Mød Astrid Haug: Fra medievidenskabsstuderende til digital rådgiver og forfatter

36-årige Astrid Haug kommer fra Aarhus, hvor hun har læst både en bachelor og en kandidat i Medievidenskab, indtil hun dimitterende i 2005. I dag er Astrid Haug bosat i København, hvor hun arbejder selvstændigt med at rådgive virksomheder om brug af sociale medier og digital strategi – en ekspertise, der blandt andet har resultereret i udgivelsen af hendes seneste bog Sig du kan li’ mig. Astrid Haug gæster dette års SAMS- seminar, og SAMSON har derfor taget en snak med hende om uddannelse og karriere.

I sin studietid fandt Astrid Haug hurtigt frem til en særlig interesse for politisk kommunikation. Og det er et interessefelt, som både hendes studierelaterede praktikophold og efterfølgende arbejdsliv har været centreret omkring.

Som led i sin uddannelse valgte Astrid Haug i 2004 at rejse til USA for at tage i praktik og prøve kræfter med den daværende præsidentvalgkamp. Arbejdet i den politiske grøft fortsatte, da hun kom hjem og skiftede Aarhus ud med København, hvor hun i dag bor med sin mand og deres tre børn.

Her fik Astrid Haug arbejde for De Radikale – først som studenterhjælper og senere som pressemedarbejder. Efter en tid på Christiansborg blev hun ansat på Københavns rådhus som pressechef i Teknik- og Miljøforvaltningen for daværende borgmester, Klaus Bondam. Herefter var hun to år hos Berlingske som mediets første Community Manager og et år i Kulturministeriet som særlig rådgiver.

Efterfølgende er Astrid Haugs karriere gået i en mere selvstændig retning, og i dag bruger hun sin viden og erfaring til at rådgive virksomheder og organisationer om brug af de sociale medier. Hun er i den forbindelse blevet forfatter til to bøger. Først Lyt til elefanterne, som hun har skrevet sammen med rådgiver i digital kommunikation, Anna Ebbesen. Og senest Sig du kan li’ mig, der vil blive udloddet i to eksemplarer til årets SAMS-seminar.

Fra Medievidenskab i Aarhus til præsidentvalgkamp i USA
For mange studerende kan studietiden til tider føles lidt kedsommelig, og muligheden for at prøve kræfter med noget andet og praktisk kan virke fristende.

Sådan havde Astrid Haug det, da hun i 2004 tog hul på sit fjerde studieår. Hun rejste derfor til USA for at tage i praktik og i den forbindelse prøve kræfter med en kampagne for daværende præsidentkandidat John F. Kerry i hans valgkamp mod George W. Bush:

»Jeg gik og kedede mig lidt, og så besluttede jeg mig for at tage til USA hen over sommeren for at være med i valgkampen. Det var i forlængelse af Irakkrigen, og der var rimelig stor mobilisering mod netop den krig, som valgkampen derfor handlede en del om. Så jeg endte med at være seks måneder i New York på en kampagne for John Kerry.«

I forbindelse med valgkampagnen lagde Astrid Haug især mærke til, at nye digitale tendenser begyndte at se dagens lys. Særligt fremhæver hun blogging og udgivelse af online-videoer som dengang nye og magtfulde tendenser. Som eksempel fortæller hun, hvordan modstandsgrupperinger lancerede online videoer mod John Kerry, som viste sig at have en ret stor effekt.

