Filmselskabet – en flad fornemmelse

Trods et gennemtænkt koncept fungerer DR K’s anmelderprogram Filmselskabet ikke i praksis. Forstyrrende filmning og en ikke tv-egnet P1 persona stjæler billedet fra en ellers oplagt men ikke altid scenevant vært.

Det var med forventning, at jeg tændte for DR K’s nye anmelder- og brancheprogram: Filmselskabet med den medievidenskabsuddannede Maria Månson som vært. Men jeg må erkende, at underholdningsværdien er for lav. Intentionen med både at anmelde film i biografen og i den kommende uges tv-program er ellers rigtig god – potentialet udfoldes bare aldrig helt.

Oplagt men ikke naturlig vært

At Filmselskabet, og Maria Månson ikke har de store rammer at arbejde med, er tydeligt. I et lille studie med en påklistret baggrund af røde kliche-velour-betrukne biografsæder skal hun således forsøge at fange seerens opmærksomhed.

Til tider lykkes det faktisk rigtig fint. Der, hvor der begynder at gå kludder i maskineriet er, når der hives eksperter i studiet. Marias evne til at ping-ponge på en naturlig måde er således meget ustabil. Resultatet er, at stemningen til tider bliver tæer-krummende pinlig – og den følelse forplanter sig desværre også til seeren ude på den anden side af skærmen.

Medvært: forbliv i radioen

Et fast element i programmet er Per Juul Carlsen, der er kendt som selvudnævnt ekspert fra P1’s Filmland. Hans funktion i programmet er at komme med supplerende fagligt inspirerende indspark til Maria Månsons indledende anmeldelse af en biograffilm.

At Per Juul Carlsen med sin lidt kantede personlighed og krøllede, vildtflyvende hår enten er typen som seerne elsker eller hader er tydelig. Problemet er imidlertid at hans fremtoning fjerner fokus fra det, han egentlig er der for; at sætte den pågældende film ind i en større kontekst i samspil med Maria Månson. Dertil kommer, at samtalen mellem de to i nogle afsnit får et ret internt filmnørdet præg. Her forsvinder fokus fra seeren, som jo også gerne skulle have noget ud af det.

Gæster – et godt indspark

Et andet tilbagevendende træk ved Filmselskabet er det skiftende galleri af filmpersonligheder og fagfolk, der gæster programmet. Og de klarer det ofte eminent. Deres tilstedeværelse tilfører således programmet troværdighed, ikke mindst fordi det ofte er prominente navne som for eksempel Bille August der gæster studiet.

Dertil kommer, at de inviterede fagfolk er castet på en sådan måde, at de har viden om netop den konkrete filmgenre, der skal anmeldes. Samtidig giver gæsterne Maria Månson et kvalificeret modspil, idet de ikke altid er enige i hendes anmeldelse af filmen.

Lidt for hip kameraføring

En ting som gennemgående påkalder sig seernes opmærksomhed ved Filmselskabet er den metaagtige måde, der filmes på. Der leges bag kameraet med fokus, vinkling og klip. Faktisk så meget at det til tider går hen og bliver forstyrrende for programmets indhold.

Filmselskabets metastil, der tager seeren med ’om bag skærmen’, følger en trend på tv i disse dage, som også genfindes i DR2’s TV!TV!TV!. I Filmselskabet bliver det dog gjort i ekstrem grad. Det betyder, at seeren til tider bliver ”trukket” helt ud af en samtale, fordi værterne pludselig bliver utydeliggjort enten via skiftende fokus eller klip fra en skærmprompter.

Hver torsdag? Nok ikke…

Filmselskabet er et okay selskab en langtrukken søndag eftermiddag, hvor man ikke har bedre ting at tage sig til. Men det bliver tilfældighederne, der vil gøre at denne anmelder ser det.

Det overordnede problem er, at programmet – selv efter et par programmers prøvetid – ikke har fundet sin rytme. Samtalerne er for akavede og fokus på seeren glider i baggrunden. Det betyder, at de ikke formår at inkludere seeren i samtalen, hvilket ødelægger et program med et ellers interessant valg af både film og gæster. Jeg ville til hver en tid hellere se Troldspejlet.

0
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*