Selvoptaget på DR3: Reality i virkeligheden

DR3 går med Selvoptaget helt tæt på en række reality-stjerner for at give et mere ægte og helstøbt billede af livet post-reality. SAMSON har talt med programseriens redaktionschef om visionen bag reality-dokumentaren.

Det er næppe nogen nyhed, at reality-tv eller ’virkeligheds-tv’ er en populær genre, der i ét væk underholder, forundrer og forarger. Selve begrebet ‘reality-tv’ er imidlertid misvisende. Reality-tv indebærer i de fleste tilfælde en høj grad af iscenesættelse af virkeligheden, hvor castede deltagere agerer i et spil med bestemte roller, ritualer og udfordringer. Det var netop med denne indsigt i dynamikkerne bag reality-tv, at idéen til tv-programmet Selvoptaget opstod.

Seriens to tilrettelæggere, Andreas Bense og Magnus Bardeleben, har nemlig selv været med bag produktionen på en række reality-programmer, herunder Paradise Hotel. Det har givet dem lyst til lave en dokumentar, som viser, hvordan den ægte virkelighed bag reality-tv’s kulørte kulisser forholder sig, og hvad det i virkeligheden vil sige at være en reality-stjerne. Redaktionschefen for Selvoptaget, Louise Kjeldsen, fortæller, at Andreas og Magnus, de to tilrettelæggere på programmet, begyndte at lære reality-deltagerne rigtigt at kende gennem deres arbejde og kunne se, at nogle af dem levede et lidt hårdt liv og kæmpede med livet. Det ville de gerne sætte fokus på.

REALITY I VIRKELIGHEDEN

Serien har fået en blandet modtagelse og er flere steder blevet skudt i skoen for at være reality-tv i forklædning. Og det ærgrer redaktionschef Louise Kjeldsen, at der tilsyneladende er en del forvirring i forhold til reality-begrebet:

»Det er som om, at folk ikke ved, hvornår noget er dokumentar, og hvornår noget er reality. Der er rigtig mange, der kalder dokumentar for reality. Og det synes jeg er ærgerligt. Dét, at man går tæt på mennesker, betyder ikke nødvendigvis, at det er reality,« slår redaktionschefen fast, og fortsætter: »Selvoptaget er klassisk dokumentar. Deltagerne har ikke fået nogen løn. Der er ikke noget spil i det. Der er ikke nogen, der bliver sendt hjem. Og vi finder ikke på ting, de skal gøre, som de ellers ikke ville have gjort.«

REALITY-LIVET ER EN (KORT) FORNØJELSE

De fleste reality-programmer som Paradise Hotel eller Fristet fascinerer og forarger med drama, druk og sex for åben skærm, men efterlader samtidig os seere i mere eller mindre lykkelig uvidenhed om, hvad der sker for reality-deltagerne – relativt almindelige unge mennesker – når kameraerne slukkes.

Dét, at tv-selskaber rekrutterer almindelige mennesker til reality-tv, er et meget vigtigt og undertiden overset tema, som Selvoptaget forsøger at sparke liv i:

»Gør tv-selskaberne det godt nok? Er vi gode nok til at udvælge mennesker, som ikke er for skrøbelige og ødelagte?« spørger Louise Kjeldsen.

Helle Kannik Haastrup, der er lektor og ph.d. i film- og medievidenskab, mener, at deltagelse i reality-tv ikke per definition behøver at være nogen dårlig ting:

»Reality-tv kan gøre deltagerne nogle oplevelser rigere. Men tv-selskaberne burde nok forberede deltagerne på, at reality-livet kun er en karriere for ganske få. Det gælder for langt de fleste, at det er en kortvarig oplevelse, som de hurtigt skal komme videre efter.«

Det væsentlige er altså at indstille reality-deltagerne på, at deres berømmelse kun er kortvarig, hvilket netop er en af farerne ved reality-livet:

»Tragedien består i, at reality-deltagerne tror, at det kan fortsætte. De er ikke blevet orienteret om, at den korte berømmelse, de har fået gennem deltagelse i reality-tv, som regel kun varer i ganske kort tid,« lyder det fra Helle Kannik Haastrup.

Noget andet, der ofte gør sig gældende for reality-tv, er deltagernes forventninger til, hvad der bliver vist på tv. Ikke sjældent sidder deltagerne med en halvdårlig smag i munden, når de efterfølgende ser sig selv tone frem på skærmen. Måske fortryder de, som en af de medvirkende i Selvoptaget, Irina, at de dyrkede sex for rullende kameraer. Irina fortæller, hvordan sexscener mellem hende og en anden deltager i reality-programmet, Fristet, i dag piner hende meget.

Selv har holdet bag Selvoptaget været meget opmærksomme på at inddrage de medvirkende. Det er et valg, de ifølge Louise Kjeldsen har truffet for at undgå situationer, hvor reality-deltagerne føler sig udstillet og fremstillet på måder, de ikke kan genkende:

»De medvirkende i Selvoptaget har ikke redigeringsret. Men alle deltagere fik tilbud om at se alle de programmer, de medvirker i, inden de blev vist på tv. Det har været vigtigt for mig, at de medvirkende ikke er gået ud af klipperummet og har været kede af det. Det er der ingen, der har glæde af – hverken dem eller os,« understreger redaktionschefen.

SELVOPTAGET I MERE END EN FORSTAND

Selvoptaget spiller på en tvetydig pointe. Seriens titel refererer ved første øjekast til ordets banale betydning, nemlig dét at være egocentrisk og overoptaget af sig selv. Samtidig retter titlen fokus mod de hjemmevideoagtige optagelser leveret af de medvirkende selv. Helle Kannik Haastrup hæfter sig netop ved denne indlejrede ambivalens i programserien:

»Serien er på den ene side en udstilling af deltagerne, deres situation og behov for medieret anerkendelse. På samme tid har programmet en form for metadiskurs, som handler om, at deltagernes situation er et resultat af, hvordan medierne fungerer, herunder reality-genren,« fortæller lektoren.

At Selvoptaget er filmet af deltagerne selv, udstyrer deltagerne med en unik mulighed for selv at skabe rammerne for deres fremtræden og potentielt fremstå mere ægte og mindre iscenesatte. Det er desuden en afveksling fra de ofte meget komplekst koreograferede reality-koncepter. Louise Kjeldsen forklarer værdien af de medvirkendes egne optagelser:

»Der vil simpelthen være nogle scener, som vi aldrig havde fået, hvis de ikke selv havde filmet. En af dem går hjem og er ulykkelig kl. 5 om morgenen, der er tv-holdet jo typisk gået hjem. Eller Pernille der er ved at komme op at slås en morgen i Frederikshavn. Det havde vi aldrig fået. At det så tit ser meget rodet ud, og lyden ofte bliver lidt utydelig, må man tage med,« slår redaktionschefen fast som forklaring på seriens til tider afvigende lydkvalitet og afbrudte filmning.

AT VÆRE ÆRLIG SOM REALITY-STJERNE

Noget, der virkelig har overrasket redaktionen på Selvoptaget, er, hvad det helt konkret indebærer at være hudløst ærlig som reality-stjerne. Redaktionschef, Louise Kjeldsen, er rent ud sagt chokeret og stiller sig i dén grad undrende over for den meget hårde og rå tone, de medvirkende ofte bliver mødt af. Det virker på mange måder absurd, at reality-deltagerne udsættes for så hadske og nedgørende henvendelser:

»Det er jo ikke mennesker, der er skyld i Danmarks dårlige økonomi, terrorister eller folk, der har gjort noget grimt mod andre mennesker,« pointerer hun.

Ifølge redaktionschefen lader det generelt til, at mange opfatter reality-deltagerne som »fiktive figurer« – en slags følelsesløse brikker på tv. Louise Kjeldsen minder om, at det er vigtigt at huske på, at der rent faktisk er virkelige mennesker af kød og blod bag de kulørte tv-personligheder. Selvoptaget forsøger ikke at skabe medlidenhed, men derimod respekt og en ordentlig retorik i debatten om dét at lave reality-tv og dét at være reality-deltager.

Foto: Koncern

1
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*