To like or not to like

Like-funktionen på de sociale medier er mere end dét at ’synes godt om’. 

H an oploader et nyt profilbillede på Facebook, og hvis han selv skal sige det, så står han rimelig skarpt. Der går ti minutter og endnu ingen likes. Hvorfor ikke? Det er da et ret godt billede? Han lukker ned for Facebook, men de manglende likes fortsætter med at nage hans bevidsthed. Han tjekker efter noget tid, om ikke der er tikket nogle likes ind. Jo! To styks… Fra hans mor og bedste kammerat. Nå… Måske han bare skulle have beholdt det gamle profilbillede?

De fleste mennesker, der har en profil på Facebook eller et andet socialt medie, kender til denne følelse af ikke at blive liket – også selvom de ikke umiddelbart vil vedkende, at de registrerer antallet af likes. Men hvorfor er det så vigtigt for os at få en digital tommel op samt at synes godt om, hvad andre poster på de sociale medier? Hvilken betydning har liket for os? Og hvordan vil denne synes godt om-kultur se ud fremover? SAMSON har talt med internetpsykolog og foredragsholder Anders Colding-Jørgensen om like-fænomenet.

VI LIKER FOR AT FÅ ANERKENDELSE 

Vi trykker ’like’ af flere grunde end dén at synes godt om noget. Liket har udviklet sig og løsrevet sig fra dets egentlige betydning. Det betyder jo at ’synes godt om’ noget. Men liket er blevet til mere end det. Internet-psykolog Anders Colding-Jørgensen nævner flere årsager til at give et like:

”For eksempel når et familiemedlem endelig tager sig sammen til at poste noget på Facebook – det vil man gerne hylde. Det kan godt være, at det er en kedelig statusopdatering, men vedkommende er der, og det vil man gerne hylde. Det kan også være, at der er én, der ikke har fået mange likes, og det, synes man, er synd – så giver man vedkommende et ’trøste-like’. I andre tilfælde søger man bestemte personers anerkendelse – nogle, der har mere indflydelse end én selv. Dem vil man gerne smiske sig lidt ind på, og man giver derfor et ’smiske-like’ og siger på den måde: ’Ej, hvor er du god!’,” forklarer Anders Colding-Jørgensen.

De nævnte eksempler viser, hvordan vi bruger liket til andet en blot det at ’synes godt om’. Det er blevet til det, som Anders Colding-Jørgensen kalder en anerkendelsesvaluta. Med valuta menes der, at det er noget, vi kan tælle. Det er noget, vi synes, er attraktivt at få. Det har en værdi. Det er ikke en valuta forstået sådan, at man mister noget, når man giver det fra sig. Men det er en slags møntfod – en anerkendelsesøkonomi. Vi kender det alle sammen: Det er federe at få 20 likes end to. Og de fleste vurderer deres opslag, før de smider det op på deres væg: Vil det her give mig likes eller ej? Vi er efterhånden klar over, at brokke-opdateringer ikke har den fedeste like-økonomi, mens der tikker masser af tommel op’ere af sted til baby-billeder og ’se-lige-mig-jeg-har-løbet-et-maraton’- lignende opdateringer.

LIKES ER LIG MED LYKKE 

Anders Colding-Jørgesen fortæller, at vi også bruger like-fænomenet til at understrege vores sociale tilhørsforhold:

”Mennesker kan ikke undvære anerkendelse, og vi kan ikke klare os alene. På nettet, hvor vi fremstår med vores navn og som den, vi er, viser vi derfor også, hvilke sociale bånd vi er en del af, og vi giver og får anerkendelse i form af liket.”

Anerkendelsen på de sociale medier bliver derfor også vigtig for os – ligesom anerkendelse i virkeligheden. Mange kender situationen: ”Neej, jeg har fået 25 likes for det her billede. Kom og se skat, jeg har fået 25 likes.” Det gør én glad. På samme måde som andre former for anerkendelse giver likes os en følelse af lykke.

VIRKELIG VS. DIGITAL ADFÆRD 

Minder liket om den sociale praksis, som foregår i den fysiske verden ansigt til ansigt, eller har den sin egen digitale facon? Anders Colding-Jørgensen mener, at der er to sider af den sag. Så det er både et ja og et nej. På den ene side minder det, som tidligere nævnt, meget om den anerkendelse, som vi giver og får i den virkelige verden. Men på den anden side har liket sin egen anatomi, forklarer han:

”Hvis vi to mødte hinanden i virkeligheden, og jeg skulle tyde, om du synes godt om mig, så skulle jeg tyde en række signaler – tolke på nik, smil, tavshed og meget andet. På de sociale medier er denne anerkendelse blevet steriliseret og kogt ned til et let aflæseligt og simpelt signal. Hvis man får et like, er det som regel entydigt positivt – man skal ikke tolke, og det kan tælles,” fortæller internetpsykologen.

Selvom liket har en mere forsimplet fysik end det virkelige skulderklap, så er der ikke opstået nye behov med liket. Men med liket kan vi sende nogle signaler til nogle personer, som vi måske ikke ville have kommunikeret med. Anders Colding-Jørgensen forklarer: ”Pludseligt ender vi med at ønske os likes, noget vi engang aldrig anede eksisterede,” siger han.

LIKETS FREMTID ER I VORES HÆNDER 

Hvilken indflydelse liket får for os i fremtiden, er ikke til at forudsige. Liket er et socialt skabt fænomen, som hele tiden redefineres og forhandles af os selv. Det er os, der liker – eller ikke liker. Vi bestemmer selv, hvilken indflydelse liket skal have for os, og hvordan vi vil benytte det. Men kan vi så håndtere denne forhandling? Kan vi hitte rede i at forstå og benytte denne udveksling af forskellige digitale kommunikative signaler: smisk, trøst, skulderklap, medlidenhed eller selvfølgelighed? Anders Colding-Jørgensen mener ikke, at det er et problem for os:

”Man socialiseres på de sociale medier – man lærer at tilpasse sig de funktioner, som de har, og lærer at kommunikere på de præmisser, som mediet stiller an. Man bliver en ”indfødt”, og den forhandling, der finder sted, bliver man en del af,” forklarer han.

Fordi forhandlingen af liket ligger hos os, er det svært at spå, hvordan likets fremtid ser ud:

”Liket ligger ude ved os – det er os, der skaber det og forhandler om, hvad det skal betyde. Den forhandling fortsætter løbende. Den vil også fortsætte i fremtiden. Hvad vi får forhandlet os frem til i fremtiden – det er der ingen, der ved.

Det er ikke sikkert, at vi kommer til at bruge det mere. Lige som med mange andre ting, så bliver det måske erstattet med noget andet eller skifter karakter. Intet er kommet for at blive,” afrunder Anders Colding-Jørgensen.

Hvad der vil give likes, hvor vi får likes, og om vi stadig hungrer efter dem i fremtiden – det vil vise sig.

1 Comment

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*