Hele Danmarks hjemmebane

Der kræses om de nationale detaljer, når TV 2 Sporten iscenesætter EM-finalen i herrehåndbold. Det opfylder seernes behov for at finde et »kulturelt hjem« i en grænseløs og global verden. Håndbolddrengenes succes bliver hermed garant for en national fællesskabsfølelse – om end den kun er kortvarig.

Søndag den 29. januar 2012 var over 2,5 millioner danskere vidner til, at Mikkel Hansen, Nicklas Landin og de andre landsholdsspillere vandt EM-finalen i herrehåndbold over Serbien. Selv om begivenhederne fandt sted på udebane i Serbien, sørgede TV 2 Sporten for, at danskerne kunne følge med i kampen i en særlig dansk kontekst.

Det nationale er i højsædet

Når der skal spilles EM-finale i håndbold er det umiddelbart finalen, der er omdrejningspunktet. Imidlertid vidner TV2’s mange optaktsprogrammer til finalen om, at det er en kærkommen lejlighed til at hylde den danske nation.

»I dag skal medaljerne fordeles, og det danske eventyr skal skrives færdigt«, sagde studieværten Morten Ankerdal i det første optaktsprogram live fra Beograd. Her bliver det tydeligt, at det ikke bare handler om håndbold, men også om at italesætte nogle nationale værdier.
TV2 gør meget ud af, at den danske triumf kan ses som et eventyr. Nærmere bestemt henledes tankerne til noget centralt for dansk kultur, nemlig H.C. Andersens Den grimme ælling. De danske håndboldherrer var så godt som afskrevet, men alligevel ender de med at gå hele vejen til finalen. Her er det Danmark som nation, der skal besejre det serbiske landshold og deres 20.000 vilde tilskuere. Det er »os« mod »dem«, hvilket inkluderer seerne.

Hele Danmark som sejrsherrer

Ender Danmark med at vinde, er der lagt op til folkefest, hvor hele Danmark – som i 2008 hvor håndboldherrerne snuppede EM-guldet – er inviteret. Som dansker føler man, at man er en del af begivenhederne. Så nok er der tale om en europæisk mediebegivenhed, men »hele Danmarks hjemmebane« sørger for, at det nationale er i fokus.

Denne nationale iscenesættelse er et svar på det behov for at definere det nationale, der opstår, når globaliseringen har sit indtog. Ved at indskrive en særlig danskhed i håndboldbegivenhederne er det netop det, som TV2 imødekommer. Seerne mindes om deres danske tilhørsforhold, og tanken om, at rigtig mange andre i samme øjeblik følger samme begivenhed, skaber en national fællesskabsfølelse. Det er essentielt i en tid, hvor medierne bidrager med mange forskellige kulturelle horisonter.

»Det kulturelle hjem«

Med henblik på at beskrive den kulturelle konsekvens af globaliseringen indfører John Tomlinson (1999) begrebet deterritorialisering. Det betyder, at kultur og sted »hives fra hinanden«.

Selvom man bor i Danmark, er det ikke ensbetydende med, at de kulturelle værdier, man tilegner sig, kommer derfra. Medierne sørger nemlig for, at fjerne begivenheder og værdier kan trænge ind i hverdagen og vise, hvad der foregår andre steder i verden. I modsætning til tidligere, hvor verden ikke i samme grad var »åbnet op«, er den kulturelle arv således ikke determineret af en bestemt lokalitet, fordi man hele tiden præsenteres for nye indtryk.

Begrebet deterritorialisering står imidlertid ikke alene, da det modsvares af et andet begreb, nemlig reterritorialisering. Når man oplever, at man ikke rigtigt ved, hvad der kendetegner de omgivelser, man befinder sig i, opstår der en øget motivation for at definere et »kulturelt hjem«.

Mediernes dobbeltrolle

Konkret foregår det ved at forankre nogle særlige kulturelle værdier til en bestemt lokalitet. Når TV2 eksempelvis omtaler EM-herrernes slutrunde med henvisning til eventyret om Den Grimme Ælling, så kan det give en følelse af, at »nå ja, H.C. Andersens eventyr kender vi, og det er noget centralt i den danske kulturarv«.

På den måde kan man tale om, at medierne spiller en slags dobbeltrolle. Det er mediernes »skyld«, at man kan få følelsen af, at man ikke helt ved, hvad der er særligt for den lokalitet, man befinder sig i. Derved forstærker medierne deterritorialiseringen. Men samtidig kan det være netop via medierne, at vi mindes om, hvad der er særligt dansk – eksempelvis ved at sætte håndboldherrernes bedrift i forbindelse med et velkendt, dansk eventyr. Her er medierne således reterritorialiserende.

I stue med 2,5 mio. danskere

TV2’s iscenesættelse af håndboldbegivenhederne markerer et kulturelt tilhørsforhold og kan dermed skabe en form for nationalt fællesskab. Det er netop det, som store mediebegivenheder formår at gøre.

Daniel Dayan og Elihu Katz (1994) påpeger, at store mediebegivenheder viser nationers kulturelle fællesskab, og at det giver en særlig følelse, når man ved, at rigtig mange andre samtidigt følger den samme begivenhed.

Da EM-finalen var på sit højdepunkt, var der over 2,5 millioner seere, der så med. Så der er rigtig mange, der følger med. Om disse seere er en del af et dybereliggende nationalt fællesskab eller et øjeblikkeligt oplevelsesfællesskab, står imidlertid hen i det uvisse.
Globaliseringen taler imod, at der er et fællesskab, der varer længere end selve øjeblikket. Det skyldes, at globaliseringen netop betyder, at tanken om den forenede nation udfordres.

Man skal imidlertid ikke undervurdere tv-mediets store rolle, da der gang på gang sættes nye seerrekorder. Alt andet lige vidner det om, at der er øjeblikke, hvor en stor del af nationen stimler sig sammen rundt omkring i stuerne og samtidigt følger en mediebegivenhed.

Om fællesskabsfølelsen varer ved eller ej, så ændrer det ikke på, at man – i hvert fald for en stund – kan opnå en følelse af at være forbundet med en masse andre danskere omkring noget nationalt. Det kan være med til at forklare, hvorfor så mange følger med, når de danske drenge tørner ud i aktion skarpt forfulgt af TV2 Sporten – Hele Danmarks Hjemmebane.

0
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*