SAMS Seminar 2013 – Mediedøgnet

Revolution Slider Error: Slider with alias op-seminar not found.
Maybe you mean: 'standard' or '2aarhus2017' or 'deluca' or 'seminar2017' or 'seminarpræsenteres' or 'nytsamson'

Hent program Tilmeld dig her

Kom til SAMS Seminar 2013 og bliv klogere på de medier der omgiver dig, fylder og styrer din hverdag!


SAMS Seminar 2013

Tid Lør d. 6. – Søn d. 7. april
Sted INCUBA Science Park
Åbogade 15
8200 Aarhus N.
(AU bygning #5510)
Pris 250 kr. inkl. forplejning

Tilmeld dig online her

SAMS inviterer igen i år til et weekendseminar der med en kombination af praktiske og teoretiske vinkler går tæt på de medier, der fylder, rammesætter og på mange måder skaber din hverdag.

SAMS Seminar er en årligt tilbagevendende begivenhed for studerende på medie- og kommunikationsuddannelserne i Danmark samt andre interesserede.

Mediedøgnet

SAMS Seminar 2013 giver dig en eksklusiv mulighed for at komme bag om de medier, du møder og bruger hver dag. I løbet af weekenden vil anerkendte medieforskere og toneangivende oplægsholdere fra mediebranchen stille skarpt på, hvordan medierne i høj grad fungerer som en rituel del af vores hverdagsliv.

Ideen bag seminaret er at samle studerende til en weekend med både faglighed og underholdning på programmet, og det er derfor en oplagt mulighed for at møde ligesindede, skabe netværk og blive klogere på samme tid.

Kommer du langvejs fra?

Du skal selv sørge for at komme til og fra Aarhus. Vi har undersøgt mulighederne for at arrangerer transport fra hhv. København/Odense og Aalborg, men vi kan ikke gøre det billigere end en wildcard-billet med DSB. Vi vil dog gerne gøre tingene så nemme for dig som muligt.

Følgende tog passer med seminarets start
Fra København H kl. 06.00 (i Aarhus kl. 9.12 – IC-tog 117)
Fra Odense kl. 07.33 (i Aarhus kl. 9.12 – IC-tog 117)
Fra Aalborg kl. 07.18 (i Aarhus kl. 8.52 – IC-tog 120)

Bus 2A kører næsten til døren fra Aarhus Banegaard (afg. 9.29 – ank. 9.39) – kommer du med andre tog, har bus 2A 15 min. drift og du skal stå af ved stoppet ” Vanggaard Centret”. Se kort

Hvis du ønsker det, modtager vi dig gerne på stationen, og guider dig det sidste stykke vej. Send en mail til administration@samsnet.dk efter din tilmelding, hvis du ønsker at vi tager imod dig på stationen.

Parkering
Er du i bil, er der gratis parkering i umiddelbar nærhed af seminaret – se kort

Som landsdækkende forening, er det vigtigt for SAMS at det er lettest muligt for alle vores medlemmer at deltage i det årlige seminar.

For deltagere der ikke kommer fra Aarhus, er det derfor muligt at overnatte gratis. Det er ikke luksus-inkvartering, men det er meget tæt på seminaret og det eneste du behøver er sovepose og liggeunderlag.

Ønsker du at benytte tilbuddet om gratis overnatning, skal du sende en mail til administration@samsnet.dk efter din tilmelding.

Tilmelding

Tilmelding foregår online her. Bemærk at der er et begrænset antal pladser, der besættes efter først-til-mølle princippet.

For den studievenlige pris på 250 kr. for du to dage spækket med interessante oplægsholdere, fuld forplejning (frokost og aftensmad lørdag samt frokost søndag + kaffe/the og frugt). Herudover vil der være café med livemusik lørdag aften, hvor du kan hygge med dine studiekammerater eller netværke med ligesindede.

Du skal være medlem af SAMS for at deltage i seminaret. Er du ikke allerede medlem, kan du blive det for kun 50 kr. (medlemskabet gælder for resten af din studietid). Du kan læse mere og melde dig ind i SAMS her.

Andet

Tilmelding

Online tilmelding her

Program

Hent programmet som pdf her

Oplægsholdere

Du kan læse mere om de spændende oplægsholdere her

Medlem af Kom. & Sprog?

Som medlem af Kommunikation og Sprog kan du deltage i seminaret for bare 200 kr. Det kræver at du sender en mail til administration@samsnet.dk med dit KS medlemsnummer. Du vil herefter modtage nærmere anvisning for tilmelding.

Program

Nedenfor finder du programmet for SAMS Seminar 2013 – vi tager forbehold for ændringer.
Klik på billedet for at hente programmet i pdf-format. Du kan læse mere om den enkelte oplægsholder her.