On-Off listen – Medier i Krig

On

Leonardo DiCaprio 

Endelig fik han hevet den gyldne statuette hjem! Vi er vilde med Leonardo Dicaprio og tager hatten af for hans oscarvindende præstation i The Revenant. Nok er hans replikker i filmen sparsomme, men man må sige, at han ofrer sig for rollen ved både at indtage rå bisonlever, opholde sig i afdøde dyrekroppe og udstå isnende kulde og frosne floder. Filmen er ekstrem, og DiCaprio beviser endnu engang sit værd og store skuespillertalent på det hvide lærred.

Podcasts

Podcasts er en niche i fremgang, hvortil både radioprogrammer, komikere og bloggere har fået øjnene op for dette medie. Podcasts er on, fordi de er underholdende, uforpligtende og lige til at have med i lommen. Enough said!

Virtual Reality

En teknologi, der lader en bruger virke gensidig med den virtuelle, computerbaserede verden. Igennem stereografiske displays, som oftest er briller, kan brugeren opleve et virtuelt miljø med ekstra sensorinformation, hvilket gør den simulerede verden mere.. ja, reel og sanselig. Fænomenet er stadig under opbygning, men vi har på fornemmelsen, at det bliver stort!

P6 Beat

Det er bare topfedt med en alsidig radiokanal, der spiller et genialt mix af musikgenrer, og som desuden giver indblik i diverse røverhistorier og myter.

Krigen

Vi kan være yderst stolte af dansk filmproduktion, hvortil Krigen med Pilou Asbæk i hovedrollen var Oscar-nomineret til prisen for Bedste ikke-engelsksprogede film 2016. Selvom den ikke vandt, er det stadig en cadeau til dansk filmindustri. Danske film har været nomineret til denne kategori elleve gange, hvoraf tre har hevet en Oscar hjem.

Off

Millionbommert

Tim Hoopers nye filmsucces Den Danske Pige har generelt fået gode anmeldelser og stor ros. En lidt uheldig afsløring fandt dog sted, da en skarp seer fik øje på et snedækket bjerg i baggrunden under sidste scene, som skal forestille at foregå ved Vejle Fjord. Vi kalder det en stor brøler!

Blokering af VPN-tjenester

Netflix forsøger at blokere VPN-tjenester for at gøre det umuligt at ”snyde sig frem” til Netflix-indhold i andre geografiske regioner. Da indholdet på den danske platform halter en smule i forhold til fx den amerikanske, havner spærringen af lokationsskifte selvfølgelig på off-listen.

Instagram-reklamer

Vi har sagt det før, men nu siger vi det igen: Nøj, hvor er de reklamer på Instagram irriterende! Hvis bare der var en Unfollow Button på dem..

#OscarsSoWhite

Der er hersket uro omkring de forestående Oscar-uddelinger, idet der tilsyneladende er stor ulighed mellem sorte og hvide (både i de nominerede og i Oscar-komiteen). Uligheden ses i form af at ingen afroamerikanere nomineres til de største kategorier, og i den forbindelse er hashtagget #OscarsSoWhite opstået. Vi synes, det er brandærgerligt, at der er opstået en dårlig stemning om noget, der skal være en festlig aften samt en hyldest for de gode præstationer.

0
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*