Slogans – ord som sælger

Bang, og snavset er væk”, ”Hvem ka’, Bilka” og ”I’m lovin’ it”.

Slogans findes i mange udgaver, og du har sikkert allerede stødt på de tre nævnte utallige gange. Det er sætninger, som tiltrækker vores opmærksomhed, og som kan vække købelysten hos selv den mest nærige jyde. Men hvad er det egentlig, ordene kan?

MANDEN BAG ORDENE 

Bag de mange slogans sidder nogle kreative reklamefolk, som til hverdag fifler med ordene i jagten på at skabe det perfekte slogan. En af dem er Peter Boe, seniortekstforfatter hos reklamebureauet Envision i Aarhus. I sin stilling som tekstforfatter arbejder han til daglig med den form for kommunikation, som skal sælge en vare – for eksempel slogans. Kommunikationen kan forekomme i alt fra en tilbudsavis til en tv-reklame eller et webbanner.

At skabe et slogan eller ”payoff”, som det kaldes hos Envision, skal ses som en proces, hvor det først og fremmest er nødvendigt at overveje, hvorvidt kundens brand overhovedet har brug for et slogan: ”Det er ikke et must at have et payoff på samme måde som et logo”, forklarer Peter Boe.

ET GODT SLOGAN INDEHOLDER ET LØFTE 

Når det er blevet besluttet, at kundens brand har brug for et slogan, gøres der grundige overvejelser for at nå frem til det rette slogan til kunden. Men hvad er egentlig opskriften på det gode slogan? Peter Boe forklarer, at det først og fremmest skal være kort, dernæst skal det sige noget relevant om brandet, og sidst, men ikke mindst, skal det formuleres på en interessant måde: ”Tivoli kunne for eksempel have sagt ’Fantastiske oplevelser hver gang’ og være kedelige. I stedet siger de ’Altid som aldrig før’ og er interessante” siger Peter Boe.

Slogannets funktion er meget ligetil – det skal hjælpe os til at forstå og huske en virksomheds brand. Derudover skal sloganet love forbrugeren noget, som gør produktet eller servicen særlig unik i forhold til lignende produkter og services:

”Man kan måske også sige, at et payoff er et halvt salgsargument. Efter min mening må der i hvert fald gerne være et løfte i payoffet, som gør brandet attraktivt,” siger Peter Boe.

FØTEX ER SEJ… 

Hvor nogle slogans kan fejle, kan andre opnå kæmpe succes. Men hvorfor er det, at visse slogans formår at ramme plet og blive nogle, vi husker? Ifølge Peter Boe kan der være mange grunde til dette. Det kan blandt andet skyldes, at slogannet er blevet kommunikeret i medierne over lang tid. Det kan også skyldes, at slogannet er understøttet af en god og kreativ kommunikation: ”Kreativitet er den nemmeste måde at snyde på i forhold til konkurrenterne – så kan man blive berømt i en fart uden at skulle bruge en formue på medieindrykning”.

Kreativitet i et slogan belønnes altså ofte, og han nævner som eksempel Føtex’ meget berømte og berygtede slogan: ”Føtex er sej, vi gør mere for dig”, der på få uger blev til en landeplage i Danmark.

SLOGANETS SPÆDE START 

Med industrialiseringen i midten af det 19. århundrede, blev vejen for de første slogans banet. Det var for alvor omkring 1880, at produkter begyndte at blive produceret i massevis, og virksomheder fik øjnene op for at markedsføre deres produkter via reklame – og her blev slogans et vigtigt redskab. I begyndelsen var det de skriftlige medier, som formidlede reklamer og slogans, men med opfindelsen af radioen i 1920’erne satte det gang i mundtlige leveringer af slogans. Siden kom også andre medier til, som for eksempel tv’et og internettet, og reklamer med slogans oplevede et boom. Det skete blandt andet i kraft af den kreative frihed, som disse nye medier bragte med sig. Den dag i dag er slogans en grundpille i markedsføringen af virksomheder, der som aldrig før bestræber sig på at gøre sig bemærkede og huskværdige.

DET GODE SLOGAN KAN OGSÅ VÆRE LOKALT 

Slogans benyttes både af store og små firmaer samt lokalt, nationalt og internationalt. Hvis Peter Boe skal komme med eksempler på slogans, der har gjort særligt stort indtryk på ham, er det blandt andet slogans fra store internationale virksomheder: ”Volvo – for life”, Lego – imagine” og ”SAS – as good as home”. Men det er ikke kun de økonomiske hardhittere, som kan skabe fængende slogans. På et mere lokalt niveau nævner Peter Boe også gode og huskværdige slogans fra flere lokale Aarhus-virksomheder:

”Hvis jeg må blive lidt lokal, har jeg en forkærlighed for den aarhusianske tendens til payoffs, der rimer, eksempelvis: ’De sidder og prutter, vi kommer og sutter’ (Lokalt kloakservicefirma) og ’Er din cykel gammel og svag, så tag ind til Egå Cykelcenter i dag’. Eller når de ikke rimer, men ikke selv har opdaget det: ’Skal De feste, så ring til Eske’ (Lokal festudlejning)”.

Slogans kan altså findes på alle niveauer, når ord skal bruges til at sælge.

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*