Verdens Bedste Nyheder sætter konstruktiv journalistik på dagsordenen

Konflikter, ulykker, terrorangreb, svindelsager og håbløse valgkampe. Man kan hurtigt miste pusten, når man scroller ned over netavisernes nyhedsfeeds eller ser en nyhedsudsendelse i tv’et. De enkelte positive historier drukner i mængden af dét, vi ofte kalder dårlige nyheder, og verden kan indimellem synes som et håbløst sted. Heldigvis findes der medier, der ønsker og forsøger at gøre op med den overvejende konfliktprægede nyhedsjournalistik for at give plads til mere konstruktive og løsningsorienterede nyheder.

Verdens Bedste Nyheder er et selvstændigt, selvejende medie, der formidler fremskridt og løsninger på verdens udfordringer. De bringer, kort sagt, de gode nyheder. I 2010 startede Verdens Bedste Nyheder som en oplysningskampagne, der havde til formål at oplyse danskerne om globale fremskridt og dansk udviklingsarbejde.

Konstruktiv journalistik

Verdens Bedste Nyheder står på flere måder i kontrast til de mere klassiske nyhedsmedier, men det danske medielandskab er ikke delt op i gode og dårlige nyheder. Man kan nemlig sagtens skrive konstruktiv journalistik om problembaserede historier. Det er Verdens Bedste Nyheder et levende bevis på.

Jeg har talt med Sophie Rytter, der er redaktør og medieansvarlig hos Verdens Bedste Nyheder. Sammen med sine kolleger arbejder hun for at informere danskerne om de fremskridt og solskinshistorier, der også finder sted i verden. Verdens Bedste Nyheder formidler nyheder, analyser og historier fra udviklingslande på en konstruktiv måde. Konstruktiv journalistik karakteriseres ved at have positive følgevirkninger for samfundet. Den opfordrer til problemløsning og engagerer sine modtagere. Heldigvis, påpeger Sophie Rytter, er størstedelen af de danske nyhedsmedier blevet mere opmærksomme på at anvende denne form for journalistik i løbet af de seneste fem år.

Konstruktiv journalistik er et slags opgør med de klassiske nyhedskriterier. Sophie Rytter er selv uddannet journalist, og hun ser en tendens til, at især to af de fem klassiske nyhedskriterier er dominerende. Konflikt og aktualitet er ofte kendetegnende for en spændende historie, men der er også brug for journalistik, der tager sig tid til at give væsentlig baggrund og perspektiv, der hjælper os til at forstå verdens udfordringer og løsninger.

Nyhedsmedierne præges af en enorm fart: ”Der er en tendens til, at en nyhed er gammel efter en uge. Også selvom ingen i virkeligheden har opdaget den,” siger Sophie. Som mediebrugere bør vi blive præsenteret for en bred vifte af indhold og vinkler, når vi begår os i medielandskabet. Medierne giver os i mange henseender de informationer, vi skaber vores holdninger og træffer beslutninger på baggrund af. Derfor bør nyhedsformidlingen være nuanceret og vidtfavnende

Et balanceret medielandskab

Sophie Rytters opfordring til de danske mediebrugere lyder på, at man skal orientere sig i det brede nyhedsbillede. Man skal altså ikke kun læse Verdens Bedste Nyheder, men også indhold fra de store dagblade og mediehuse. ”Det er unikt, at vi i lille Danmark har et så mangfoldigt og balanceret medielandskab, som vi har,” fortsætter hun. Verdens Bedste Nyheder udspringer af en erkendelse af, at der er brug for dem. Vi danskere har brug for, at nogen fortæller os, hvordan det går rundt om i verden – for det ved vi ganske enkelt ikke, fortæller Sophie.

Verdens Bedste Nyheder er på mange måder et unikt tiltag, der er baseret på et unikt samarbejde med blandt andre FN. Deres vision er, at alle danskere får en aktuel og nuanceret viden om verden.

