Sociale medier påvirker traditionelt skriftsprog

Vi bruger i stigende grad de sociale medier, og derfor foregår mere og mere af vores skriftlige kommunikation via de funktioner, som de sociale medier stiller til rådighed. Men hvordan påvirker denne udvikling vores måde at skrive på? SAMSON har sat sig for at undersøge, hvordan de sociale medier præger vores måde at kommunikere skriftligt på.

V i gør det næsten alle sammen. Sender beskeder, laver statusopdateringer og kommenterer på indhold som aldrig før. De sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram er indehavere af meget af vores tid og lagrer størstedelen af de tegn, som vi producerer med fingrene i tasteturet. Fælles for skriftsproget på de sociale medier er hurtige og korte beskrivelser i tegnbegrænsende formater, der ikke rummer kapacitet til lange og tidskrævende formuleringer. Eksempelvis kan en Twitter-post ikke rumme mere end 141 tegn, og en kommentar eller statusopdatering på Facebook fylder sjældent mere end nogle få linjer.

De sociale medier har med andre ord født en ny skriftsprogskultur – en fødsel, der har skabt diskussion om, hvordan og i hvilken grad de sociale medier påvirker vores skriftsprog, når vi formulerer os i sammenhænge uden for dem. I debatten ses en enighed om, at sproget på de sociale medier smitter af på vores generelle skriftsprog, men der er delte meninger om, hvordan det sker, og hvad udviklingen har af positive og negative konsekvenser. SAMSON har derfor taget en snak med Kresten Schultz Jørgensen, ekstern lektor i strategisk kommunikation, og Marianne Rathje, forsker i sproget i nye medier, for at høre deres mening om, hvordan brugen af de sociale medier præger vores generelle skriftsprog.

UD MED DET GAMLE OG IND MED DET FLADPANDEDE 

Umiddelbart er det svært at forestille sig, at lidt chat med vennerne om næste bytur og en kommentar på et opslag kan få konsekvenser for vores skriftsprog. Men det mener kommunikationslektor, Kresten Schultz Jørgensen, at det har. Han er sikker på, at den eksploderede brug af de sociale medier kan føre til en snæversynethed i vores sproglige evner. Især ser han med frygt på de korte formater, hvor høj hastighed og begrænset tegnplads mindsker og måske endda fjerner vores evne til intellektuelt at ræsonnere og analysere os frem til en konklusion – en proces, der traditionelt set forbindes med at skrive grundigt og, om nødvendigt, langt. Resultatet bliver, at de sociale medier gør os »mega-dårlige til at ræsonnere grundigt, dybt og langt,« fortæller Kresten Schultz Jørgensen. Han mener, at det ikke er den daglige chat med vennerne, der er problemet, men at de sociale medier efterhånden overtager vores skriftkommunikation og indskrænker vores måde at tænke og skrive på til kun at indbefatte én skriftform i ét format:

»Problemet er, når man kun lærer de korte formater. Når folk tror, at Facebook og Twitter er den eneste skriftkultur, de behøver – så får vi et problem,« fortæller han og fortsætter: »Hvis man eliminerer alternativer og fjerner andre analytiske måder at tænke på, jamen så er der efterhånden kun én måde tilbage at kommunikere på; den overfladiske og den ofte fladpandede«.

HUSK STORT BOGSTAV! 

Sprogforsker, Marianne Rathje, er enig i, at vores øgede tidsforbrug på de sociale medier påvirker vores måde at skrive på. Hun betegner det ligefrem »naivt« ikke at tro, at der sker en påvirkning. Hun nævner dog flere gange, at der endnu ikke er foretaget en undersøgelse, der viser den præcise påvirkning. Selv peger hun især på, at de sociale medier har gjort det ekstremt vigtigt, at vi bliver bevidste om de forskellige skriftsprogsgenrer – endnu mere bevidst, end vi har været tidligere:

»Man har måske aldrig forestillet sig, at det skulle være nødvendigt at minde de unge om hele tiden at skrive stort bogstav ved navne og efter punktum, men det er blevet vigtigt nu,« fortæller sprogforskeren.

