SAMS seminar 2016

KOM TIL SAMS SEMINAR 2016 OG BLIV KLOGERE PÅ MEDIERNE I KRIG

SAMS Seminar 2016

Tid Lør d. 12. – Søn d. 13. marts
Sted Aarhus Universitet
Åbogade 15
8200 Aarhus N
(AU – Incuba bygn. 5510)
Pris 250 kr. inkl. forplejning

Tilmeld dig online her

Temaet for SAMS Seminar 2016 er Medier i krig. Med temaet mener vi ikke kun krig i sin traditionelle forstand, men også diverse konflikter og kampe, der udspiller sig i medieverdenen. I en tid hvor meget kommunikation foregår online, sætter vi spørgsmålstegn ved den konfliktprægede formidling, der hersker mellem forskellige parter i medierne.

Hver eneste dag formidler medierne krig, men fremmer de den også? Og i hvor høj grad er de selv slaver af kampen om brugerne, seerne, opmærksomhed og profit? Hvordan håndterer virksomheder krisekommunikation, og hvor langt vil medieinstitutioner gå i skildringen af “den gode historie”? På den anden side af skærmen sidder de rødglødende brugere på spring for at tage del i debatten. Med andre ord har krigsterminologien aldrig været mere relevant. Om der er tale om krig mellem medieinstitutioner, mediers formidling af reel krig eller shitstorms på sociale medier, så er og bliver krig i medierne et aktuelt emne, som vi ønsker at afdække på SAMS Seminar 2016.

Vi glæder os til at se dig!

Følg med på vores sociale medier, hvor vi løbende offentliggør oplægsholderne:

Facebook    facebook.com/SAMSnet.dk

SnapChat    find os – vi hedder samsnetdk

Instagram  @samsnetdk

Twitter       @SAMSnetdk

 

SAMS Seminar

SAMS Seminar er en årligt tilbagevendende begivenhed for studerende på medie- og kommunikationsuddannelserne i Danmark samt andre interesserede.

Idéen bag seminaret er at samle studerende til en weekend med både faglighed og underholdning på programmet. Det er derfor en oplagt mulighed for at skabe netværk, blive underholdt og få indsigt i medie- og kommunikationsbranchen.

Praktisk

Program

Tilmelding foregår online her. Bemærk at der er et begrænset antal pladser, der besættes efter først-til-mølle princippet. NB: Billetsalget stopper den. 4.3.2016 kl. 23.59.

For den studievenlige pris på 250 kr. får du to dage spækket med interessante oplægsholdere, fuld forplejning (frokost og aftensmad lørdag samt frokost søndag + kaffe/the og frugt).

Du skal være medlem af SAMS for at deltage i seminaret. Er du ikke allerede medlem, kan du blive det for kun 50 kr. (medlemskabet gælder for resten af din studietid). Du kan læse mere og melde dig ind i SAMS her.

Som medlem af Kommunikation og Sprog kan du deltage i seminaret for bare 200 kr, og som medlem af KaJ kan du få HELE din billet refunderet (kræver stadig medlemskab af SAMS).

Send en mail til administration@samsnet.dk med dit KS medlemsnummer. Du vil herefter modtage nærmere anvisning for tilmelding. Er du medlem af KaJ skal du købe billetten på almindelig vis, og derefter søge om støtte hos KaJ. Du kan læse mere om, hvordan du søger om støtte hos KaJ her.

Du skal selv sørge for at komme til og fra Aarhus. Vi har undersøgt mulighederne for at arrangere transport fra hhv. København, Odense og Aalborg, men vi kan ikke gøre det billigere end en WildCard-billet med DSB. Vi vil dog gerne gøre rejsen så nem for dig som mulig.

Følgende afgange passer med seminarets start

Togafgange til Aarhus:

  • Afgang fra Aalborg kl. 07:51 og ankomst i Aarhus kl. 09:08 (ICL-tog 26)
  • Afgang fra København kl. 06.02 og ankomst i Aarhus kl. 09.13 (IC-tog 121)
  • Afgang fra Odense kl. 07.37 og ankomst i Aarhus kl. 09.13 (IC-tog 121)

Busforbindelser til AU:

Bus 2A kører næsten til døren fra Aarhus Banegaard. Du skal stå af ved stoppet “Paludan-Müllers Vej/Finlandsgade v. Storcenter Nord”

Parkering
Er du i bil, er der gratis parkering i nærheden af lokationen.

Som landsdækkende forening er det vigtigt for SAMS, at det er lettest muligt for alle vores medlemmer at deltage i det årlige seminar.

For deltagere der ikke kommer fra Aarhus, er det muligt at overnatte på hostel fra ca. 180 kr. per nat. Prøv City Sleep-In.

Lørdag den 12. marts

10.00 Velkomst

Velkomst og introduktion.

Laura Holm Nielsen

v. Laura Holm Nielsen, projektleder for SAMS Seminar 2016

10.15 Rasmus Tantholdt, krigskorrespondent og journalist

 

Hør en krigskorrespondents beretninger fra verdens brændpunkter.

 

v. Rasmus Tantholdt, krigskorrespondent og journalist

11.30 Præs. af Kommunikation & Sprog

KS

Præsentation af SAMS’ samarbejdspartner Kommunikation & Sprog.

 

11.34 Jesper Haahr, planchef hos Discovery Networks

 

Med programplanlægning som våben. Om strategien bag tv-kanalernes kamp om seernes opmærksomhed.

v. Jesper Haahr, programplanlægger for Discovery Networks Danmark

 

13.30 Rasmus Jønsson, spindoktor og politisk kommentator

 

Om spin, magt og medier i det politiske system. Hvor langt må man gå for at vinde vælgernes tillid?

v. Rasmus Jønsson, Spindoktor og politisk kommentator

14.30 René Ezra, producer på den Oscarnominerede Krigen

 

Hvordan skabes fiktion ud fra virkelig krigshændelser?

v. Rene Ezra, filmproducer på den Oscarnominerede Krigen.

15.45 Præs. af CA a-kasse

CA logo


Præsentation af SAMS’ samarbejdspartner, CA A-kasse.

 

16.00 Lars Aaes, social medie redaktør på TV 2-nyhederne og TV 2 News

Formidling af krig og seriøse nyhedsfortællinger gennem sociale medier.

v. Lars Aaes, redaktør for sociale medier for TV 2-nyheder og TV 2 news.

17.00 Generalforsamling (frivilligt)

Alle medlemmer af SAMS kan deltage i årets generalforsamling. Bemærk at eventuelle vedtægtsændringer og datoer for rettidige indsendendelse af punkter til generalforsamlingen annoncerer på samsnet.dk

Søndag den 13. marts

09.45 Præsentation af nyvalgt bestyrelse

Præsentation af den nyvalgte bestyrelse for SAMS.

10.00 Katrine Marie Klitgaard, online marketing coordinator ved CULT

Rebranding af Mokaï. Hvordan skaber Cult et nyt image for Mokaï, når forbrugerne er på krigsstien?

v. Katrine Marie Klitgaard, online marketing coordinator hos CULT.

11.00 Sophie Jo Rytter, Journalist og projektleder for Verdens bedste nyheder

Hvorfor interesserer medierne sig sjældent for de gode nyheder fra u-landene?

v. Sophie Jo Rytter, projektleder hos Verdens bedste nyheder

12:45 Peter Nørrelund, senior vice president at Modern Times Group

 

Tv-kanaler i konkurrence om sportsrettigheder. En kamp, der udfolder sig udenfor sportarenaernes projektørlys, hvor konkurrencen er lige så hård og intens.

v. Peter Nørrelund, senior vice president, Modern Times Group (MTG)

13.45 Trine-Maria Kristensen, social media rådgiver og foredragsholder


 

Hvordan kan strategisk kommunikation på sociale medier have betydning for håndtering af shitstorms?

v. Trine-Maria Kristensen, social media rådgiver og foredragsholder

14.45 Kampen mellem public service-medierne og de private medier

En nervepirrende debat om størrelsesforholdet mellem de store spillere på nyhedsmarkedet i Danmark – ledet af Danmarks første medieforsker Frands Mortensen.

Debat mellem Rasmus Nielsen, næstformand for Danske Medier og adm. direktør og chefredaktør hos Altinget.dk & Anne-Marie Dohm, direktør for DR