Kanalcheferne: Sådan fanger vi de unge seere

Paradise Hotel, Kongerne af Rømø, Dagens Mand, Sexministeriet. Konkurrencen om de unge tv-seere har altid været stor. Så stor at to nye ungdomskanaler netop har set dagens lys. SAMSON har mødt kanalcheferne fra 7’eren og DR3 for at tage pulsen på ungdoms-tv anno 2013

Gennemsnitsseeralderen på DR’s kanaler var indtil for nylig på 50 år. Derfor mente DR3’s kanalchef Lotte Lindegaard, at der var behov for en ungdomskanal:

»De 15- til 39-årige betaler også licens. Det er kun rimeligt, at de også har et godt public service-tilbud,« siger kanalchefen.

Manglen på tv til unge har ikke kun fået DR, men også SBS, til at lancere en ungdomskanal i starten af 2013.

»En ungdomskanal ville være en god tilføjelse til SBS-familiens øvrige tv-udbud,« siger 7’erens kanalchef Nanna Schultz.

»Derudover synes vi, at den unge målgruppe er en rigtig interessant målgruppe at arbejde med, fordi vi kan tillade os noget mere.«

Ingen direkte konkurrence

Modsat DR3 satser 7’eren på en smallere afgrænset målgruppe.

»Vi er fuldstændig målrettede mod de 15 til 25-årige,« siger Nanna Schultz, og fortsætter:

»Foruden os eksisterer tilbuddet til de helt unge endnu ikke i Danmark. Der er DR3 til de 15 til 39-årige, og så er der Zulu, som egentlig er en ungdomskanal, men som har en gennemsnitsalder på 36 år.«

Lotte Lindegaard erklærer sig enig i, at DR3 ikke, på samme måde som 7’eren, er en ungdomskanal i traditionel forstand.

»Vi kalder det faktisk ikke en ungdomskanal, for det er ikke kun en kanal til de yngre seere, « fortæller hun.

For DR3’s kanalchef er det vigtigste ikke nødvendigvis målgruppeafgrænsningen, men derimod hvad det er for en tone, kanalen har.

»Målgrupper er en sjov størrelse at arbejde med. Selvom vores primære målgruppe er klart defineret, kan der jo være store udsving. En 30-årig seer kan både være én, der har været på arbejdsmarkedet i 12 år med hus, kone og to børn. Men det kan også være én, som stadig er i gang med sin uddannelse, og bor i et lejet kælderværelse i Vanløse. For mig er det vigtigste kanalens tone og nysgerrighed,« fortæller Lotte Lindegaard.

Trods kanalchefernes enighed om, at de ikke er konkurrenter, er de gentagne gange blevet fremstillet sådan, blandt andet af den fælles konkurrent TV2. En misforståelse DR3’s kanalchef vil have rettet op på.

»7’eren og DR3 har helt forskellige målgrupper, helt forskellige funktioner og er tænkt helt forskelligt. At vi skulle være direkte konkurrenter, køber jeg simpelthen ikke,« fastslår Lotte Lindegaard.

Fordybelse eller snacksize-formater

“Vi har valgt at satse på nogle bestemte områder som dokumentar, videnskab og musik, fordi vi insisterer på, at den unge målgruppe ønsker mere end underholdning” (Lotte Lindegaard, Kanalchef DR3)

DR3 vil skille sig ud på det danske tv-marked. Humor og fiktion kommer på programmet, men det er også vigtigt for kanalchef Lotte Lindegaard, at DR3 giver seerne noget ud over underholdning.

»Vi har valgt at satse på nogle bestemte områder som dokumentar, videnskab og musik, fordi vi insisterer på, at den unge målgruppe ønsker mere end underholdning, når de tilbringer tid foran fjernsynet. At de gerne vil inspireres, stimuleres og blive klogere.«

Nanna Schultz er uenig og mener ikke, at det nødvendigvis er fordybelse, de unge efterspørger, når de tænder for fjernsynet.

»De unge zapper rigtig meget. De shopper ind og shopper ud, og man skal måske ikke regne med at kunne fastholde dem så længe ad gangen.«

Derfor tænker 7’eren i høj grad i det, Nanna Schultz kalder for snacksize-formater.

»Vi har for eksempel en stop-motion serie, der hedder Robot Chicken, hvor vi har vildt mange seere, fordi det fænger umiddelbart. Det er kort, det er skævt, og det er i små bidder, hvor et afsnit kun varer 10 til 20 minutter.«

Derudover lægger Nanna Schultz vægt på, at det er vigtigt at have et tv-tilbud til de unge 24 timer i døgnet.

»I tv-branchen har vi ofte en tendens til at tænke meget i prime time fra klokken 20 til 23. På 7’eren tænker vi i hele mediedøgnet. Vi sender eksempelvis programmet Musik til dig på skæve tv-tidspunkter, og så inddrager vi de sociale medier i langt større grad end andre kanaler,« forklarer kanalchefen.

Voodoo
Voodoo er 7’erens bud på et musikprogram, der gennem sociale medier, skype-samtaler og seer-anmeldelser forsøger at rykke kunstnere og fans tættere på hinanden. Værterne er den tidligere Boogie-vært Jeppe Voldum og sangerinden Inez Gavilanes.

