Metamedier – vi elsker TV om TV

Danskerne er storforbrugere af tv, men vi vil have mere. Nu vil seerne også med bag ved kameraet. Resultat: Programmer som TV!TV!TV!, hvor medier dækker andre medier er en stor succes. SAMSON går her bag om fænomenet og har snakket med TV!TV!TV!’s vært: Ane Cortzen samt medieforsker ved Aarhus Universitet Hanne Bruun om trenden; metadækningen i danske medier.

For 15 år siden var der kun dømt metadækning i sendefladen, når DR1’s Troldspejlet rullede over tv-skærmene hjemme i stuerne. Her fik danskerne adgang til en hidtil hemmelig verden. Programmets velkendte vært Jakob Stegelmann belyste de mekanismer og overvejelser, der for eksempel lå bag guldeffekten i Disneys Skønheden og Udyret eller animationerne i computerspillet Hitman. Og dermed blev seerne klogere.

Siden dengang er Troldspejlet blevet overhalet indenom eller har i alt fald fået følgeskab af andre ”medier om medier”-programmer som fx TV 2 News’ Presselogen og TV 2’s Korrespondenterne. Listen over populære metaprogrammer er således vokset, og især unge danskere synes umættelige i deres trang efter at få indblik i, hvad der udspiller sig i mediernes maskinrum. Ifølge tv-værten på DR2’s hitprogram TV!TV!TV! Ane Cortzen er nysgerrigheden og interessen for at forstå de bagvedliggende processer grunden til metadækningens popularitet.

Folk er blevet meget mere bevidste om medierne og deres indflydelse. Derfor er de også mere interesseret i at kende de mekanismer, der ligger bag denne iscenesatte virkelighed. Ane Cortzen, Vært, TV!TV!TV!

Med bag kulissen

”Folk er blevet meget mere bevidste om medierne og deres indflydelse. Derfor er de også mere interesseret i at kende de mekanismer, der ligger bag denne iscenesatte virkelighed.”

Sådan forklarer Ane Cortzen danskernes nyfundne begejstring for metaprogrammer. Hendes eget TV!TV!TV! er da også et perfekt eksempel på den nye tendens. Her er det højt på dagsordenen, hvad der foregår både på og bagved kameraet. Historien og mekanismerne bag programmer som for eksempel tegnefilmsserien The Simpsons bliver således blotlagt for folk ude bag skærmene, og processer, som seerne normalt ikke får indblik i, afsløres. For eksempel Gallups måling af seertal med tilhørende hemmeligt test-panel samt dennes betydning for, hvilke programmer der får lov til at blive på DR’s og TV 2’s sendeflader.

Andre eksempler på den udprægede metatendens er programmer som TV 2 News’ Presselogen eller Lasse Jensens mangeårige succes Mennesker og Medier på P1. Her er selve præmissen for programmerne, at mediernes gøren og laden gås efter i sømmene. Redaktionelle, etiske og administrative overvejelser diskuteres og seerne er med hele vejen.

En grundlæggende nysgerrighed

At danskerne vil vide mere om medierne kan medieforsker Hanne Bruun, lektor og ph.d. i medievidenskab på Institut for Informations- og Medievidenskab ved Aarhus Universitet, også nikke genkendende til. Hun fortæller at medier af forskellig form og format bliver en stadig større del af danskernes liv:

”Medier er noget alle mennesker kender og i stigende grad bruger i deres hverdag. Alligevel ved de fleste meget lidt om, hvad der sker bag kameraet, og det vækker en helt naturlig nysgerrighed.”

Udover trangen til at få indsigt i en ellers skjult verden har danskerne også en lyst til debat:

”Netop fordi medierne spiller en så afgørende rolle, har danskerne faktisk også et ønske om en kritisk debat af mediernes måde at gøre tingene på,” forklarer Hanne Bruun.

Når Facebook når nyhederne

At programfladen på tv i dag rummer flere metaprogrammer er således et faktum. Men mediernes opmærksomhed på sig selv og egen ageren ses også på andre måder. For eksempel udråbes journalister oftere til at være eksperter. Dermed interviewer journalister pludselig andre journalister. Også mediernes måde at portrættere politikere kan i dag i sig selv danne grundlag for en historie. Gode eksempler herpå er den såkaldte hetz på Henriette Kjær. Her dannede journalisternes ageren grundlag for debatter og artikler om journalisters rolle i dækningen af dansk politik.

Dertil kommer, at sociale medier som Facebook og Twitter er blevet en større kilde til interessante historier, som så dækkes af for eksempel TV 2 og DR. Som da fodboldlandsholdets målmand Thomas Sørensen på Twitter udtrykte sin støtte til ”Fodboldtossen” og fordømte hans hårde straf. Eller da Søren Pind – som efterhånden er en hadet/elsket leverandør af interessante opdateringer på Facebook – udtalte sig om terror. Begge historier nåede landsdækkende medier og det er sikkert ikke sidste gang indhold fra et ’tweet’ eller en statusopdatering når nyhedsfladen.

Ikke et helt nyt fænomen

På trods af metadækningens tydelige fingeraftryk på visse programflader i 2011 er metadækningen ifølge forsker Hanne Bruun ikke et nyt fænomen. Hun forklarer:

”Medierne har altid haft stor interesse i sig selv og sin egen betydning. Det er ikke nyt. At det så har fået sine egne tv-programmer kan betragtes som en interessant udvikling.”

Medieforskeren tilføjer, at netop det paradoksale i diskussionen om mediernes betydning er, at den rent faktisk er forbavsende lille. Og det på trods af, at danskerne i 2011 så over tre timers tv hver dag.

Det er det, de unge vil ha’

Det er især den yngre generation, der tuner ind når metaprogrammerne ruller over skærmen. Det er TV!TV!TV! et godt eksempel på, viser tal fra DR. Når programmet rammer programfladen hver mandag kl. 20.00 på DR2, er gennemsnitsalderen nemlig en del lavere, end de 50+ år, som kanalen normalt er vant til. Ifølge Ane Cortzen er programmet dog ikke direkte målrettet de unge, men skal favne alle tv-interesserede:

”Vores program er lidt af en såkaldt ”segment-knuser”. Jeg tror, der er rigtig mange ældre, men også mange helt unge, som ser vores program. Fælles for dem er, at de alle ser meget tv. Og TV!TV!TV! giver dem så en øjenåbner, når vi vender vrangen ud på programmer, de kender og elsker,” fortæller Ane Cortzen.

0
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*