14. December

14. Maja Pedersen

Mød Maja Pedersen. Hun har en bachelor i International Virksomhedskommunikation fra SDU og er nu i gang med en Cand.ling.merc på CBS. For tiden er hun i praktik hos PR-virksomheden Hill+Knowlton Strategies, hvor hun arbejder som Junior Account Executive.

 

De 5 sætninger:

  • Mit go to-medie er helt klart telefonen. Det er her jeg primært tjekker mails og holder mig opdaterer med nyheder og de sociale medier. Derudover fungerer den som billet når jeg skal med offentlig transport, sørger for musik til min hverdag og træning, og selvfølgelig bruger også den klassiske opkalds- og sms funktion.
  • Det gode ved min praktik er, at jeg får indsigt i bureauverdenen, og ikke mindst en masse erhvervserfaring, som man i min øjne ofte mangler når man går på de videregående uddannelser. Selvom mit praktikophold kun varer 5 måneder, så er jeg fra start blevet taget imod med åbne arme, har fået de bedste mentorer i form af vores konsulenter, og jeg har fået en masse erfaring og viden med mig, som på ingen måde ville kunne erstattes med fag fra universitetet. Hos Hill+Knowlton Strategies, der er et internationalt full-service bureau, bliver jeg udfordret, lærer konstant noget nyt om branchen, mig selv og ikke mindst mit fag. Man bliver en del af bureauet fra dag ét, og mine skønne kollegaer deler med glæde alle deres erfaringer og viden med os praktikanter. Man er ikke i tvivl om at man lærer af de bedste. Derudover afholdes der interne workshops om eksempelvis internkommunikation og public relations kun for os praktikanter, og de er guld værd!
  • Grunden til jeg søgte praktik her, var fordi jeg har interesse i bureauverden, da man arbejder med mange forskellige kunder og projekter. Jeg interesserer mig særligt for PR, kommunikation og sociale medier i marketing sammenhænge, og især blandingen af internationale- og nationale kunder tiltrak mig samt de tidligere nævnte workshops.
  • 3 typiske arbejdsopgaver i min praktik er, at overvåge og rapportere medieaktiviteter på kunder, udarbejde og eksekvere forskellige former for markedsføring og kommunikation eksempelvis på de sociale medier, men også offline og via. mere klassiske mediekanaler som aviser og fagblade. Endeligt pitcher jeg forskellige historier ind til pressen samt skriver og sender pressemeddelelser ud. Mine opgaver er generelt meget alsidige, og varierer meget efter, hvilke kunder og projekter man er med på, så synes det har været svært kun at vælge tre.
  • Mit tv tænder jeg altid, når der er nyhederne, og når jeg har tid ser jeg også Go’morgen eller Go’aften Danmark. På den måde kan jeg skabe mig et overblik over dagens nyheder, hvis jeg ikke allerede havde fanget dem på arbejdet. Derudover har jeg måtte erklære mig lettere afhængig af Broen III, og venter stadig i spænding på en (forhåbentlig) sæson 4.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *