Stop ACTA! – En manifestation af internettes potentiale

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /customers/0/8/6/samsnet.dk/httpd.www/wp-content/themes/supreme/includes/shortcodes.php on line 193

Opstanden mod ACTA (Anti Counterfeiting Trade Agreement) er blevet et skoleeksempel på, hvordan internettets potentiale som politisk mobiliserende og engagerende redskab kan forløses.

Den 25. februar samledes tusindvis af demonstranter i Aarhus, Aalborg, Odense og København for at vise deres utilfredshed med en ny internetlovgivning, der efter sigende udgør en alvorlig trussel mod den ytringsfrihed, internettet inkarnerer. Demonstrationen var ikke skelsættende hverken i omfang eller udførelse. Tværtimod var den endnu et eksempel på, hvordan den politiske aktivisme, når den er bedst, kan boltre sig i online fællesskaber og udmønte sig i offline demonstrationer.

For når det kommer til stykket, har internettets politiske gennemslagskraft sine begrænsninger på grund af dets fragmenterede og fragmenterende natur. Dertil kommer det tvivlsomme engagement, man kan tilgå online fællesskaber med. Ligesom internettet indeholder potentialet for Habermas’ våde drøm om opblomstringen af den borgerlige offentlighed, ligger der også en overhængende fare for, at det bliver ved potentialet.

Den digitale cirkulation

Når det så er sagt, findes der på internettet nogle åbenlyse og stærkt samlende værktøjer. Muligvis har de ikke samme gennemslagskraft  i den politiske debat som de landsdækkende tv-kanaler, men er anderledes fleksible og lettilgængelige. Herfra har ACTA modstandere haft held med at sprede velartikulerede virale videoer fra vores allesammens YouTube, gennem sociale netværkssider, som vores allesammens Facebook. På den måde er det lykkedes at, ikke bare nå men også, påvirke mange menneskers indstilling til og vidensniveau om emnet.

Den stærkeste kanal: mine venner

Det er den virale markedsførings evne til at spille på de personlige relationers effekter, der udnyttes. De relationer, der aktualiseres omkring et budskab mellem afsender og modtager, når vi vælger at dele et link, en video eller en opfordring til demonstration med vores venner og bekendte. Hvem vil ikke hellere lytte til, hvad en gammel gymnasieven har at sige end en tilfældig onlineaktivist?

Jeg selv har blot fem-seks venner på Facebook, der aktivt delte videoer og opfordrede til ACTA-demonstration i forløbet op til demonstrationsdagen. Ikke desto mindre følte jeg mig meget eksponeret. Men hvad endnu vigtigere var, at jeg følte, at opråbene var svære at ignorere, fordi det netop var venner, der lod deres frustrationer gjalde ud over det digitale fællesskab.

Den fysiske opstand

Men ét er internettets forholdsvis stille revolutionære resonans. Noget andet er at få offline aktioner, der kan lave den larm som fx ACTA har brug for til at få den debat, som mange føler sig snydt for.

Internettet vrimler med online fællesskaber, der ikke kommer længere end til fladen af en computerskærm, og det er derfor en udfordring i sig selv at skille sig ud fra disse.

Et af knebene er at spille med på mediernes præmisser, der langt hen ad vejen kræver et visuelt betagende udtryk. Og hvad mere oplagt er der end at tage ved lære af de bedste? I 2005 lærte vi fx af filmen V for Vendetta det fede i at bære Guy Fawkes masker under demonstrationer mod de grumme magtinstitutioner. En ide ACTA-demonstranterne også har taget til sig. Udover at give anonymitet signalerer maskerne fællesskab, men frem for alt giver de et visuelt referencepunkt, der opfylder mediernes krav om visuel æstetik.

Resultatet blev fire forholdsvist velbesøgte, velmaskerede og veleksponerede demonstrationer rundt i landet som modsat James McTeigues V for Vendetta lykkeligvist ikke endte i den ultimative visuelle æstetik – at springe magthavernes højborg i luften. Herved forløstes internettets potentiale for politisk aktivisme som et skoleeksempel for fremtidige demokratiske protestaktioner.

Set fra et medialiseringsperspektiv

At vi er nødt til at spille med på mediernes præmisser er en del af den medialiseringstendens, hvorved vi underlægges mediernes logikker. Politikkernes svar på tiltalen om den fordækte forhandlingsproces omkring lovforslaget var en henvisning til EU’s hjemmeside, der indeholder dokumenter fra forhandlingsforløbet. Men hvem bevæger sig ind i EU’s bureaukratiske jungle i håb om at opsnuse problematiske lovgivningsforslag? Sandsynligvis et fåtal, da dette ikke er en platform der taler til den politiske borger.

I stedet er internettet en platform, der bruges til at mobilisere modbevægelser, som det også var tilfældet med ACTA-demonstrationerne. Men hvor ville det være spændende, og ikke mindst moderne, hvis internettet kunne integreres mere direkte i demokratiet, og umiddelbart også den naturlige udvikling set i et medialiseringsperspektiv.

At integrere internettet i demokratiske processer

Et spændende om end performativt forslag herom kom fra en uventet kant, da man den 11. februar i Information kunne læse selveste Vladimir Putins tanker om integrering af et internetbaseret demokrati. Forslaget gik i sin enkelhed ud på at »gennemføre en obligatorisk parlamentarisk undersøgelse af ethvert lovgivningsinitiativ, der bakkes op af mere end 100.000 underskrifter på internettet«.

Putins ønske om en lovgivningsgodkendelse, fra hvad der svarer til under én promille af den russiske befolkning, synes muligvis en kende uambitiøst, men er ikke desto mindre et bud på, hvordan man kan integrere internettet i demokratiet på en mere direkte måde.

Om ikke andet må vi håbe, at internettet fremover, og måske i større grad, kan udfylde dets potentiale som politisk redskab til at inddrage, mobilisere og ikke mindst engagere den brede befolkning.

ACTA (Anti Counterfeiting Trade Agreement) sikrer effektiv håndhævelse af immaterielle rettigheder, først og fremmest for at komme organiseret ulovlig kopiering til livs.

De mange hjemmesider der er bygget op om brugergenereret indhold, stilles med ACTA til regnskab, hvilket kan føre til lukning af sider med sådant materiale. YouTube og Wikipedia er nogle af de helt store inden for brugergenererede indholdstjenester, men værst ser det ud for de små sider, der ikke har råd til søgsmål. 

1
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*