13. dec.: Analysepraktikant hos TV2

SAMS Julekalender

Hver dag i december bringer SAMS en hilsen fra en studerende i praktik. Vi håber det kan inspirere andre enten til at finde en spændende praktikplads, eller som en måde at se hvad andre studerende interesserer sig for.

Glædelig jul, og held og lykke i denne eksamenstid…

Simon Falkenberg Andersen, Medievidenskab, IMV/Arts, Aarhus Universitet

Praktiksemester: 8. Semester
Praktiktidspunkt: Foråret 2013
Praktiksted: TV 2 Danmark, Teglholmen København
Afdeling: TV 2 Analyse – Intern Analyseafdeling i TV 2 Organisationen.
Branche: Analyse/TV
Tre faste arbejdsopgaver

  1. Ad hoc kvantitative analyseopgaver til forskellige aktører i TV 2 huset
    Den primære opgave som praktikant i TV 2 Analyse, er at deltage i den store strøm af kvantitative analyseopgaver, som afdelingen dagligt udfører. Opgaverne kan være alt fra mindre evalueringer af programrækker, hvor man sort på hvidt evaluerer hvordan det gik et givent program over de uger eller måneder det har været sendt, til store analyser der eksempelvis skal anvendes som fundament til sammensætningen af ny en sendeflade i den kommende sendeplan.
  2. Udarbejdelse af spørgeskemaevalueringer
    Som praktikant i Analysen fik jeg f.eks. lov til at være med til opsætningen og udarbejdelsen af årets spørgeskemaevaluering af Tour de France. Det var oplagt, fordi jeg i forbindelse med mit bachelorprojekt om netop spørgeskema udarbejdelse, havde en masse viden herom. Det var fedt at blive taget seriøst for sin kunnen på et bestemt område, at få lov til at omsætte viden til praksis og at en af undersøgelserne tilmed var om Tour de France, det var bare bonus.
  3. Opsætning og projektstyring af kvalitative undersøgelser
    En mindre fast opgave bestod i Analysen, bestod i at være med under forberedelserne til og udførslen af flere fokusgrupper, blandt andet var jeg med da et nyt programformat skulle testes til Charlie. Det var sjovt at få sat et ansigt på de seere, man normalt kun forholder sig til som tal på en skærm.

Den sjoveste opgave jeg er blevet stillet
Var da jeg skulle udarbejde en præsentation på engelsk om Station 2, der skulle bruges til et besøg fra tv-stationen BBC’s krimiredaktion. De skulle introduceres for hovedkanalens flagskib og jeg fik frit slag til at sammensætte præsentationen. Props fra Niels Brinch himself, det bliver ikke meget større!

0
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*