Mig og mine medier: Sidsel og Lasse

SER VI…

Breaking Bad! Vi mangler lige to afsnit, og så skal vi fluks i gang med Netflix-serien Narcos. Vi kan åbenbart godt lide narkotika-drama-action-serier. Og så følger vi også trofast med i Broen, selvom serien var bedre, da Kim Bodnia var med.

LYTTER VI TIL…

Mads & Monopolet-podcasts. Den udsendelse holder bare 100% og er virkelig god at have med i ører- ne på vores tog- og busture til København. Og så har vi også haft Hotline Bling med Drake på hjernen i lidt for lang tid efterhånden, hvilket kun blev værre, da den seværdige musikvideo udkom i oktober.

LÆSER VI…

”Mit navn er Lars Juhl, og jeg har fucket mit liv op” – en autentisk fortælling om en tidligere skibsreder, der fortabte sig i penge, druk og damer. Det er ikke højkulturel læsning, men det er spændende og ægte. Kan anbefales, hvis man godt kunne lide ”Kronvidnet”. Vi er også trofaste abonnenter på Euroman.

ER VI SOCIAL PÅ…

Facebook, Instagram og Snapchat er de sociale medier, vi bruger til daglig. Vi har en Facebook-side knyttet til vores blog, og så har vi selvfølgelig også private Facebook-profiler, der dog fortrinsvis bruges til at skrive private beskeder til venner og bekendte. Vores brug af Instagram er lidt en kryds- ning mellem privat og offentlig i relation til bloggen, og der poster vi flere gange om ugen. Snapchat bruger vi begge lidt sporadisk, men det er som om, at vi bare er lidt mættet af sociale medier, så vi er ikke super aktive der. Twitter… hvem bruger det i Danmark, som ikke er journalist, politiker eller kendt?

OM SIDSEL OG LASSE

Du kan læse meget mere om Sidsel og Lasse på parrets blog, www.sidseloglasse.com, hvor de blandt andet deler outfitbilleder, skriver om deres rejser og om hvordan det er at være både kærester og samarbejdspartnere. Deres Aarhus-guide er også et kig værd! Der er gode tips og tricks til spiseste- der, kultur og shopping for både indfødte, tilflyttere og turister i byen.
Du kan også følge parret på Facebook, sidseloglasse, og på Instagram, @sidselhh og @lasseribergard.

0
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*