19. december: Medhjælper hos DONG Energy

Katrine Haar Christensen har en bachelor i Humanistisk Informationvidenskab med tilvalg i Organisatorisk Kommunikation fra Syddansk Universitet. Nu er hun i gang med 7. semester, hvor hun læser International Virksomhedskommunikation. Katrine søgte jobbet som studentermedhjælper hos DONG Energy for at prøve kræfter med “det virkelige liv” og for at få noget erfaring som supplement til sin uddannelse.

Katrine arbejder som studentermedhjælper hos DONG Energy i forretningsenheden ”Group”, som er en bred support/servicefunktion i virksomheden.  I enheden yder hun service i forbindelse med dokument/standard/artikel-research, køb/lån af bøger, abonnementsadministration og mange andre ting, som DONG Energys medarbejdere har brug for support til for at kunne løse deres arbejdsopgaver.

3 faste arbejdsopgaver:

1. At besvare de brugerhenvendelser fra DONG Energys medarbejdere, der kommer ind i løbet af dagen (mails og telefon)

2. Løbende at føre statistik over vores brugerhenvendelser

3, At vedligeholde, opdatere og forny vores afdelings hjemmeside på DONG Energys intranet

Den fedeste opgave jeg er blevet stillet:

Den fedeste opgave, jeg har lavet, var at skrive en nyhedsartikel til DONG Energys intranet. Min afdeling havde forhandlet en gratis prøveperiode på forskellige publiceringer på plads, hvilket der skulle gøres opmærksom på, og derudover skulle der reklameres for vores on-/offline ordbøger. Artiklen skulle naturligvis igennem en journalist, men det færdige resultat var stort set min artikel. Artiklen havde potentielt 6000 læsere. (Alle medarbejdere i DONG Energy inkl. alle topcheferne)

0
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*