Om magasinet

SAMSON er et frivillig baseret mediemagasin, der i mere end 20 år har bragt fagartikler om alt inden for medier og kommunikation. Magasinet udkommer tre gange om året – november, marts og maj – to gange som online magasin og én gang på tryk.

Målgruppen for magasinet er studerende på videregående uddannelser og relevante branchefolk, som har særlig interesse for medier, journalistik, politisk kommunikation, markedsføring og lignende.

Fagjournalistik

De studerende får i arbejdet med SAMSON mulighed for at afprøve deres akademiske faglighed i praksis. Vi arbejder med artikler, layout, fotoarbejde og mediestrategier for bladet.

Forud for artiklerne ligger en grundig research. Her bruger skribenterne aktivt deres faglige kompetencer fra egne studier – dette både i researchfasen, i forberedelse af interviews med eksperter og når fagstoffet skal formidles.

Fremadrettet skal SAMSON også fungere som et online arkiv med faglige artikler, der kan give studerende overblik over og inspiration til eksamensemner. På den måde bliver de studerendes forskning tilgængeligt for alle interesserede.

Landsdækkende magasin

Redaktionen består af redaktører, layoutere, freelance skribenter og fotografer fra hele landet og fra mange forskellige studieretninger. Det giver os en stor alsidighed, og det er derfor vores mål at udkomme på print i de store universitetsbyer. På Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Universitet uddeles SAMSON gratis.

Se alle udgivne magasiner i vores arkiv.