Like og lær!

Hvordan kan lærerne inddrage de sociale medier aktivt i undervisningen? Det undersøger medieforsker Jesper Tække i forskningsprojektet ’Socio Media Education’. I sin undervisning bruger han selv Facebook og Twitter aktivt. Det giver nye muligheder, men også udfordringer.

Eleverne i en handelsskoleklasse i Skive ser ’Kundskabens træ’. Imens lyser computerskærmene op, og tastaturlyde klikker insisterende. Det er eleverne og læreren, der tweeter om filmen.

”Eleverne reflekterer over det, de ser i filmen, mens de ser den. På den måde bliver eleverne aktivt analyserende,” fortæller Jesper Tække.

Han er medieforsker ved Aarhus Universitet og forsker sammen med Michael Paulsen fra Aalborg Universitet i projektet ’Socio Media Education’. De undersøger anvendelsen af sociale medier i undervisning.

[blockquote style=”quote” align=”” author=”Jesper Tække, Medieforsker”]Facebook aktiverer de studerende på nye måder. Men det er vigtigt, at anvendelsen af de sociale medier ikke sker på bekostning af de traditionelle undervisningsformer som gruppearbejde eller fysisk klasserumsdiskussion.[/blockquote]
Lærere skal inddrage sociale medier

Situationen med ’Kundskabens træ’ er fra forskningsprojektets eksperimentklasse og er ifølge Jesper Tække et eksempel på de sociale mediers faglige styrke.

”Alle elever får mere ud af filmen. Både de elever, der blander sig, og dem, der bare læser de andres input,” siger han.

Trods de sociale mediers styrker bruger alt for få lærere de nye medier i undervisningen, mener Jesper Tække.

”Lærernes tilgang til sociale medier er ofte præget af forbud eller ligegyldighed, hvor de ikke forholder sig til medierne,” siger han.

Lærernes manglende handling i forhold til de sociale medier skaber frustration hos eleverne. Mange af dem oplever frustration, fordi de ikke kan lade være med at logge på Facebook i timerne.

”De oplever en form for afhængighed. Samtidig mister de deres faglige koncentration, når de er på. Det frustrerer dem,” fortæller Jesper Tække om sine observationer i forbindelse med forskningsprojektet.

Konflikt mellem nye og gamle normer

Elevernes frustration og lærernes manglende stillingtagen bunder i en konflikt mellem gamle og nye medienormer.

”Normerne bygger på den forrige mediematrice, hvor læreren stod ved tavlen og underviste eleverne. I dag er kommunikations- og informationssituationen en anden. De sociale medier tilbyder et konstant informationsflow, social tilgængelighed og mulighed for videndeling. Eleverne kan diskutere på skrift online uden at forstyrre undervisningen. De kan vidensdele og slå betydninger op på Wikipedia. Det trækker helt nye ressourcer ind i klasselokalet,” forklarer forskeren.

Lærernes forbud eller ligegyldighed takler ikke undervisningsrummets udfordringer med de sociale medier, viser forskningen.

”Når lærerne ikke forholder sig til den nye mediesituation, bliver de gamle normer fastholdt. De nye muligheder for læring via medierne bliver ikke udnyttet,” siger Jesper Tække.

I sidste instans påvirker situationen elevernes faglige resultater negativt.

”Multitaskingen gør, at eleverne ikke kan koncentrere sig fuldt ud om undervisningen og derved får mindre faglig læring ud af den. Samtidig viser internationale forskningsresultater, at integration af sociale medier i undervisningen forbedrer det faglige- og sociale fællesskab i klassen,” fortæller Jesper Tække.

Faglighed frem for underholdning

Ifølge Jesper Tække har de sociale medier, som Twitter, Facebook og Wikis, en række fordele. Men de har også ulemper. For at undervisningen kan blive en succes, skal lærerne forstå de sociale mediers medialitet.

”Twitter er et godt interaktionsmedie til eksempelvis diskussioner. Eleverne bliver aktiveret, og mediet skaber plads til mange stemmer. Derimod er Twitter ikke et godt ’arkiv’ til lagring af viden. Der er Facebook bedre. Facebook er også et medie, som er god til at skabe interaktion, men samtidig kan eleverne skabe en vidensdatabase ved at skriver fællesnoter direkte i en Facebook-gruppe. Wikipedia fungerer godt som forædlingsmedie. Eleverne kan, når de afslutter et projekt, oprette en Wikipedia-opslagsside over den nye viden, som de har tillært sig.”

Jesper Tække mener, at lærere bærer et stort ansvar for at inddrage sociale medier på en konstruktiv måde i undervisningen.

”I vores forskning så vi to vidt forskellige tilgange fra dansk- og samfundsfagslæreren i vores eksperimentklasse i Skive. Dansklæreren inddrog Twitter som et analyseredskab, mens en anden lærer i et andet fag ikke brugte mediet aktivt under filmvisning. Det resulterede i, at eleverne i stedet brugte mediet til alt muligt andet.”

[blockquote style=”quote” align=”” author=”Mette Christensen, studerende”]Jeg bliver inddraget aktivt og får øvelse i at videreformulere den mundtlige viden skriftligt i et umiddelbart sprog![/blockquote]
Learning by doing

Jesper Tække anvender selv sociale medier i sin undervisning af medievidenskabsstuderende på Aarhus Universitet.

”Facebook aktiverer de studerende på nye måder. Men det er vigtigt, at anvendelsen af de sociale medier ikke sker på bekostning af de traditionelle undervisningsformer som gruppearbejde eller fysisk klasserumsdiskussion. De nye medier skal være et supplement til den mere traditionelle undervisningsform,” mener Jesper Tække.

Medieforskerens praktiske erfaring med sociale medier i undervisningen har gjort ham mere opmærksom på mediernes styrker, men også på deres negative effekter.

”Nogle studerende oplevede mit tiltag med at føre tilstedeværelse ud fra de studerendes Twitter-aktivitet i timerne som ubehageligt, fordi de følte sig overvåget. Det er selvfølgelig meget uheldigt.”

For ham er de sociale medier som ressource i undervisningen en ’learning by doing’-proces. Derfor må lærerne ifølge Jesper Tække prøve sig frem og gennem selvrefleksivitet og elevevaluering tilpasse mediebrugen til undervisningen. Når de sociale medier bliver inddraget konstruktivt, kan det berige alle former for læring, mener forskeren.

”Konstruktivt mediebrug i undervisningen kræver blot, at lærerne indretter deres undervisning efter den aktuelle mediesituation, som dansklæreren gjorde det i analysen af filmen ’Kundskabens træ’,” siger han.

1
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*