7. December

7. Anne Rosendahl

Nu skal du møde Anne Rosendal Andersen. Hun har en bachelor i Medievidenskab og er i øjeblikket i gang med kandidatuddannelsen i Virksomhedskommunikation på BSS. Anne er kommet i praktik hos Arla Food Amba, hvor hun arbejder som PR & social media-praktikant.

 

De 5 sætninger:

  • Mit go to-medie er min smartphone, fordi jeg som kommunikationspraktikant har brug for konstant at være i kontakt med andre mennesker – hvad enten det er med forbrugere på Facebook, snapchat og Instagram, eller med medier, landmænd og mejerier. Så den er min livline!
  • Det gode ved min praktik er, at jeg får lov at arbejde sammen med rigtig mange seje og professionelle mennesker i arbejdet på at levere den gode historie om Arla og dets subbrands som Karolines Køkken og Cheasy til aviser, magasiner og sociale medier i Danmark.
  • Grunden til jeg søgte praktik her, var fordi jeg her kunne få insights og erfaring i en utrolig spændende og global andelsvirksomhed, som alle familier kender fra deres hverdag, og som alle har en holdning til (ca. 92% af danske husholdninger ejer et Arla-produkt). Jeg får lov til at arbejde sammen med alt fra landmænd og mejerier til marketing og global kommunikation om at fortælle stærke historier, som inspirerer og engagerer danskerne til at vælge mejeriprodukter.
  • 3 typiske arbejdsopgaver i min praktik er at deltage i events såsom Arla Food Fest, International Food Contest og Åbent landbrug og dække begivenhederne på sociale medier som Facebook, instagram og snapchat, at bidrage til at vinkle og levere ’gode historier’ om Arla og dets subbrands i Danmark, og sidst er jeg involveret i den daglige contentudvikling af Arla Danmarks sociale profiler.
  • Mit tv tænder jeg altid når det er tid til pause fra eksamensskrivning med julekalender og hygge, og selvfølgelig når der til jul er Sex and the City maraton J

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *