Medier skaber kropskulturer

Hver fjerde danske kvinde hader sin krop. SAMSON har stillet skarpt på forholdet mellem medier og kvinders afsky til deres kroppe.

Hun træder ud af badet. Skynder sig at række ud efter håndklædet samtidig med, at hun forgæves forsøger at undgå øjenkontakt med sin ultimative fjende – spejlet. Appelsinhud på ballerne, en blævrende mavedelle og langt fra stramme, velsiddende bryster er, hvad mødet med spejlet vil afsløre.

Mange kvinder kan genkende den situation, når de står ud af badet om morgenen. Faktisk hader 25,4 procent af danske kvinder, dét de ser i spejlet. SAMSON har talt med Lise Dilling-Hansen, som skriver ph.d. om kropskultur ved Aarhus Universitet samt kendis-caster Elisa Lykke om, hvordan medierne er med til at påvirke kvinders opfattelse af den perfekte krop.

Medier gør mavefedt til kvindens fjende

En ny undersøgelse viser, at 25,4 procent af danske kvinder hader deres krop og at 75 procent gerne vil smide 5-10 kilo (kilde: Peytz Analyse). Er det mediernes skyld, at mange kvinder har et dårligt forhold til deres krop? Både Elisa Lykke og Lise Dilling-Hansen er enige i, at medierne spiller en stor rolle i kvinders forhold til deres kroppe.

Vi uploader billeder, bliver tagget og deler vores privatliv med omverdenen som aldrig før på de sociale medier. Tv, magasiner og nu også de sociale medier er med til at forstærke menneskets opmærksomhed på det ”gode” udseende. Men hvad er ”det gode udseende” for en kvinde i dag?

Ph.d-forsker Lise Dilling-Hansen definerer kvindeidealet i vores danske mediekultur med følgende kriterier:

”Der er flere kropsformer end i modeverdenen – men stadig ret skrappe regler for, hvor fedtet kan sidde, og hvor meget numsefedt, der er tilladt. En kvinder skal være fit – altså forholdsvis slank og trænet. Derudover er det vigtigt at være kvindelig i form af make-up, lange øjenvipper, høje hæle, kjoler og langt hår. Jeg vil hævde, at det er skønhedsdiskursen i populærkulturen,” udtaler forskeren.

[blockquote style="quote" align="" author="Christian Bitz, Sundhedsvejleder"]Alt, der bevæger sig på en kvinde, når hun hopper (udover bryster), er fedt, og det skal reelt set væk[/blockquote]

De fleste mennesker vil gerne vise sig selv fra deres bedste side, pointerer caster og gossip-ekspert Elisa Lykke. Hun mener ikke, at kvinder sluger alt og lader sig påvirke af det, de ser i medierne:

”Jeg tror ikke, at der er mange kvinder med en sund indstilling til livet, der kan identificere sig med de modeller og det udseende, der bliver brugt i modebranchen,” fortæller Elisa Lykke, der ofte selv optræder på den røde løber:

”Jeg er selv med til mange modeshows, og mange sidder og smågriner lidt og siger: Gud, hvor ser hun sulten ud. Folk tænker nok nærmere: Det er en levende stang, der kommer med tøjet,” udtaler Elisa Lykke.

Forsker i kropskultur Lise Dilling-Hansen er af en anden mening:

”En kvinde med en såkaldt ”sund” indstilling til sig selv og sit udseende vil sandsynligvis ikke gå helt så højt op i, om hun præcis lever op til skønhedsidealerne, der gør sig gældende i modebranchen. Hun vil derfor kunne leve fint med en delle på maven, lidt uren hud, ulige bryster eller hvad det nu kunne være.  Men medierne fremstiller konstant mavedellen som noget, man ønsker at komme af med, og den ”viden” vil ligge som fundament i vores forståelse af verden. Når en person så for eksempel siger: jeg er glad for den jeg er, på trods af min delle, så trækker vedkommende stadig på den ”viden”, som medierne har givet dem – nemlig at mavefedtet er noget forfærdeligt,” hævder Lise Dilling-Hansen.

SAMSON har spurgt en ung studerende, hvad hendes forhold er til medier og kropsidealer?

”Selvom der kører ekstremt mange kampagner, der handler om, at kvinder skal elske deres naturlige, kurvede krop, har jeg alligevel svært ved at distancere mig fra det kropsideal, som ses i modeverdenen. Modeller ser jo fantastiske ud! Det er svært at diskutere. Tøjet sidder fantastisk på dem, og deres store øjne og tydelige kindben er misundelsesværdige,” fastholder Marie Rasmussen, som studerer på universitetet.

Medier lovpriser slanke kvinder 

Det kan ses på kilometers afstand på storskærme, på forsiden af de fleste modemagasiner, på de fleste tv-kanaler og overalt på internettet. Medierne lovpriser smukke, slanke kvinder, når det gælder tv-værter, markedsføring af produkter eller lignende. Medierne når ud til en bred målgruppe, og kan derfor manifestere trends og idealer.

”Der foregår en evig vekselvirkning mellem medier og skønhedsidealer. For eksempel kan en person jo godt starte en trend – eksempelvis begynde at gå med noget bestemt tøj, men trenden får ikke megen indflydelse og udbredelse, hvis ikke medierne viderefører denne trend via den visuelle fremstilling”, hævder Lise Dilling-Hansen.

Hun mener, at medierne både kan forstærke et allerede eksisterende ideal, men samtidig også skabe nye idealer. Medierne har magt til selv at sætte dagsordnen og dermed skabe nye trends.

Studerende Marie Rasmussen mener, at medierne er medvirkende til at svække kvinders selvtillid ved at fortælle dem, hvordan de skal se ud for at være smukke:

”Christian Bitz (sundhedsvejleder på Go’morgen Danmark Tv2) sagde i juni måned 2012: Alt, der bevæger sig på en kvinde, når hun hopper (udover bryster), er fedt, og det skal reelt set væk. Dette ramte mig meget, og jeg blev forarget over, at man kan stille så strenge krav til kvinder og oven i købet vise det i et sådan et program, der er set af mange. Den almindelige kvinde skal jo have sul på hofterne og ballerne,” siger Marie Rasmussen.

Hun er ikke den eneste, der er forarget over Bitz’ ord. Også Lise Dilling-Hansen synes, at det er en absurd udtalelse.

”Det er jo helt fint, at det er hans ønske til en kvindes udseende, og det giver også mening i en seriøs fitness-verden. Men det er en dæmonisering af det kvindelige fedt – dét, der ikke lige sidder på brysterne, er jo en alvorlig udtalelse. Mange ser ham jo som en form for sundhedsguru, vi alle kan støtte os til og tager dermed hans ord for gode varer,” konstaterer kropsforskeren.

Det er ingen nyhed, at kvinder er optagede af og ofte utilfredse med deres udseende. Der har altid været fokus på at udtrykke sig bedst muligt. Førhen var det bare et andet ideal, der gjorde sig gældende.

”Før i tiden var der i højere grad en mere naturlig skønhed på spil, der var ikke de samme diæter og sundhedsflip,” fortæller Elisa Lykke og nævner blandt andet 1950’ernes ideal Marilyn Monroe, som havde kvindelige, naturlige kurver.

På vej mod et nyt ideal? 

Er idealet om en modeltynd krop egentlig det, der gør sig gældende? Noget tyder på, at mange kvinder stiler efter alt andet end appelsinhud, deller og lår i skoene. Mange kvinder har et indre opgør mellem deres ønske om en slank, veltrænet krop og dét at slutte fred med de naturlige former, som de nu engang er udstyret med. Konflikten er også at spore i medierne. To idealer skændes om spalteplads: ”Tab dig 5 kilo på 4 uger” og ”Du er smuk, som du er”. Begge overskrifter eksisterer uden problemer i det samme damemagasin.

Budskaberne i medierne er paradoksale og tvetydige. På Kanal 4 dikterer Uffe Buchhardt i programmet Danmarks Næste Topmodel, at en størrelse 36 er for stor. Sideløbende kører kampagner på tv og i magasiner, der hylder den kurvede krop. Blandt andet har kropsplejeproduktet Dove i flere år kørt kampagner med ”almindelige” kvinder i deres reklamer. Og der er flere artikler i kvindemagasiner med fokus på +size. For tiden kan spottes en retrobølge i medierne, som hylder timeglasformede figurer. Marilyn Monroe og Mad Men’s Christina Hendricks er her i fronten. De bliver omtalt som rollemodeller for os kvinder i dag.

