SJIT Happens – I samarbejde med dig?

I bestræbelserne på at skabe den mest autentiske tv-serie om livet som ung i Danmark, er TV2 Zulu gået all in på brugerinddragelse og har skabt en serie på baggrund af crowdsourcing.

Der er røde roser, levende lys, champagnen bobler i glasset. Olau har glattet sit hår. Rose er i fræk leopard. Alt er klart, inden længe skal de have sex. På Skype forstås. Men så åbner døren, og Mads træder ind, snakker lidt, går igen. Seancen fortsætter, og Olau når sit klimaks. I samme nu popper Øland op på skærmen, som trold ud af en æske i et nyt vindue. En pinlig affære og sådan skal det være. SJIT Happens – nok en gang.

ET KOLLEKTIV ANNO 2014

Du kender dem måske allerede – de fem venner fra Nørrebro. Olau, Øland, Ane, Mads og Emil. En moderne pendant til 60’ernes kollektiv. Vennerne entrerede den danske tv-scene sidste efterår i TV 2 Zulus sit-com, SJIT Happens. Nu er de tilbage i sæson nummer to og ja, SJIT still Happens.

Pinlige situationer og sjove bemærkninger er primus motor, mens vi følger de fem venner, som hver især bøvler med sit, nogle med hinanden, men altid når dagen er omme kan drikke en forsonende hyggesjus på den fælles stambar.

Seriens redaktør, TV2 Zulus Maj-Britt Landin, fanger serien i en nøddeskal, når hun fremhæver temaerne sex, kærlighed og venskab. Det er bottom line, ganske enkelt fordi vi er mennesker, mener hun.

TV MED ET TWIST

En serie om venner er ikke i sig selv særlig originalt. Derfor var det, ifølge Maj-Britt Landin, afgørende, at serien blev mere end det. Den skulle have et twist, et »add-on«, og således forklarer hun, hvordan de fandt på, at SJIT Happens skulle laves i samarbejde med brugerne. Seriens undertitel, ‘I samarbejde med dig?’, er nemlig ikke så meget et spørgsmål som en opfordring. En opfordring til dig og mig om at bidrage til seriens indhold og udtryk.

Strategien hedder crowdsourcing og betyder kort fortalt, at en organisation, eller som her et produktionshold, ”outsourcer” opgaver til et crowd uden for organisationen selv. I SJIT Happens’ tilfælde foregår crowdsourcingen gennem seriens Facebook-side, hvor brugerne i produktionsfasen kan byde ind med alt fra scorereplikker til Brian-biler, og skulle du selv have lyst til at medvirke, er der også mulighed for at melde sig som statist. På den måde kan Zulu øge brugernes engagement i serien samtidig med, at de udnytter den ”ekspertviden”, som brugerne ligger inde med. For hvem kender de unge bedre, end de unge selv?

EN GENVEJ TIL MÅLGRUPPEN

Serien har indtil videre fået knap 23.000 likes på Facebook, og producer på serien Mia Marie Borup (Fridthjof Film) er også godt tilfreds med den nye måde at inddrage brugerne på. Hun fortæller, at de i første sæson kunne læse et sted mellem 600 og 800 historier fra folk i seriens målgruppe. Dermed var der masser af inspiration at starte på, da serien skulle tage form på papiret. Når det er sagt, er det ikke mange bidrag, der er blevet brugt direkte i serien, og det er der en meget naturlig forklaring på.

»Dem, der skriver til os er ikke forfattere, og de har ikke noget overblik over, hvad vores karakterer helt overordnet skal igennem på en sæson. Det er en dramaturgisk beslutning, som ligger hos professionelle forfattere,« siger hun.

Der er med andre ord grænser for, hvor vidt man kan drage crowdsourcing uden, at det går ud over den samlede fortælling. Kunsten er, som hun siger, at finde en naturlig balance mellem ikke at lade brugerne styre for meget, og dog lade dem styre nok til, at de ikke føler, det er spildte kræfter.

CROWDSOURCING OG KUNSTEN AT KONKRETISERE

Afvejningen af hvor konkret de skal anvende brugernes bidrag er, ifølge Mia Marie Borup, klart den største udfordring ved crowdsourcing. Blandt andet derfor valgte Zulu at konkretisere efterspørgslen på brugerbidrag i forbindelse med produktionen af sæson 2. Hvor man til første sæson skulle bidrage med hele historier, har det til anden sæson primært været replikker og rekvisitter.

»Vi kunne se, at det var, når vi var helt konkrete i vores efterspørgsel, at det fungerede bedst,« fortæller Maj-Britt Landin om første sæsons erfaringer med crowdsourcing. »Altså ’Kom med et andet ord for menstruation’ – bum, så kom der 75 forskellige.«

På mange måder virker crowdsourcingen i sæson 2 altså væsentligt bedre end den første, og det er da også en læringsproces, fortæller Maj-Britt Landin, når man som SJIT Happens er første og eneste danske tv-serie, der er lavet ved brug af crowdsourcing.

CROWDSOURCING STYRKER AUTENTICITETEN

Udover at crowdsourcing kan styrke brugernes engagement i serien, er en af de helt store fordele, at crowdsourcing kan øge autenticiteten.

En af de seere, der hver uge følger med i SJIT Happens er Mathias Danielsen, 24 år og studerende fra Aarhus. Han mener brugen af crowdsourcing har været med til at bringe serien tættere på virkeligheden.

»Det, at du kan komme med dine egne inputs, det gør, at du får noget, du kan relatere til. Det er ikke et eller andet 14 år gammelt Friends afsnit, det er her og nu, det er in the making, og det giver en følelse af, at man er en del af det.«

EN SERIE PÅ 25 ÅR

Maj-Britt Landin nævner også, at seriens forfattere alle er ældre end de 25 år, som er den alder, serien ønsker at portrættere. Derfor hjælper det at involvere de unge og tage dem med på råd, når det kommer til elementer som sprogbrug og musiksmag, ellers risikerer man at ramme ved siden af. Hun mener desuden, at SJIT Happens har ramt et hul i dansk tv-fiktion.

»Der har manglet en serie, som de unge kan identificere sig med, som ikke ser ned på dem og som er tilpas cool,« siger hun.

Mathias Danielsen betragter serien som en slags semi-realisme, fordi serien spiller på de små bidder af virkelighed, som brugerne bringer.  Tanken om, at det du ser, ligeså godt kunne være en rigtig historie, og i nogle tilfælde er det, giver, sammen med valget af forholdsvist ukendte skuespillere, et sjældent autentisk udtryk. Det giver, som han siger, en fornemmelse af, at det kunne være dig og mig.

Ifølge Maj-Britt Landin har målet med SJIT Happens og introduktionen af crowdsourcing været at skabe en serie i øjenhøjde med de unge. Som hun siger, skal serien ikke bare have en idé om, hvordan det er at være 25 år – serien skal være 25 år.

Se selv, om du kan finde din plads i det lille kollektiv på Nørrebro. Det er hver mandag på TV 2 Zulu eller på TV2 Play.

Foto: TV2 Zulu

0
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*