Spørg redaktionen – Medier i Krig

Hvad er din første indskydelse, når du hører Medier i krig?

Sebastian Vistisen Toft (fotograf): 

Jeg kommer til at tænke på hackergruppen Anonymous, der bruger alternative metoder til at ramme større organisationer som bl.a. ISIS og KKK. De bruger de sociale medier til at komme ud med deres holdninger og gøre opmærksom på sig selv.

Simone Skaarup Rosengreen (chefredaktør):

Jeg kommer blandt andet til at tænke på Charlie Hebdo-episoden og hashtagget , der skulle være med til at vise solidaritet og den generelle opmærksomhed, der blev givet via medierne. Jeg synes, det er interessant hvor stor en rolle medierne kan spille i kriseramte situationer, og hvordan de på sin vis kan være med til at forene folk via tværmedial kommunikation.

Fie Dierichen (skribent og korrekturlæser):

Jeg tænker umiddelbart på de konflikter, vi har oplevet med Muhammed-tegningerne i 00’erne og senest angrebet på Charlie Hebdo sidste år i Paris. Hvordan vores værdier – herunder især ytringsfrihed – i en mediekontekst til dels bliver sat under pres af mennesker, der ikke kan imødekomme eller acceptere disse værdier, og hvordan dette får vidtrækkende samfundsmæssige konsekvenser for så mange mennesker.

Andreas Lunkeit (skribent): 

Jeg tænker umiddelbart på amatørvideoer fra krigsområder. Smartphones har gjort det forholdsvist nemt for soldater og civilister at dele deres egne videoer af krigshandlinger på YouTube og lignende. Terrorister bruger videoerne som propagandamateriale, mens nyhedsudsendelser præsenterer dem i stigende grad som autentiske kilder.

Simone Korsgaard (skribent):

Jeg tænker på de journalister, fotografer og korrespondenter, der rejser til kriseramte områder for at formidle historier til os hjemme foran skærmene – og så kan jeg få helt ondt i maven, når jeg dernæst tænker på, at dét, vi ser på skærmen, rent faktisk foregår i virkeligheden.

Louise Hahn Lauridsen (chefredaktør): 

Jeg tænker tilbage på terrorangrebet 9/11 – både mediedækningen deraf, virvaret efterfølgende og måden hvorpå, en sådan krig påvirker så mange nationer og mennesker. Selv aflagde jeg Ground Zero et besøg i 2013, da det stadig var et aflukket område. Det var utroligt at føle og opleve den sørgmodige stemning, der stadig hersker så mange år efter. Ligeledes stod nogle folk med mobiltelefoner for formegentlig at vise sin støtte og kunne mindes episoden på de sociale medier – en af nutidens medietendenser.

Line Pedersen (skribent): 

Jeg kommer til at tænke på den måde sociale medier bliver brugt i krigssituationer. Eksempelvis under terrorangrebet i Paris i november, hvor borgere i Paris brugte Twitter og Facebook under angrebene til at opdatere, hvad der skete, hvor de var, men også til at gøre opmærksom på, hvis deres dør var åben for dem, som ikke kunne komme hjem den aften.

Vicki Kragh Pedersen (korrekturlæser):

Medier i krig får mig til at tænke på den forskel i dækningen, der hersker i en nyhedsudsendelse. Sker der noget i et vestligt land, eller hvor vi er aktivt i krig, er det en tophistorie, mens alle andre krigshændelser blot er en indskudt sætning på teleprompteren.

Emilie Herskind (layouter og illustrator):

Når jeg hører ‘medier i krig’ tænker jeg umiddelbart på de seneste terroraktioner og de mennesker, der har oplevet hændelserne på tæt hold. Medierne er med til at give et indblik i verden omkring os og skabe solidaritet, men bidrager i høj grad også til at styrke opfattelsen af, at der er et “os” og et “dem”. Det er vigtigt, det ikke kommer til at fylde så meget, at man lever en tilværelse med frygt for, hvad der kan ske.

Thomas Hasse Therkildsen (layouter og webredaktør): 

Medierne bekriger hinanden i stor stil. Papiravisen har næsten overgivet sig og findes nu både som webavis og på tryk. Mens fjernsynet stadig er i kamp med tjenester som Netflix ol. Det er interessant at følge, selvom det virker ret åbenlyst, hvem der vinder.

Katrine Lassen (skribent):

Det får mig til at tænke på en episode fra Puk Damsgaards biografi “Hvor solen græder”, hvor hun befinder sig i Syrien under krigen. Her skal hun mødes med en syrisk oprørskvinde Nour, som engagerer sig i det syriske oprør. Puk Damsgaards beretninger og fortællingen om Nour giver et klart billede af, hvordan krigen opleves på nært hold af lokale, og hvordan en korrespondents arbejde pludselig går op i højere enhed, når forfærdelige begivenheder skal fortælles til os hjemme i Danmark.

0
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*