Har du set SKAM?

Du har helt sikkert hørt om den norske ungdomsserie Skam, der for tiden er på alles læber. Serien tilbyder et indblik i et almindeligt teenageliv med alle de problemer, der hører med sig i udviklingsfasen til en ung voksen. Det lyder som en meget klassisk, nærmest klichéfyldt, ungdomsserie, og alligevel formår serien at fremstå ekstremt nyskabende. Men hvordan er det lige, at Skam evner at gøre ordinære teenageproblemer så utroligt fængende, og hvad kan den, som andre ungdomsserier ikke kan?

Fremstilling af en skamfuld, men aktuel ungdom

Når serien fremstiller en aktuel og troværdig ungdom anno 2016, får vi et indblik i relationerne mellem teenagere, og hvordan de interagerer med hinanden. Serien henvender sig til den unge målgruppe, og i de første to sæsoner til unge piger især, hvor vi følger henholdsvis Eva og Noora. Gennem pigernes oplevelser bearbejder serien almene teenage-problematikker som den første eksperimentering med sex, kærester og forliste venskaber. Foruden dét tager serien også fat i større eksistentielle temaer, der ligeledes er, eller har været, aktuelle i den offentlige debat. Dette berører tørklæde-/indvandrerdebatten, voldtægt, sexisme, hævnporno, spiseforstyrrelser, ensomhed og andre universelle problemer for unge.

Det kan næsten ikke være et tilfælde, at Noora bliver udsat for hævnporno samt mistanken om voldtægt i sæson 2. Specielt hævnporno har været højt debateret, siden Emma Holten i 2014 satte fokus på emnet i både ind- og udland, da hun offentliggjorde en række nøgenbilleder af sig selv som genmæle mod hævnporno. Når serien involverer seeren i alle Nooras følelser, samt hvor hårdt hun er påvirket af situationen, lægger serien ikke kun op til en refleksion eller stillingtagen til emnet. Den rækker også en hånd ud til de piger, der har været ofre for hævnporno og voldtægt. I sager som voldtægt og hævnporno kan man nemt forstille sig, at det langt fra er alle sager, der bliver indberettet, fordi mange af ofrene ikke ved, hvad de skal stille op. Nooras første reaktion er også at låse sig inde på sit værelse og begrave sig under dynen. Hun holder det for sig selv, og som tiden går, bliver det tydeligt, hvordan det langsomt fortærer hende indefra. Situationen vender, da hendes bekymrede veninder får hende til at fortælle, hvad der foregår. Her bliver vi vidende til en interessant samtale mellem pigerne, der på den ene side handler om frustrationer over ikke at have beviser i sagen, samt hvilket ansvar demokratiet har. På den anden side fungerer samtalen også som en guide for voldtægtsofre, når fx Vilde flere gange understreger, hvor vigtigt det er, at Noora skal tage til læge. Det er det første, man skal gøre efter mistanke om voldtægt.

Ved at lade Nooras karakter tage kampen, tager serien samtidig et standpunkt i debatten – hverken hævnporno eller voldtægt skal være et tabu, og den opfordrer i højere grad ofre til at tale højt. Som tidligere nævnt er hævnporno og voldtægt bare to af mange emner, serien tager fat i. Hvad emnerne og hovedpersonernes problemer har til fælles er, at de kendetegner, hvad unge skammer sig over, hvilket især er følelsen af ikke at passe ind. Som sådan er handlingen derfor ikke ny og revolutionerende. Det er generelle problemer, mange unge kan forstå og relatere til, der før er blevet bearbejdet i andre ungdomsserier som fx Beverly Hills 90210. Problemerne er grundlæggende stadig de samme, vi er bare i en anden tidsalder. Hvad der derimod adskiller Skam fra andre ungdomsserier er dens måde at formidle teenagerlivet på. Den taler direkte til den unge seer ved at adaptere de unges problemer og inkludere seeren i dem, fremfor kun at afspejle dem. Det helt store nøgleord i denne forbindelse er brugerinkludering gennem en tværmedial fortællestrategi. Især de sociale medier Instagram og Facebook spiller en stor rolle i seriens form og dens formidling, hvor skuespillerne selv fortæller videre på historien igennem deres egen karakter.