Den erfaring, som valgkampen gav Astrid Haug om udbredelsen af nye digitale udviklinger, førte til en særlig interesse i at holde øje med sådanne tendenser, og hvordan de kan bruges:

»I forbindelse med valgkampagnen oplevede jeg, at det var på det digitale, det rykkede. Det var dér, hvor nye metoder kom i spil, hvorimod der i den fysiske del af kampagnen var en tendens til, at man ”gjorde, som man plejede”. Og det er netop det, jeg stadig finder interessant; at holde øje med, hvor tingene er anderledes og udvikler sig.«

Astrid Haug understeger derfor vigtigheden i, at virksomheder og organisationer holder øje med og opfange nye tendenser. For på den måde kan de kommunikere budskaber ud og være aktive lige netop dér, hvor brugerne befinder sig:

»Det er i høj grad sådan noget, jeg laver i dag; at se på, hvordan danskerne bruger de sociale medier og så prøve at tilpasse virksomhedens eller organisationens kommunikation til det mediebrug. Det er karakteristisk for, hvad meget af mit arbejde med sociale medier går ud på,« fortæller hun og fortsætter:

»Nu har jeg flere af de store mediekoncerner som kunder, og de er selvfølgelig meget optagede af, hvordan de kan bruge sociale medier til at få nyhedshistorier ud lige præcis dér, hvor danskerne er.«

Samme tendens viser sig ifølge Astrid Haug i forbindelse med politiske valgkampe, hvor politikerne er meget opmærksommed på at ramme danskerne. Hun glæder sig derfor til at følgende brugen af de sociale medier i den kommende 2015-valgkamp:

»Alle kandidater vil være på de sociale medier, og dem, der ikke er, vil kunne få en historie á la: ”Derfor er jeg ikke på Facebook”. Med andre ord er de sociale medier blevet så store og natulige, at det kun er et decideret fravalg af dem, der kan fungere som en nyhed.«

Lærer virksomheder at bruge de sociale medier
Da Astrid Haug kom hjem fra USA og blev ansat hos de Radikale, blev hun opmærksom på, at den etablerede del af det politiske liv ikke rigtig havde fået øjnene op for den digitale udvikling, som internettet på daværende tidspunkt var begyndt at medføre.

Da Astrid Haug gik hjemme på sin anden barsel, valgte hun derfor at skrive bogen Lyt til elefanterne sammen med sin tidligere kollega fra de Radikale, Anna Ebbesen:

»Det var tydeligt for os, at der digitalt skete en del forandringer i den politiske kommunikation. Fra 2005, hvor vi begge arbejdede hos De Radikale og til 2009, hvor bogen udkom, sad vi med en klar fornemmelse af, at der skete en hel masse ting på internettet, som man politisk ikke rigtigt havde fået øjnene op for,« fortæller Astrid Haug.

Sammen med Anna Ebbesen fandt hun det derfor relevant at skrive en bog om de udfordringer, der kan være forbundet med at bruge de sociale medier. Men frem for udelukkende at handle om politisk kommunikation, endte bogen i stedet med at kaste et mere generelt blik på virksomheder og organisationers brug af sociale medier.

Og selvom bogen har nogle år på bagen, mener Astrid Haug, at mange problematikker fra dengang også gør sig gældende i dag. Generelt oplever hun, at virksomheder og organisationer typisk har godt styr på traditionelle former for kommunikation – som for eksempel at skrive pressemeddelelser og læserbreve. Omvendt forholder det sig derimod med brugen af de sociale medier, der også er omdrejningspunktet i Astrid Haugs nye bog, Sig du kan li’ mig.

I den forbindelse fremhæver hun, hvordan virksomheder typisk opretter profiler på de sociale medier ”i blinde” og uden nogen strategi for, hvordan de konkret skal bruge dem:

»Hvis man vil være på de sociale medier, er udgangspunktet at lytte til brugerne. Der, hvor det typisk går galt i byen, er, når virksomheder og organisationer vælger nogle sociale medier, og tror, at ”jamen så har vi en strategi for de sociale medier, for nu er vi til stede på dem”. Så går der et par måneder, hvor de får 2-300 likes, og så sker der ikke rigtig mere.«

Astrid Haug ser en stor vigtighed forbundet med, at virksomheder og organisationer fokuserer på, hvilken form for indhold, der skal drive indsatsen på de sociale medier. Hun mener derfor, at en indholdsstrategi er den mest succesfulde vej til at kickstarte en god brug af de sociale medier:

