Skal sociale medier bruges som digitale fotoalbum i børns opvækst?

børn sociale medier

Skal sociale medier bruges som digitale fotoalbum i børns opvækst?

I starten af 2015 kom familievejleder og ekspert på TV 2, Lola Jensen, i skudlinjen efter hun i Go’ morgen Danmark tilskyndede forældre at droppe billederne af deres børn på de sociale medier. Dette fik flere forældre til at kritisere hende for at være gammeldags og for ikke at følge med i det digitale liv, som nutidens forældre skal navigere i. Jeg har taget en snak med Lola Jensen for at høre, om ikke Facebook og Instagram bare er nutidens fotoalbum, og om hvordan hun mener, at man som forældre skal agere på de sociale medier.

En af de store problematikker ved, at forældre lægger billeder op på de sociale medier, er ifølge Lola, at mange glemmer at nyde øjeblikkene og være nærværende. Hun udtaler: ”Det handler ikke længere om selve begivenheden, men om hvorvidt, det kan bruges til et opslag på de sociale medier”. Denne problematik må siges ikke kun at gøre sig gældende, når det kommer til de små poder. Det er også til stor debat, hvorvidt vi voksne skal tage vores telefoner frem, når vi er på café med vennerne, eller når vi er til koncert. Her diskuteres det, hvorvidt vi oplever situationerne gennem kameraet på telefonen frem for at opleve situationen live igennem vores øjne.

Lola fortsætter: ”Vi er så optagede af at tage billeder, at vi glemmer at være i nuet”. Ikke nok med, at vi og nutidens forældre oplever situationer gennem en skærm, så mener Lola Jensen også, at der en tendens til, at man afbryder en situation, for at man kan finde sin telefon frem og fange sidste del af situationen. Hun uddyber og siger: ”barnet er næsten ikke kommet ud af maven, før det kommer på Facebook, at ’jeg har fået en dreng’”. Lola nævner derudover, at hun bemærker en tendens, hvor forældrene beder deres barn om at gentage en, for barnet, umiddelbar situation, således at det kan komme på de sociale medier. Dermed opstår der ifølge Lola en falsk skildring af barnets liv på Facebook og Instagram, hvor barnet nærmest fremstår som en mannequin, der bare har lært at posere og gå catwalk på et podie.

At finde billeder af sig selv som barn, når man er voksen

En måde, hvorpå man kan undgå at ødelægge og forstyrre situationen, er ifølge Lola Jensen ved at gøre telefonen lydløs. Dermed opdager børnene knap nok, at der bliver taget et billede, og man får derfor et så ægte billede som muligt. Lola siger i den forbindelse, at når hun selv tager billeder af sine børnebørn, gør hun det, så de næsten ikke opdager det. Dette løser dog ikke problemet med, at vi er for optaget af at leve og opleve gennem skærmen på vores smartphones.

Herudover opstår der en ny konflikt om, hvorvidt børnene skal spørges om tilladelse, inden der bliver postet et billede af dem på de sociale medier. Her påpeger Lola, at det heller ikke er alle billeder, vi voksne har lyst til, at vores venner skal lægge op på sociale medier. Helt konkret mener Lola Jensen, at man er nødt til at tænke over, hvorvidt man selv har lyst til finde lignende billeder af sig selv fra man var barn, nu når man er blevet voksen. Lola mener, at man fra barnet er seks-syv år gammel skal bede barnet om tilladelse til at poste et billede af det. Det er nemlig fra seks-syv-års alderen, at barnet får særtræk, der gør, at det adskiller sig fra andre børn. Og det er netop billeder af sig selv som barn med tydelige karaktertræk, der har eller får størst betydning, når man som voksen finder billederne frem.

At fortælle en god historie

Dette er Lola Jensens svar, da jeg konkret spørger hende, hvorvidt børn hører hjemme på de sociale medier. Hun uddyber og siger, at det i høj grad drejer sig om, hvilke billeder man ønsker at vise omverdenen. Det er ifølge Lola ikke fair over for barnet, hvis der bliver lagt billeder op af situationer, som er noget ”æv bæv”. Det kan være, at barnet har slået sig, er syg, eller det kan være et nøgenbillede. Og så kan det godt være, at man ikke har særlig mange følgere på de sociale medier, men når først et billede er lagt op, mister man ifølge Lola kontrollen med det. ”Det er her, de sociale medier er uhyggelig stærke”, siger hun.

Generelt mener Lola, at det er synd for børn i dag, at de billeder, der bliver taget, ikke bliver sat ind i fotoalbums. Hun mener nemlig ikke, at forældre i dag går ind og kigger tilbage på billederne. Desuden mener hun, at man ved at lave et fotoalbum kan genleve og blive mindet om dejlige situationer, fordi man også skal overveje, hvordan man vil organisere billederne i albummet, og hvilken tekst der skal skrives dertil. Da jeg spurgte Lola, om man ikke bare kan benytte Instagram som en fotobog, da man på dette medie kan se dato på billederne, angive placering og skrive en beskrivende tekst dertil, svarede hun: ”det kan godt være, at man også godt kan bruge Instagram som en digital fotobog, men hvis man vil lægge et helt forløb op, så er der også megen udlevering af barnet”. Lola fortsætter og nævner igen, at det er de gode og glade billeder, man kan tillade sig at dele, og ikke de ærgerlige billeder, hvor barnet har været ude for en mindre heldig situation.

Det faktum, at debatten om hvorvidt forældre ikke bør lægge billeder op af deres børn på sociale medier, stadig er i gang, viser, at der ikke nødvendigvis er nogen, der endnu har fundet den rette løsning. Det er som forældre tydeligvis svært at vide, hvordan man skal forholde sig til ønsket om at være til stede digitalt samtidig med ønsket om at ville sit barns bedste. Lola Jensen tager bare ét standpunkt i debatten, og selv om hun er ekspert på området, virker det også til at være svært for hende at afgøre, hvorledes forældre kan og skal agere på de sociale medier.

0
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*