Mød Simi Jan: Livet som korrespondent i verdens brændpunkter

Ingen dage er ens, når der står korrespondent ud for ens stillingsbetegnelse, som hos TV2s korrespondent Simi Jan, der rapporterer fra nogle af verdens brændpunkter året rundt.

En forkærlighed for at skrive og en enorm udlængsel var netop den blanding, der gjorde, at Simi Jan allerede i en tidlig alder vidste, hvilken vej hun karrieremæssigt skulle gå. Hun skulle være journalist. Hun ville ud i verden og fortælle historier om konflikter, hvor der er noget på spil. Her får hendes nysgerrighed lov til at udfolde sig og være drivkraften bag et utal af historier, hun beretter om på danskernes fjernsyn.

Det hele startede i sommeren 2001. Simi var hjemme på ferie i Danmark fra sin uddannelse som journalist i Skotland. På et bibliotek møder hun en fremmede kvinde, som har familie i Makedonien. Kvinden fortæller bekymret Simi om optakten til borgerkrigen i landet og om den konflikt, som hersker der. Kvinden ytrer ønske om at besøge sin familie og inden Simi ser sig om, sidder hun på et fly på vej mod Makedonien med en fremmede kvinde på flysædet ved siden af sig. Inden længe render Simi rundt og interviewer alt fra bevæbnede oprørere til bekymrede og angste lokale. Om episoden erindrer hun: ”Jeg mødte et par andre korrespondenter, der var dernede, og der kan jeg huske, at jeg fik den der ’wow det her, det er det jeg skal lave’ følelse. Åbenbaringen holdte da også stik, for Simi blev bevidst om, at hun hverken skulle lave damebladsjournalistik, være fodboldkommentator eller skrive om helsestof. Hun skulle lave journalistik i udlandet.

Korrespondent med ansvar

Uanset om Simi er i Pakistan for at fortælle om et modeshow eller i Kabul på et hemmeligt krisecenter for kvinder, så føler hun et stort ansvar over for sine kilder. ”Det er mit ansvar som journalist at sørge for, at de ikke løber en risiko, der betyder, at når jeg har forladt deres hjem, så oplever de, at politiet eller myndighederne kommer.” I nogen lande er der ikke ytringsfrihed på samme måde, som vi er vant til herhjemme. Derfor betyder det meget for Simi at beskytte sine kilder og ikke presse dem blot for at have en historie på to minutter. Hun forsøger altid at gøre sine historier menneskelige og sætte ansigter på dem, som det i virkeligheden går ud over i konflikterne og krigene. Dem som bor og lever der. Vi andre har muligheden for at lade være med at rejse derned eller væk derfra, men de mennesker, der bor og lever der, kan ikke bare hive rødderne op og bosætte sig i et andet land. De skal lide under det, der foregår i deres land. Simi fungerer som danskernes øjne og ører, når hun er ude i verden og berette om, hvad hun ser, hører og får fortalt af folk.

At være korrespondent er en livstil

Der findes ikke normale arbejdsuger i kalenderen, da det at være omstillingsparat er altafgørende i Simis arbejde som korrespondent. På vej hjem fra en familieferie i Dubai må der pludselig bookes en ny flybillet oppe i flyet, da en bombe er sprunget ved Den Blå Moské i Istanbul tilbage i januar måned. Nytårsaften i Dubai med familien og vennerne ender med at blive en aften med arbejde imellem festlighederne, da en bygning brænder midt i byen. Scenarierne er flere, men trods det, at plannerne altid kan ændres, så elsker Simi at manøvre rundt i en verden, hvor hun knokler hårdt i udvalgte perioder og knap nok sover til, at hun kan holde helt fri og være tilstede sammen med sin familie. Arbejdet som korrespondent er en livsstil. Derfor er det vigtigt at have en familie, som har forståelse for det, man laver.

Stædighed frem for alt

Der er altid udfordringer og forhindringer på vejen til en historie eller et nyhedsindslag. I den sammenhæng fastslår Simi at: ”Jeg tager aldrig et nej for et nej.” Så skubber hun lidt rundt og prøver grænser af for at komme i mål, hvilket også kan indebære, at hun må skjule sit kamera i områder, hvor det er et problem. Det gælder om at være standhaftig og stædig. Netop på grund af bumpene på vejen, så skal der konstant tages stilling undervejs. ”Som jeg plejer at sige, så er de her beslutninger nogen gange forskellen på liv og død.” Dømmekraften skal være i orden, og skuldrene sænkes ikke, fordi interessen for at få sin historie i hus er der trods det, at der altid kan opstå forhindringer. Så må der tyes til alternativer, når interviewpersonen springer fra i sidste øjeblik på grund af frygt for eget liv. Det respekterer hun, da nogen mennesker kan få store konsekvenser ved at stille sig frem i medierne.

En god journalist er frem for alt nysgerrig på mennesker og verden omkring sig. ”Og det er en spændende verden, vi lever i”, fastslår Simi henrykt. Dagene og ugerne er aldrig ens i arbejdet som korrespondent. Planlægger hun en dag, viser den sig ofte at udforme sig helt anderledes, da der i mellemtiden kan være sprunget en bombe et sted, eller noget helt tredje indtræffer. Så at gå til yoga hver mandag bliver aldrig en realitet for Simi Jan.

0
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*