#F*ckCancer – Daniel Svensson i kamp for åbenhed og dialog

Daniel Svensson

Foto: Skjern Håndbold

#F*ckCancer – Daniel Svensson i kamp for åbenhed og dialog

Den veltrænede krop, det hjemmelavede mesterværk i køkkenet og det nye designertøj. Tendensen går mod, at unge benytter sociale medier, såsom Instagram, som et imageopbyggende redskab, der i sidste ende fordrer en særlig higen efter det perfekte og billedskønne udtryk. Håndboldspilleren Daniel Svensson bryder dog med disse idealiserede normer. Igennem sit kræftforløb har han på de sociale medier delt billeder og fortællinger fra både de gode og dårlige dage. Han har bidraget til et særligt medieret fællesskab, der har haft stor betydning for både ham og hans følgere.

Glædesrusen er efterhånden begyndt at aftage, da jeg snakker med Daniel Svensson en tirsdag eftermiddag. To dage forinden har han sammen med holdkammeraterne fra Skjern været med til at spille endnu en pokaltitel hjem til det vestjyske. Dét må siges, at være en ren solstrålehistorie, der ikke ligefrem lå i kortene med Daniels dobbelte sygdomsforløb in mente.

Ramt af kræft

I marts 2013 ramte chokket for første gang Daniel Svensson. En veltrænet og sund mand, der i mere end ti år havde spillet håndbold på højeste niveau, blev ramt af lymfekræft. Beskeden fra lægerne var en spand kold vand lige i smasken. Som mange andre havde han svært ved at acceptere lægernes udmelding – han fortæller, at han i starten slet ikke turde sige ordet kræft.

Dette ændrede sig dog, da Jyllands-Posten, i kølvandet på lægernes nedslående besked, kontaktede ham, fordi de ønskede en artikelserie omhandlende Daniels kræftforløb. Forespørgslen takkede han ja til, hvilket, ifølge Daniel, blev en øjenåbner for nødvendigheden af åbenhed og dialog.

Sidenhen overvandt Daniel, for en periode, kampen mod kræften, hvorefter han fik comeback på håndboldbanen. Men i 2016 vendte kræften tilbage. Her besluttede Daniel sig for, at han ville dokumentere hele sin kamp mod kræften via de sociale medier. Hans formål var at vise, at ”man godt kan have det udemærket, selvom det går én lidt skidt i en periode”, som han siger.

Selvterapi og nedbrydning af tabuer

Daniel Svensson forklarer, at grundlaget for hans private og følsomme opdateringer primært skal findes på baggrund af en todeling. På den ene side vidste han fra sit første kræftforløb, at jo mere man fortæller, jo mere bidrager det til en form for selvterapi. Dét at sætte ord og billeder på konkrete oplevelser og følelser er, ifølge Daniel, en vigtig del af en accepterings- og bearbejdningsproces. ”Jo mere jeg gav af mig selv, jo mere fik jeg egentligt tilbage fra folk”, fortæller han.

På den anden side er en del af Daniels hensigt også at illustrere, at det er okay at snakke åbent om sit sygdomsforløb samt de tanker og følelser, der medfølger. Han pointerer, at han vil være mere end henrykt, hvis hans opdateringer kan hjælpe bare én person til at tage denne indstilling til sig og dermed være mere tryg i egen sygdom. For som han udtaler om sine bevæggrunde: ”For mig handler det om at få andre folk til at være med og forstå og nedbryde tabuer omkring tingene”.

Via de sociale medier, og qua sin stærke personlighed, har Daniel været med til at flytte grænserne for, hvad der er okay at tale åbent om. Sygdom er et intimt og skrøbeligt emne, der er fyldt med tabuer – tabuer, der efter Daniels mening skal nedbrydes.

Alt skal deles

Den bramfrie og hudløst ærlige fremgangsmåde, som Daniel benytter sig af, står i skarp kontrast til den selvforherligende tendens, der præger nutidens sociale medier. Hvad kan man dele, og hvad kan man ikke dele? Fra starten har Skjern-spilleren dog været helt bevidst om sin måde at kommunikere på.

