Skrøbelighed i en bomstærk krop

I Mads Matthiesens film ’10 timer til Paradis’ skal skønheden findes i det enkle. Det er en film uden store armbevægelser, og charmen ligger i det underspillede.

Han er frygtelig genert, den store mand. Selvom hans fysik fortæller os noget andet. Som en kolos af svulmende muskler rager han op i enhver mængde, og han er kongen af bænkpres og bodybuilding. Alligevel kræver det ikke mere end et par hævede øjenbryn eller et par hårde ord fra en kvinde at sætte Dennis ud af spil.

”Kigger du på mine bryster” spørger den hidsige blondine i filmens åbningsscene, hvor hendes halvt blottede barm ikke er til at overse. ”Nej,” svarer Dennis beklemt, ”jeg kigger på din halskæde.” Dennis har nemlig ingen lumske bagtanker, og med sin godtroenhed er han nem at kue.

Ødipal moderbinding

I et leverpostejs-Danmark, nærmere bestemt Rødovre, fører bodybuilderen Dennis (Kim Kold) en stilfærdig tilværelse sammen med sin mor (Elsebeth Steentoft). De daglige ture til det lokale træningscenter og mor og søn-middagene med brun sovs og kartofler danner rammen om hverdagen. På trods af sine 38 år er Dennis endnu ikke flyttet hjemmefra, og hans tætte liv med moderen minder unægtelig om et ægteskab. Men Dennis har i al hemmelighed fået lyst til at skabe sit eget liv med en kvinde, som ikke er hans mor, og da hans onkel Bent stolt viser sin unge, nyerhvervede thai-kone frem, bliver Dennis inspireret. En rejse til Thailand sætter skred i handlingen. Efter mange strabadser og pinligheder finder Dennis endelig kærligheden, men den virkelige prøvelse venter hjemme i Rødovre, hvor Dennis skal befri sig selv fra sin mors bånd.

’10 timer til Paradis’ er Mads Matthiesens første spillefilm og tager afsæt i kortfilmen ’Dennis’ fra 2007, som også havde Kim Kold og Elsebeth Steentoft i hovedrollerne. ’10 timer til Paradis’ har for nylig vundet prisen for bedste instruktion på Sundance Film Festival.

Kvindelist og moderbindinger

Når kæmpen Dennis tager sin tændstiktynde mor i sin favn, bliver man rørt. Først senere opdager man, at det faste greb i virkeligheden tilhører den spinkle kvinde, og at hun nægter at give slip på sin søn.

Det skæve forhold mellem moderen og sønnen er nerven i filmen. Som et andet ægtepar går mor og søn på toilettet sammen, og det groteske og incestuøse lurer lige under overfladen. Moderen holder Dennis fast i barndommen, og med sin evindelige skuffelse som våben, formår hun at holde ham fra alt, hvad der ligner selvstændighed.

Kim Kold, som lægger krop til Dennis, har med sin kæmpe næve et fast greb om publikum, og det er i høj grad ham, som bærer filmen. Den vældige bodybuilder er kilde til stor fascination, for det stålhårde, muskuløse ydre står i skarp kontrast til hans skrøbelige og handlingslammede personlighed.

Ingen bitter pille

Det er gennem socialrealismens gråtoner, at Dennis’ historie bliver skildret. Stilen er nøgtern, og virkemidlerne er få. Og selvom filmen byder på mange følelsesladede stemninger, er der ikke brug for storladne strygere. Skildringen af det turisthærgede Pattaya, hvor sexindustrien blomstrer, lægger sig tematisk i forlængelse af DR-dokumentaren ’Fra Thy til Thailand’ (Janus Metz, 2009), og filmen har et håndholdt og dokumentarisk præg.

Alligevel er vi langt fra den grumsede, livstrætte form for socialrealisme, som i mange år har fyldt de danske film med sociale outcasts og sørgelige skæbner, som man efterhånden får nok af. For selvom ’10 timer til Paradis’ også byder på triste eksistenser, har de tragikomiske elementer en forløsende effekt, der får filmen til at glide lettere ned. Scenen, hvor moderen skrigende forfølger sin søn og hans kæreste gennem Rødovre-centeret, skaber en tåkrummende pinlighed, der ligner den, vi kender fra Klovn-serien. Det er dog kun i få scener, at humoren for alvor foldes ud, men de underspillede, humoristiske glimt gør den triste historie mere tålelig, og derfor bliver filmen ingen bitter, socialrealistisk pille.

Mads Matthiesen tager aldrig munden for fuld, og det er en fordel. Historien er simpelt skåret, men holdbar og universel, og den kunne i princippet finde sted hvor som helst i verden. Særligt Kim Kold løfter filmen med sin overbevisende balance mellem generthed og benhård styrke.

Se trailer

 

0
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*