Virkelighed eller fiktion?

Serien leger og eksperimenterer med den klassiske tv-seriekultur ved at springe mellem virkeligheder og fiktion via sociale medier. De populære hovedpersoner agerer selv på de sociale medier, hvor de lægger billeder og små videoer ud, der hver især tilføjer noget ”nyt” til fortællingen i Skam. De små side-fortællinger fungerer både som en isoleret, selvstændig fortælling, samtidig med at de tilføjer et ekstra lag til seriens hovedfortælling. Denne form for distribution gør, at hovedpersonerne fremstår mere realistiske, og gør det samtidig svært at skelne mellem virkelighed og fiktion. Et eksempel på dette er den korte video, hovedpersonen Isak poster på Instagram ugen op til lanceringen af sæson 3, hvor han sidder bag på Jonas’ cykel. Kameraet ryster, det er mørkt, de er i højt humør, og så flygter de fra politiet. Vi ved ikke, hvordan de to venner er havnet i den situation, og hvordan den ender, men klippet er uden tvivl med til at skabe interesse og fange målgruppen yderligere. Dette dokumenterer både visningstallet og kommentar- feltet, der lyder på over 28.000 visninger og 140 kommentarer. Kommentarfeltet bruges især hos de unge til at tagge hinanden i opslaget samt sammenligne deres venskab med Jonas’ og Isaks. Videobidden fungerer hermed ikke kun som en ekstra historie, men også som en kanal til meget høje identifikationsmuligheder hos seeren. Den måde, Skam blander virkelighed og fiktion på, skaber ikke kun et interessant forhold mellem seere og karakterer, men fortæller også, at serien er der, hvor de unge er på medier. Når man tænker over det, er det egentlig utroligt, at der ikke er andre produktioner, det har fået denne idé endnu, da teknologi og medier efterhånden er blevet en fast integreret del i alle sociale og kulturelle processer i unges liv.

En ny måde at tænke tv-serie på

Serien bryder i høj grad med det traditionelle tv-format ved at arbejde på tværs af forskellige medieplatforme. Skam udspiller sig som et såkaldt netdrama, idet den ikke bliver vist i fjernsynet, men kun på NRK’s hjemmeside og seriens egen hjemmeside, skam.p3.no. Mens nrk.no kun fungerer som en streamingtjeneste, er skam. p3.no ledsaget af sms-korrespondenser mellem hovedpersonerne fra afsnittene. På hjemmesiden bliver der foruden lagt små klip op med tidsangivelser, der passer til det tidspunkt de bliver udgivet. Sidst på ugen bliver klippene samlet i ét afsnit.

Eftersom at serien er så bevidst om dens tværmediale muligheder, er seeren altså med til at stykke sin egen serie sammen, når han/hun følger karaktererne på deres Instagram-, Facebook-profiler og på Skams officielle hjemmeside. Serien lader seeren komme helt tæt på hovedpersonerne, ved at opfordre til at gå på opdagelse i Skams verden, udforske den og langsomt lade sig fordybe i den. Isaks video er ligeledes et eksempel på, hvordan serien pirrer dens seere. Videobidden fungerer som en lille teaser til første afsnit af sæson 3, hvor det er meningen, at de unge selv skal opdage nyheden og dele den med hinanden. Der er ikke en snært af traditionel markedsføring. Det hele foregår på online medieplatforme og derved også på de unges betingelser.

Denne tilbageholdende taktik gør, at serien hele tiden formår at opretholde interessen hos sine seere. Det er netop dét Skam kan som ungdomsserie. Den forstår at holde på sine seere ved konstant at servere en appetitvækker, der lige akkurat er nok til at fange vores opmærksomhed, men lader os hungre efter mere!

0
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*