Også formalitetsgraden står ifølge Marianne Rathje for skud, når de sociale medier gør det muligt for os at ytre vores mening forholdsvis ukritisk. Alle kan komme til orde, og der er ikke noget filter, der bestemmer, hvilket indhold der slipper igennem. Marianne Rathje peger også på mere grammatiske faldgruber på de sociale medier, hvor hun ser en tendens til at indlede sætninger uden et grundled:

»Det er vigtigt at skrive ’subjektet’, for det gør man ikke. Man skriver ikke ”jeg mødte”, men ”mødte…”«.

UFORMELT SKRIFTSPROG – BÅDE GODT OG SKIDT 

Brugen af de sociale medier gør det sværere for os at opretholde skriftsproget, som vi kender det. Det er Marianne Rathje og Kresten Schultz Jørgensen i hvert fald enige om. Man lystes derfor til at spørge, om sproget på de sociale slet ikke fører noget godt med sig? Men jo, der er også positive aspekter i udviklingen. Kresten Schultz Jørgensen fremhæver især, at formaternes tegnbegrænsning også rummer en frigørende kreativitet til leg med ord:

»Det er både godt og dårligt. For formater og begrænsninger kan også være frigørende. Alle kunstnere ved altid, at begrænsninger også giver kreativitet,« fortæller han.

»Hvis man bare plører ord ud, så kan det give en slaphed, og derfor kan Twitter og de 141 (læs: tegn) også give en enorm spændstighed og en enorm stolthed,« fortsætter kommunikationslektoren.

Han sammenligner de sociale medier med haiku-digtning og kortfilmsproduktion, som gennem tiden har taget det korte format op som en kreativ udfordring.

Problemet bliver derimod, at det gamle og formelle skriftsprog nedprioriteres og gradvist forsvinder. Ifølge Kresten Schultz Jørgensen rummer formatet derfor kun en kreativ værdi, hvis vi også aktivt bruger andre skriftsprogskanaler end de sociale medier:

»Man kan sagtens både være kort og lang, men problemet er, hvis man kun bruger enkelte formater. Det er mikset af kommunikationskanaler, der skaber en alsidighed,« forklarer lektoren.

NYT SKRIFTSPROG – ET MIKS AF GAMMELT OG NYT 

Kresten Schultz Jørgensen ser de sociale medier som en helt ny form for skriftsprog; et uformelt skriftsprog, der er et sammenmiks af det traditionelt formelle skriftsprog og det traditionelt uformelle talesprog. Også Marianne Rathje betegner de sociale medier som et nyt sprog, der sætter os i gang med at tænke meget mere over, om vores skriftsprog er, som vi gerne vil have det:

»Hvis nogle synes, at det er meget nemmere at skrive, som man taler, hvorfor skal vores måde at skrive på så ikke laves om? Hvis befolkningen synes, at det er nemmere at skrive ”ta” i stedet for ”tag”, så kan det bane vejen for en retskrivningsreform,« fortæller forskeren.

Overensstemmelsen mellem talesprog og skriftsprog vil på den måde blive større, og vil derfor utvivlsomt gøre det meget nemmere at lære dansk, hvis ord staves, ligesom de udtales. En umiddelbar simpel ændring af skriftsproget, men som dog vil kunne skabe en stor portion sprogforvirring, hvis der ikke er nogle klare regler for vores måde at stave på. Selv ser Marianne Rathje derfor også en frygt for, at forslaget vil kunne skabe et sammenstød mellem de højere uddannede og normaldanskeren på grund af en ulige genrebevidsthed.

Om de sociale medier vil føre til en skriftsprogsreform i fremtiden, og i hvor høj grad, der vil blive dokumenteret en påvirkning mellem de sociale medier og vores generelle skriftsproget, må tiden vise. Selv tager Marianne Rathje snart første spadestik til en undersøgelse af, hvordan skolebørn skriver forskelligt i de sociale medier i forhold til, hvordan de skriver i stile. Vi kan glæde os til resultatet og i mellemtiden tænke over, i hvor høj grad vi selv oplever, at skriftsproget på de sociale medier påvirker os.

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*