SAMS seminar 2016

KOM TIL SAMS SEMINAR 2016 OG BLIV KLOGERE PÅ MEDIERNE I KRIG

SAMS Seminar 2016

Tid Lør d. 12. – Søn d. 13. marts
Sted Aarhus Universitet
Åbogade 15
8200 Aarhus N
(AU – Incuba bygn. 5510)
Pris 250 kr. inkl. forplejning

Tilmeld dig online her

Temaet for SAMS Seminar 2016 er Medier i krig. Med temaet mener vi ikke kun krig i sin traditionelle forstand, men også diverse konflikter og kampe, der udspiller sig i medieverdenen. I en tid hvor meget kommunikation foregår online, sætter vi spørgsmålstegn ved den konfliktprægede formidling, der hersker mellem forskellige parter i medierne.

Hver eneste dag formidler medierne krig, men fremmer de den også? Og i hvor høj grad er de selv slaver af kampen om brugerne, seerne, opmærksomhed og profit? Hvordan håndterer virksomheder krisekommunikation, og hvor langt vil medieinstitutioner gå i skildringen af “den gode historie”? På den anden side af skærmen sidder de rødglødende brugere på spring for at tage del i debatten. Med andre ord har krigsterminologien aldrig været mere relevant. Om der er tale om krig mellem medieinstitutioner, mediers formidling af reel krig eller shitstorms på sociale medier, så er og bliver krig i medierne et aktuelt emne, som vi ønsker at afdække på SAMS Seminar 2016.

Vi glæder os til at se dig!

Følg med på vores sociale medier, hvor vi løbende offentliggør oplægsholderne:

Facebook    facebook.com/SAMSnet.dk

SnapChat    find os – vi hedder samsnetdk

Instagram  @samsnetdk

Twitter       @SAMSnetdk

SAMS Seminar

SAMS Seminar er en årligt tilbagevendende begivenhed for studerende på medie- og kommunikationsuddannelserne i Danmark samt andre interesserede.

Idéen bag seminaret er at samle studerende til en weekend med både faglighed og underholdning på programmet. Det er derfor en oplagt mulighed for at skabe netværk, blive underholdt og få indsigt i medie- og kommunikationsbranchen.

Praktisk

Program - Vil blive afsløret løbende

Tilmelding foregår online her. Bemærk at der er et begrænset antal pladser, der besættes efter først-til-mølle princippet. NB: Billetsalget stopper den. 4.3.2016 kl. 23.59.

For den studievenlige pris på 250 kr. får du to dage spækket med interessante oplægsholdere, fuld forplejning (frokost og aftensmad lørdag samt frokost søndag + kaffe/the og frugt).

Du skal være medlem af SAMS for at deltage i seminaret. Er du ikke allerede medlem, kan du blive det for kun 50 kr. (medlemskabet gælder for resten af din studietid). Du kan læse mere og melde dig ind i SAMS her.

Som medlem af Kommunikation og Sprog kan du deltage i seminaret for bare 200 kr. (kræver stadig medlemskab af SAMS). Send en mail til administration@samsnet.dk med dit KS medlemsnummer. Du vil herefter modtage nærmere anvisning for tilmelding.

Du skal selv sørge for at komme til og fra Aarhus. Vi har undersøgt mulighederne for at arrangere transport fra hhv. København, Odense og Aalborg, men vi kan ikke gøre det billigere end en WildCard-billet med DSB. Vi vil dog gerne gøre rejsen så nem for dig som mulig.

Følgende afgange passer med seminarets start

Togafgange til Aarhus:

  • Afgang fra Aalborg kl. 07:51 og ankomst i Aarhus kl. 09:08 (ICL-tog 26)
  • Afgang fra København kl. 06.02 og ankomst i Aarhus kl. 09.13 (IC-tog 121)
  • Afgang fra Odense kl. 07.37 og ankomst i Aarhus kl. 09.13 (IC-tog 121)

Busforbindelser til AU:

Bus 2A kører næsten til døren fra Aarhus Banegaard. Du skal stå af ved stoppet “Paludan-Müllers Vej/Finlandsgade v. Storcenter Nord”

Parkering
Er du i bil, er der gratis parkering i nærheden af lokationen.

Som landsdækkende forening er det vigtigt for SAMS, at det er lettest muligt for alle vores medlemmer at deltage i det årlige seminar.

For deltagere der ikke kommer fra Aarhus, er det muligt at overnatte på hostel fra ca. 180 kr. per nat. Prøv City Sleep-In.

0
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*