Tv-formater: genbrug der batter!

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /customers/0/8/6/samsnet.dk/httpd.www/wp-content/themes/supreme/includes/shortcodes.php on line 193

Stræben efter succes. Det er, hvad der frem for alt driver flere og flere tv-stationer til at opkøbe og versionere internationale tv-formater. Tv-succeser genbruges som aldrig før, og de medfølgende fordele er da heller ikke svære at få øje på.

A lle broadcastere med respekt for sig selv er på konstant jagt efter »the next big thing«. Og gode idéer hænger som bekendt ikke på træerne, men så er det heldigt, man kan købe sig til dem. Den mulighed benytter et stadig stigende antal broadcastere sig af. Tal fra organisationen FRAPA (The Format Recognition and Protection Association) viser, at handlen med formater på verdensplan er steget fra €6,4 mia. til €9,3 mia. over en 3-årig periode.

Flere eksperter venter, at de seneste års eksplosive formatudvikling vil fortsætte.

»For hver gang der kommer kvantitative opgørelser over formathandlen, stiger den mere eller mindre eksponentielt på verdensplan,« siger Pia Majbritt Jensen, der forsker i tv-formater ved Aarhus Universitet.

I løbet af det seneste årti er det blevet en velkendt praksis for broadcastere at købe udenlandske formater for dernæst at versionere dem til dansk tv. Ligesom franchiseordninger har formatversionering en række åbenlyse fordele. Ved at købe formaterne i stedet for at producere dem selv, kan broadcasterne nemlig formindske risikoen for at programmet flopper. Det danske haveprogram Hokus Krokus er ét blandt mange succesfulde genbrugsformater på dansk tv. Versioneringer formår på markant vis at udvide ”format-rammerne” i hensigten om at tilpasse sig en dansk kontekst.

Større chance for succes

Det faktum at indkøbte tv-formater indtager stadigt mere plads på sendefladen, tilskriver Pia Majbritt Jensen først og frem én årsag:

»De fleste formater bliver succeser, da de jo på nogle områder kommer med en indbygget garanti – i og med at formatet har været en succes i mindst et marked ud over det danske«.

Udviklingen af nye programmer er nemlig ikke bare dyre i omkostning, men også forbundet med en vis risiko for flop, da det kan være mere end almindeligt svært at spå om et programs succes.

Derudover er der en række andre fordele ved at købe formater. Ifølge konsulent Thomas Wedell-Wedellsborg, der er cand.mag. i Medievidenskab med speciale i tv-formater, er det også væsentligt, at selve produktionsprocessen bliver langt mere forudsigelig.

For eksempel ved man, at tidsplanen og produktionsbudgettet er realistiske, og at ophavsretten og andre juridiske forhold er i orden. Et indkøbt tv-format er nemlig flankeret af en såkaldt »formatbibel«, som indeholder en udtømmende beskrivelse af formatet med alt fra grafik til retningslinjer for værten, kamerabevægelser og musik med mere. Såfremt producenten vælger en versionering, der ligger tæt op ad det oprindelige format, har formatbiblen den åbenlyse fordel, at man undgår at bruge lang tid på at finde ud af, hvad der fungerer inden for formatets rammer. Det viser forlægget nemlig allerede.

Nogle gange går det galt

Selv om danske versioneringer af store tv-formater som X Factor, Hvem vil være millionær? og Sporløs har vist sig særdeles bæredygtige herhjemme, findes der også eksempler på, at international succes og skyhøje priser ikke er nogen garanti for, at programmet får national gennemslagskraft.

Det tager ikke lang betænkningstid for Pia Majbritt Jensen at komme i tanke om et format, der aldrig rigtig blev en succes: » TV 2’s Helvedes Køkken,« lyder det prompte fra forskeren.

Programmet fra 2010 er et slående eksempel på et format, der har floppet totalt. Mens DR’s Spise med Price og Bonderøven ramte »slow living«-livsstilen lige på kornet, satsede TV 2 stort på deres danske versionering af Hell’s Kitchen. Med en aggressiv kok i hovedrollen, hård retorik og faretruende grafik, er programmet den diametrale modsætning til Bonderøven og Spise med Price.

