Nyt tidsskrift er udkommet

Et nyt tidsskrift med navnet Tidsskrift for Medier, Erkendelse og Formidling har netop set dagens lys.

Tidsskriftet udgives af Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet, og har SAMS protektor, professor Stig Hjarvard, som chefredaktør.

Tidsskriftets formål er at publicere videnskabelige artikler inden for fagområderne film- og medievidenskab, filosofi, kommunikation og it, pædagogik og retorik. Tidsskriftet vil i særlig grad stimulere til, at talentfulde studerende og unge forskere får en mulighed for at bringe deres arbejder videre ud i en faglig og videnskabelig offentlighed. Tidsskriftet er underlagt fagfællebedømmelse og anvender open access.

Første nummer rummer bl.a. artikler om udenrigskorrespondenters arbejde i Kina (af Jacob Bay Johansen), Afrika på film (af Morten Vejlgaard Just), radioavisens sproglige udvikling (af Thea Feveile Sejr Hansen) og magtens former i netværkssamfundet (af Manuel Castells).

Tidsskriftet kan læses her: https://tidsskrift.dk/index.php/mef-journal

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*