Vi aner ikke, hvor godt det går

I samarbejde med Epinion udarbejder Verdens Bedste Nyheder hvert år en befolkningsundersøgelse, der gang på gang har vist, at vi danskere ikke har den viden, vi bør have, når det kommer til tilstandene i verdens udviklingslande.

Derudover tager de udgangspunkt i FN’s Human Development Index, der er en række parametre for menneskelig udvikling verden over. Det er de færreste danskere, der selv opsøger undersøgelser og analyser som disse, og derfor er det vigtigt, at nogen formidler dem, siger Sophie Rytter.

Verdens Bedste Nyheders formål er at rykke på vores generelle verdensopfattelse, og det gør de ved at give plads til andre historier. Deres nyheder er hverken mere eller mindre rigtige end de klassiske nyhedsmediers – og nyhedspotentiale har de masser af. For mange danskere er det nemlig en nyhed, at det går godt i verden. Vidste du for eksempel, at Marokko vil stoppe produktion og forbrug af plastikposer for at beskytte miljøet? Eller at 6,6 milliarder mennesker verden over havde adgang til rent drikkevand i 2015?

Nyhedsdistributionen er også anderledes. Verdens Bedste Nyheder fungerer primært som netavis på www.verdensbedstenyheder.dk og på de sociale medier. De leverer korte nyheder til skærmene i de københavnske S-toge og skriver internationale analyser til Jyllands-Posten hver måned. Måske har du også set dem på siden af en mælkekarton eller læst deres ugentlige artikel i Metroxpress? Ved hjælp af den slags samarbejder når Verdens Bedste Nyheder ud til en stor andel af danskerne og får på den måde spredt deres budskab. Et budskab, der blandt andet handler om FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Artiklen forsætter efter billedet…

17 Verdensmål for bæredygtig udvikling

17 vigtige verdensmål

‘Til spørgsmålet om, hvad verdens bedste nyhed er lige nu, svarer Sophie Rytter klart: ”Verdensmålene”. På FN’s generalforsamling i september 2015 vedtog alle verdens nationer 17 mål, der har til formål at løse mange af klodens største problemer inden 2030. Selv mere end et år efter, de blev vedtaget, er Verdensmålenes eksistens fortsat verdens bedste nyhed, mener Sophie Rytter.

Nogle af målene lyder på at afskaffe fattigdom, stoppe sult og reducere ulighed i og mellem lande. Det er en ambitiøs plan, men det er en fælles plan, og en stor del af Verdens Bedste Nyheders arbejde består i at formidle indholdet og vigtigheden af målene til danskerne.

Der hersker ingen tvivl om, at Sophie Rytter brænder for Verdens Bedste Nyheder, og hun værdsætter især de øjeblikke, hvor hun mærker, at hendes arbejde når ud til og får en betydning for danskerne. Hvad end det er på gaden eller på de sociale medier, betyder det meget for Sophie, at folk føler sig oplyste af at læse Verdens Bedste Nyheder – og ikke mindst at de har fået en slags modgift til det ellers overvejende negative nyhedsbillede.

Verdens Bedste Nyheders mission er at give stemmer til de historier om udvikling og fremgang, der ikke er plads til hos de traditionelle medier. Er det på vej til at lykkes? ”Ja! Vi er på rette spor,” siger Sophie Rytter og kommer dernæst med en kærlig opfordring til sine kolleger i mediebranchen om at gøre det samme. Verdens Bedste Nyheder vil nemlig hellere end gerne have konkurrence, når det kommer til konstruktivt, fremskridtsorienteret nyhedsindhold.

Hvordan ser fremtiden så ud for Verdens Bedste Nyheder? Udover fortsat at kæmpe for at nå deres mission, har de en ambition om at erobre (endnu mere af) verden. Der er sket meget, siden Verdens Bedste Nyheder startede som en oplysningskampagne i 2010, så hvem ved, hvor langt de kan nå på de næste seks år?

0
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*