Sociale medier som lokkemad

“Vi har stor succes med at integrere konkurrencer på Instagram med vores daglige musikprogram Voodoo” (Nanna Schultz, Kanalchef 7’eren)

7’eren definerer sig selv som en interaktiv ungdomskanal, hvor andre medier, såsom smartphones, tablets og computere, indgår som en naturlig del af tv-oplevelsen.

»Vi har stor succes med at integrere konkurrencer på Instagram med vores daglige musikprogram Voodoo, « fortæller Nanna Schultz. Formålet med integreringen af de sociale medier er at fastholde de unge seeres interesse for 7’eren, gennem den indflydelse, de får på programmerne.

»Ved at aktivere seerne, kommer vi mere i øjenhøjde med dem. De bliver medspillere,« forklarer Nanna Schultz.

Ifølge Lotte Lindegaard er det, at give seerne indflydelse på programfladen, en meget ung måde at tænke tv på. En måde, som stemmer godt overens med den målgruppe, 7’eren henvender sig til, men som hun ikke tror ville have samme succes på DR3.

»7’eren er en meget ung kanal til en klart defineret ung målgruppe, og der er måske et andet forbrugsmønster, end når man satser mere modent, som DR3 gør,« forklarer hun.

Kanalcheferne anbefaler

Efter henholdsvis en og to måneder i luften melder både DR3 og 7’eren om en positiv start med stigende seertal. Og skal man tro kanalcheferne, så er der masser af gode grunde til at tænde fjernsynet i løbet af de næste par måneder.

I maj sender 7’eren et live comedyshow i samarbejde med produktionsselskabet Douglas Entertainment to til tre timer hver dag.

»Vi sender det fra et hus i København, som man rent fysisk kan tilgå, så jeg håber, at det både kommer til at leve på tv, på de sociale medier og i virkeligheden. At man rent faktisk får lyst til at tage hen og kigge ind ad vinduerne,« fortæller Nanna Schultz.

DR3 byder i foråret på en række temauger:

»Lige om lidt går DR3 på stoffer,« beretter Lotte Lindegaard, og fortsætter.

»Det er et tema, der handler om stofmisbrug, og det bliver rigtig interessant. Derudover er vi også i gang med at finde ud af, hvor vi skal sende Esben og Peter (Monte Carlo, red.) hen næste gang.«

Foto: Agnete Schlichtkrull / DR

Børne- og ungdoms tv gennem tiden

Tekst: Nete Green Johannsen

1950’erne og 60’erne: OPDRAGELSES-TV

Det første børneprogram på dansk tv blev sendt i 1951. Børne- og ungdoms-tv var i den periode præget af en dannende tone. Børn blev fremstillet som ufuldstændige mennesker, der skulle guides på deres vej mod voksenlivet. Dog udgjorde Jørgen Clevin med sine klippe-klistre fifs en undtagelse.

Programmer: Børnetime, Ved pejsen, Kikkassen med Lillebror

1970’er: VILD UNGDOM

De unges integritet og selvstændighed blev der for alvor sat en tyk streg under i 70’erne. Ungdomsoprøret blomstrede – dette kunne også ses på tv-fladen, hvor tonen blev mere kritisk og mindre pæn. Emner som ligestilling, sex og narkotika kom på dagsordnen. Det var også i 70’erne musikhitlisterne kom til, og endelig blev et ny fænomen opfundet: Satire i børnehøjde.

Programmer: Børnenes TV-Avis, Panorama, Sommerferiebussen, Super Carla, Sonja fra Saxogade, Legestue med Kaj og Andrea, Tyllefyllebølleby Banegård,Toppop, Hov-Hov, Ungdomsredaktionen

1980’erne: BØRN SOM BØRN

I 1980’erne er ungdomsoprøret ikke længere højaktuelt. Ungdoms- og børne-tv’et begynder i højere grad at fokusere på børn og unges kreativitet. Børn bliver ikke længere betragtet som små voksne, der skal belæres og dannes.

Programmer: Bamses billedbog, Rapport fra en baggård, Fredagsbio med Anna og Lotte, Ude på Noget med Palle, Polle og Ruth, Omsen og Momsen

1990’erne: BØRN OG VOKSNE PÅ SAMME NIVEAU

TV 2 kommer på banen og Bubber bliver hurtigt en central figur i børne- og ungdoms-tv’et. DR som ellers har haft monopol på seerne, får i denne periode besværligheder ved at finde en skarp profil på børne og unge tv. Bubbers figur er med til at mindske forskellene mellem børn og voksne.

Programmer: Troldspejlet, Bubbers badekar, Snurre Snups Søndagsklub, Body Bio, Zig Zag, Transit, Bullerfnis

00’erne: EN FØLSOM UNGDOM

Udbuddet af udenlandsk fiktions-tv vokser på den danske sendeflade. Både for børn og unge – fra Teletubbies og Bananer i pyjamas til Ally McBeal. Der sættes også skarpt på de personlige og identitetsmæssige udfordringer, som ungdommen står overfor.

Programmer: Det ny Synnøve, Casper og Madril-Aftalen, Banjos likørstue, Kære Dagbog, Den lyserøde sky, Børnenes MGP

Kilde: Christa Lykke Christensen: ”Børne- og ungdoms-TV” i Dansk TV’s Historie

Gense en række af programmerne på dr.dk/bonanza

2
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*