[blockquote style="quote" align="" author="Lise Dilling-Hansen, Ph.d. i kropkulturer"]Medierne fremstiller konstant mave-dellen som ’noget man ønsker at kom-me af med’, og den ”viden” vil ligge som fundament i vores forståelse af verden.[/blockquote]

Lise Dilling-Hansen mener, at vi fortsat vil se flere modreaktioner mod skønhedsidealet. Allerede i 1990’erne blev blandt andre sundhedsbranchen mere opmærksom på blandt andet spiseforstyrrelser som et udtryk for, at det var ved at gå for vidt med det ideal, som unge piger stilede efter.

”Der er kommet nogle ryk i forhold til at få accepteret kvindelige former i lidt højere grad. Dove-kampagnen og stjerner som Beyonce, Jennifer Lopez og Nicki Minaj har gjort det sexet at have lår og numse. Derudover kan jeg nævne Lady Gagas nye Body Revolution, der opfordrer folk til at acceptere og være stolte af den krop, de har – ligegyldigt hvordan den ser ud,” fortæller kropsforskeren.

Lady Gagas sang ”Born this way” er en del af budskabet i Gagas kropsrevolution.

”Når det er sagt, tror jeg altid, at de visuelle fremstillinger, som vi er omgivet af, vil influere vores liv – det tror jeg aldrig, vi kommer helt af med,” fortsætter Lise Dilling-Hansen.

Det er Elisa Lykke enig i:

”Jeg har ikke mødt en eneste kvinde, der kunne finde på at sidde og fylde sig med flødeskumskager, og være ligeglad med sit udseende,” siger casteren. Hun mener, at vi er på vej mod et sundere ideal, hvor motion er inkorporeret i hverdagen:

”I showbizz-verdenen er det at kunne holde sig tynd et magtfænomen. Det gælder om at være ultrakontrolleret. Men det liv er kedeligt. Derfor er det i dag ligeså vigtigt og betydningsfuldt at træne, så man kan nyde en god rød bøf og et godt glas vin uden dårlig samvittighed,” siger hun.

Bekymret om sin krop eller ej – de fleste mindreværdskomplekser bliver mindre med alderen:

”De skønhedsidealer, der bliver fremstillet i medierne, henvender sig i høj grad til ungdommen. Dét, blandet med at personer bliver mere selvstændige med alderen, mener jeg, betyder, at det primært er unge mennesker, der ligger under for mediernes påvirkning,” afslutter Lise Dilling-Hansen.

Så til enhver ung kvinde, der ikke kan forene dig med spejlbilledet: Hav tålmodighed!

    • Stof til eftertanke
  • Undersøgelser viser, at modeller vejer 23 procent mindre end den gennemsnitlige kvinde. Sammenlignet med for 25 år siden, hvor de ’kun’ vejede otte procent mindre (kilde: www.elle.dk)
  • Piger øger deres fedtmasse med cirka 7 kilo i puberteten, og ved pubertetens afslutning har kvinder dobbelt så meget kropsfedt som drenge. Fedt er altså en del af kvindeligheden (kilde: fra udstillingen ”Kære krop, svære krop”, der er aktuel på Steno Museet )
  • Kvinderådet lancerede for nyligt kampagnen: ”Bryster made by nature”, og har i den forbindelse udgivet et postkort med billeder af 17 par meget forskellige bryster. Kampagnens formål er at starte en debat om reklamepåvirkning på kvinders selvværd, og gør op med de idealer som medierne præsenterer (kilde: www.kvinderaadet.dk).
  • Mangel på motion er mere usundt end overvægt (kilde: ”Kære krop, svære krop”, Steno Museet)
  • I marts 2012 blev en ny lov indført i Israel. Den skal bekæmpe undervægt blandt modeller i modebranchen: modeller skal nu have en BMI på 18,5 for at medvirke i reklamer og på catwalks. Måske andre lande kunne lade sig inspirere af dette? (kilde: www.metroxpress.dk)
6
0

0 kommentarer

Skriv et svar:

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>