Bliv bestyrelsesmedlem i SAMS

SAMS Generalforsamling
SAMS søger bestyrelsesmedlemmer

SAMS søger engagerede studerende med interesse for digitalisering, medier, IT, æstetik og kommunikation, der er klar til at kaste sig over bestyrelsesarbejde – herunder organisationsudvikling, fundraising, eventplanlægning, strategisk kommunikation og networking med både studerende og branchefolk. Tøv ikke med at stille op til bestyrelsen, hvis du har en anden interesse. Det vigtigste er, at du brænder for at udvikle en studieforening, der bygger bro mellem studerende og erhvervslivet.

Hvad vil det sige at være bestyrelsesmedlem i SAMS?
Bestyrelsen står for at udvikle SAMS og drøfte de ting, der rør sig i foreningen samt sørge for at SAMS lever op til ønsker og krav fra SAMS’ medlemmer og samarbejdspartnere. Som bestyrelsesmedlem er du med til at lægge den overordnede vision for foreningen og således have indflydelse på foreningens forskellige arbejdsgrupper (projektgrupperne, marketing, økonomi og mediemagasinet SAMSON). Bestyrelsen består typisk af 7-9 medlemmer.

Bestyrelsesarbejdet løber over 12 måneder og er ulønnet, men til gengæld er du med til at udvikle en spændende studieforening med mange ildsjæle. En plads i bestyrelsen forudsætter, at du er medlem af SAMS.

Sådan bliver du en del af bestyrelsen i SAMS
Ønsker du at stille op til bestyrelsen eller har du spørgsmål til bestyrelsens arbejde, skal du sende en mail til SAMS’ nuværende formand Mathilde Fahlberg på sams@samsnet.dk senest den 16. marts.

Mødet er åbent for alle interesserede – såvel dig der er nysgerrig på, hvad SAMS er og hvad en bestyrelse laver eller dig der ønsker at stille op i bestyrelsen. Du kan sagtens møde op uden at blive en del af bestyrelsen. 🙂

Tid og sted
Den nye bestyrelse for 2019/20 bliver valgt på generalforsamlingen den 17. marts kl. 13-14 i IT-byen i Aarhus. Mødet forventes af blive afholdt i lokale 138 i Adorno-bygningen (bygning 5008), Helsingforsgade 8, 8200 Aarhus N. Indgang skal ske fra bagsiden af bygningen.
OBS: Bemærk at bygningen er aflåst. Oplever du problemer med at komme ind eller finde os, så kontakt SAMS’ bestyrelsesformand Mathilde Fahlberg på tlf. 31 51 48 58.

Vi glæder os til at høre fra dig!

0
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*