18. December

18. Johanne

Byd velkommen til Johanne la Cour, som til daglig læser på kandidatuddannelsen i Medievidenskab på Aarhus Universitet. I øjeblikket er hun i praktik på reklamebureauet Minuskel, hvor hun arbejder som tekst- og plannerpraktikant.

 

De 5 sætninger:

  • Mit go to-medie er min smartphone, fordi det er den jeg bruger til at læse blogs, tjekke mails, høre podcast med Mads og Monopolet når jeg cykler til og fra mit praktiksted, og til at opdatere Humlum Tarteletters Instagramprofil med sprøde tips, historier og billeder.
  • Det gode ved min praktik er, at jeg ikke føler mig som en praktikant. Jeg får lov til utrolig mange ting. Allerede på dag to præsenterede jeg findings og rådgav en kunde om sociale medier, og jeg oplever i høj grad, at der bliver lyttet til mine ideer og input. Og så er det bare fedt at få lov til at lave kreativ kommunikation hver dag, uanset om det er i form af manus og instruktion af reklamefilm, artikelskrivning til coffeetable-bøger, navngivning af nye produkter eller payoff for en kunde.
  • Grunden til jeg søgte praktik her, var fordi jeg havde hørt meget godt om Minuskel fra bureauets tidligere praktikanter. Derudover tiltalte det mig, at Minuskel er et viden-baseret bureau, hvor de kreative løsningerne tager udgangspunkt i viden om mennesker og medier i den rækkefølge. Sidste forår havde jeg desuden et fag i kreativ kommunikation, og der blev jeg sikker på, at det var et reklamebureau, jeg skulle i praktik hos.
  • 3 typiske arbejdsopgaver i min praktik er svære at definere, for mine dage er meget forskellige. Heldigvis. Men min kærlighed til min tarteletkunde fornægter sig ikke, så jeg er tit i gang med at finde på nye sjove tiltag og interagere med Humlum Tarteletters følgere på Facebook og Instagram. Research og idéudvikling på nye kunder og opgaver er også en stor del af min praktik, og så deltager jeg ofte i kundemøder og præsentationer.
  • Mit tv tænder jeg altid, når der er Den Store Bagedyst. Både den danske, den engelske og den svenske. Jeg er kæmpe fan og har for nylig mødt både Tobias og Liv Martine som vandt den danske henholdsvis sidste år og forrige år. Det var stort! Ellers er jeg virkelig hooked på Vesters Verden på TV2 Fri – det er tv med jydekærlighed, når det er allerbedst.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *