ene og alene kan samle penge, tøj og mad ind til de mange bådflygtninge, der strømmer til Europa. Og vi ved også, at vi ikke kan stoppe diskrimination af bestemte minoriteter ved at bruge et hashtag. Men hvad er det så egentlig, at vi kan gøre?

Hvis online aktivisme skal have nogen effekt, er det vigtigt, at de opgaver, man ønsker at få folk til at udføre, brydes ned i mindste-enheder, så det er overskueligt at tage del i handlingerne. ”Med de helt store opgaver er folk stadig passive. Der kan man ikke bruge internettet til noget som helst,” udtaler Mads Kæmsgaard Eberholst. Social handling kræver, at den enkelte er i stand til reelt at udføre handlingen.

What’s in a like

*Tryk på like-knap*… *Vente vente vente*… ’Sker der ikke snart noget?’… Nej. Sådan fungerer (online) aktivisme ikke. Internettet farer afsted med 130 km/t, og her kan den virkelige verden ikke altid følge med. Ting tager tid – især hvis der er lovgivning involveret. Nøgleordet for online aktivismen er tålmodighed: ”Det er jo ikke noget, der foregår fra den ene dag til den anden. Det er heller ikke hver dag, man får afsat en diktator. Et like på Facebook eller et view på YouTube er ikke i sig selv nok,” siger Mads Kæmsgaard Eberholst.

*Suk*… Nytter det så overhovedet at
tage del i nogle af alle de kampagner, der florerer på sociale medier? ”Ja! Selvfølgelig nytter det! Fordi det jo netop er et spørgsmål om at skabe opmærksomhed. Hvis man havde et ønske om at gøre andet end at skabe opmærksomhed, så var internettet nok ikke det rigtige valg,” siger Mads Kæmsgaard Eberholst.

”Så konceptet om, at man liker ting, betyder reelt, at man sympatiserer – det betyder ikke reelt, at man har tænkt sig at gøre noget ved det”. Dét, at online aktivisme primært mobiliserer opmærksomhed, er ikke nødvendigvis en dårlig ting, mener Mads Kæmsgaard Eberholst. Et like på Facebook eller brugen af et bestemt hashtag er først og fremmest et udtryk for sympati. ”Det er en sympatitilkendegivelse, som støtter op omkring noget opmærksomhedssøgende og -skabende. Men derfra og så til at gå ud og rokke ved noget i den rigtige verden, der er rigtig langt. Og et eller andet sted, så er det også okay, fordi alting skal jo starte et sted!”

0
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*