5. december: Forskningsassistent ved Center for Internetforskning

Helle Breth Klausen er ved at skrive sin bachelor i Medievidenskab på Aarhus Universitet, og har ved siden af tilvalgsfag i Begivenhedskultur.

Helle har tre jobs ved siden af sit studie. Hun er både redaktionschef Studentermagasinet Delfinen, bestyrelsesmedlem ved Unge Kommunikatører (UNGKOM) og forskningsassistent på projektet ’Digital Footprints’ ved Center for Internetforskning.

3 faste arbejdsopgaver:

1, Redigering og korrekturlæsning af artikler til Delfinen, der udkommer månedligt.

2. Brainstorming og afvikling af arrangementer, jeg faktisk selv er interesseret i at tage til i Unge Kommunikatører (UNGKOM).

3. Transskribering af interviews i forbindelse med forskningsprojektet, jeg er involveret i.

Den fedeste opgave, jeg har fået stillet:

Den fedeste opgave, jeg har fået stillet, er i virkeligheden den, jeg stillede mig selv for omkring et år siden. Jeg havde på daværende tidspunkt kun  erhvervserfaring fra et piccolinejob fra da jeg var 17 år. Jeg besluttede mig derfor for at sætte skub i min (tomme) LinkedIn-profil og skrev et par artikler for to studentermagasiner. Siden søgte jeg nogle opslåede stillinger, jeg syntes lød spændende. Jeg fik afslag på nogle, men blev også kaldt til samtale et par gange. Alt sammen var det noget, jeg i virkeligheden ikke turde, men som jeg faktisk gerne ville og havde brug for, for at komme udover kanten (af bøgerne). Og her – et år efter – har jeg erfaring til både CV, selvtillid og cifrene på netbank. Det sidste er ganske vist stadig ikke prangende, men det har gjort
minusdage til plusdage for mig – i mere end én forstand.

0
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*