”Jeg gjorde det til at starte med, da jeg lavede den artikelserie i Jyllands-Posten, at jeg aftalte med mig selv, at gik jeg ind i sådan et projekt, så gjorde jeg det 100%. Så var alt med, og der var ingen tabuer, alt skulle nedbrydes. Der skulle slet ikke være nogle fingre imellem, og den har jeg ligesom også prøvet at holde igennem mit andet forløb her, hvor jeg selv har lagt op. Der er ikke noget, der ikke kan snakkes om, alt skal simpelthen kunne komme med”.

Disse oprigtige, følelsesladede og til dels også dramatiske opdateringer har afstedkommet, at Daniel i løbet af sine to sygdomsforløb har modtaget mange positive tilkendegivelser, idet de ærlige beretninger og billeder har medført, at mange i lignende situationer har kunnet støtte sig op ad ham. Han har både været nomineret til årets forbillede ved DR’s store gallashow, samt vundet Medieprisen i 2016 for sin åbenhed omkring sit sygdomsforløb. Hensigten har for ham dog aldrig direkte været at fremstå som en rollemodel: ”Jeg har ikke bevidst stræbt efter at skulle være en rollemodel, men har godt tænkt, at hvis jeg kunne hjælpe nogle andre, så ville jeg bare være glad”.

Kommunikation på egne præmisser

Når man, som Daniel, bliver ramt af både et mentalt og fysisk nedslidende sygdomsforløb, kan det være svært at finde kræfterne til at fortælle omverdenen, hvordan man går og har det. De sociale medier kan være en måde at overkomme denne udfordring på. Når først kræftsygdommen rammer, er der ikke meget man selv har kontrol over. Men med de sociale medier, og de opdateringer der medfølger, gives chancen for, at man selv kan tage en smule styring.

For Daniel er dette netop en af fordelene ved kommunikationen på de sociale medier i forbindelse med et sygdomsforløb. Han fortæller: ”Det der gjorde det let, det var, at det blev på mine præmisser. Altså det blev, når jeg havde energi til det, så kunne jeg fortælle noget […] når jeg havde nogle enkelte timers energi, så kunne jeg læse det, som folk havde skrevet, eller jeg kunne komme med en ny update”.

Et særligt fællesskab

De sociale medier har ligeledes den fordel, at fysisk kontakt og højt energiniveau ikke er en nødvendighed for at følge og støtte andre i samme situation. Daniel forklarer, at det kan være rigtig svært, at komme igennem et tærende kræftforløb, hvis man ikke har nogle ligesindede at snakke med.

”Jeg troede egentligt ikke, at jeg havde behov for at snakke med nogle andre eller snakke med psykologer, men da jeg mødte nogle af de andre fra Ungkræft, da fandt jeg ud af, at jeg manglede noget. Jeg manglede at snakke med nogle andre, som havde stået i lignende situationer, fordi der kommer bare en eller anden form for sjælebånd imellem mennesker, der har prøvet det her”.

For at skabe denne kontakt er de sociale medier samt organisationen Ungkræft og de dertilhørende hashtags et vigtigt redskab. Ungkræft arrangerer en masse arrangementer, der har til formål at støtte og oplyse de unge kræftramte. Dog er det ikke alle, der er i stand til at deltage, hvilket, ifølge Daniel, gør brugen af hashtags endnu vigtigere. Hashtags, såsom #ungkræft, #duerikkealene og #dererkundage, gør det lettere at finde hinanden på nettet, og derudover bidrager de til skabelsen af et særligt medieret fællesskab.

”Det er selvfølgelig ærgerligt, at ikke alle kan være med til det, og så er det netop at disse hashtags skaber en form for fællesskab, at man kan følge med hinandens historier lettere, og man kan se, hvordan det går, og følge udviklingen hos folk. Det skaber uden tvivl et sammenhold”.

Daniel Svensson har med sin ligefremme og ærlige stil vist, at sociale medier, såsom Instagram, er andet end selviscenesættelse og succesrige hverdagsfortællinger. Sociale medier rummer evnen til, at reelle, virkelighedstro og følelsesladede historier kan fortælles, hvorved grænser flyttes, og tabuer nedbrydes. På baggrund heraf kan et fællesskab blomstre – et fælleskab, der kan være til stor hjælp for de mennesker, som befinder sig i en svær fase i livet.

0
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*