»Uanset om du vil være på Facebook, Twitter, Instagram eller Snapchat, så er det indholdet, der skal drive resultaterne. Dag for dag, uge for uge og måned for måned. Derudover et det vigtigt at have et klart formål. Hvorfor vil man være på de sociale medier? På den måde kan indholdet komme til at afspejle det givne mål.«

Medievidenskab – en uddannelse med mange gode redskaber
Selvom Astrid Haugs arbejde i høj grad baserer sig på de erfaringer, hun har draget gennem sit praktikophold i USA og sine efterfølgende jobs, ser hun flere fordele i sin medievidenskabelige baggrund.

Først og fremmest fremhæver hun muligheden for, at man som studerende selv kan præge uddannelsens forløb:

»Jeg har været super glad for at have Medievidenskab som baggrund. Jeg benyttede mig at de forskellige muligheder for at tage fag i udlandet og på andre studier, så jeg fik skræddersyet et studie, som jeg fandt interessant.«

På et mere indholdsmæssigt plan ser Astrid Haug en klar force forbundet med, at Medievidenskab har en særlig grad af reference til virkeligheden, fordi uddannelsen gå i øjenhøjde med, hvor brugerne er:

»Fordelen ved Medievidenskab er, at det er forholdsvis virkelighedsnært. For eksempel skrev jeg bachelor-opgave om Popstars, der på det tidspunkt var et af de første reality-programmer. Havde det været i dag, var det måske X-factor. Medievidenskab er så nært på, hvor brugerne er.«

Astrid Haug påpeger endvidere den solide ballast i de analytiske redskaber, som Medievidenskab putter i rygsækken på de studerende:

»Noget af det, jeg i hvert fald har taget med mig, er hele den tekstanalytiske måde, hvorpå man kan dykke ned i nogle tekster og rent faktisk forstå, hvad der bliver sagt og kommunikeret,« fortæller hun og fortsætter:

»Den metodiske tilgang til at forstå brugerne i et modtagerperspektiv, kan man komme langt med. Det er noget, som jeg bruger rigtig meget i forhold til mit arbejde med sociale medier – at se på, hvor brugerne er, og hvad de er optagede af. Man skal tilpasse sin kommunikation til, hvordan brugerne oplever verden.«

Og netop oplevelsen af verden er noget af det, som Astrid Haug ser en klar studiemæssig styrke forbundet med:

»Via studiet får man nogle mekanismer til at forstå verden, ens medmennesker og sociale relationer. Og ikke mindst til at forstå udviklingen, så man har en positiv tilgang til, at tingene forandrer sig. For eksempel har Snapchat spredt sig nærmest før, nogen har opdaget det. Opmærksomhed på sådanne udviklinger er gavnlig i forhold til at vurdere, hvordan en virksomhed kan bruge aktuelle trends i sin kommunikation.«

Relateret hertil fremhæver Astrid Haug en særlig styrke i de kvalitative metodeværktøjer, som studerende på Medievidenskab lærer at mestre:

»Der ligger en klar styrke i den kvalitative metodedel, da man ikke kan lave fokusgruppeundersøgelser via en computer. Derfor er der en væsentlig styrke forbundet med at kunne sætte sig ind i en målgruppe og så netop arbejde strategisk med kommunikation.«

Slutteligt fremhæver Astrid Haug dog en udfordring for nuværende studerende i, at kommunikation bliver mere og mere kommercialiseret. For eksempel pointerer hun, at Facebook ikke længere er et gratismedie for virksomheder i forbindelse med reklamebrug. For færdiguddannede medievidenskabere er det derfor nødvendigt også at kunne mestre den mere kommercielle del af kommunikation:

»Det er nødvendigt at forstå, hvordan man laver en annoncekampagne på de sociale medier. For de studerende kan der derfor ligge en udfordring i, at der ikke kun er krav om at kunne mestre den indholdsmæssige del, men også den markedsføringsbaserede del.«

0
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*