Desværre for TV 2 levede Helvedes køkken langt fra op til kanalens seertalskrav i primetime, der bør ligge på omkring én million seere. Som konsekvens heraf blev sendetidspunktet flyttet fra kl. 20.00 til 21.10 for til sidst at blive pillet af kanalen efter blot en enkelt sæson. Meget tyder på at værten Wassim Hallal i den danske versionering langt fra havde kaliber til at kunne leve op til Gordon Ramsays karakteristiske og særprægede karakter.

Nationale forskelle vægter tungt

Selv om det ikke var tilfældet med Helvedes køkken, er det som regel en stærk fordel ved en versionering, at programmet foregår på det lokale sprog, i den lokale kontekst og tilpasset specifikke mediesystemiske forhold. Versionering giver alt andet lige en større national appel samtidig med at det højner den seermæssige identifikation.

Man kunne forestille sig, at et program som X Factor ikke ville fange sit danske publikum i samme grad, hvis programmet havde lagt sig helt tæt op ad den originale, britiske version, hvor der er dømt overdådigt scene-show med ’bling-bling’ i rå mængder. I den danske version afsættes mere tid til at tegne de personlige portrætter af deltagerne og vi kommer derfor ind under huden på deltagerne. Og strategien bag den danske versionering har ikke blot taget danskerne med storm. Også X Factors grundlægger, Simon Cowell, har tilkendegivet, at netop den danske versionering af det populære format, i hans øjne, er den mest succesfulde af alle.

Hokus Krokus versus Ground Force

Pia Majbritt Jensen nævner henholdsvis den danske og australske versionering af det britiske tv-format Ground Force som eksempel på, hvor radikalt anderledes to lokale versioneringer af samme format kan tage sig ud.

Når australske seere tuner ind på Ground Force, bliver de mødt af piger i afslørende shorts og små toppe mens mændene ikke går af vejen for at vise deres solbrune, muskuløse overkroppe frem i stramme tanktoppe. Arbejdsopgaverne i den australske version er præget af en legende tilgang – og de fire unge tv-personligheder, der deler værtskabet, har ingen specifikke forudsætninger for at beskæftige sig med havearbejde.

Anderledes ser det ud i Hokus Krokus. Her er både værten, Puk Elgaard, og gartnerne Torben og Bettina klædt i praktisk arbejdstøj, som ikke nødvendigvis gør noget godt for deres figurer. Men det er heller ikke vigtigt i den danske version, hvor der i langt højere grad lægges vægt på eksperters videreformidling af korrekt faglig viden til seerne.

Hokus Krokus prioriterer nytteværdien

Ifølge Søren Bo Hansen, redaktionschef hos DR og ansvarlig for den danske versionering af Ground Force, har det hele tiden været en mission at forene høj faglighed og feel good-stemning.

»I de første sæsoner valgte vi Flemming Leth som vært, fordi han mestrede håndværket. For os var det vigtigt, at de leverede noget håndværk til programmet, og derfor hyrede vi også rigtige gartnere hos et firma,« siger Søren Bo Hansen. Han tilføjer, at valget sidenhen faldt på Puk Elgaard, fordi hun højner feel good-stemningen og formår at trække dét frem i de medvirkende, der er vigtigt for historien.

Ud over at den australske version prioriterer leg over faglighed, ofrer den også en betydelig større del af programmet på afsløringen og de efterfølgende reaktioner. Søren Bo Hansen fortæller, at det sagtens kunne have fyldt mere i den danske versionering, men bevidst er nedtonet:

»Vi synes, det var vigtigt at værne om den rent havefaglige fortælling. Det handler jo også om at give så mange som muligt en oplevelse ved at se programmet. Dem der kommer efter melodramatikken skal nok blive hængende, for det får de alligevel til sidst. Men der skal også være en fortælling for alle dem, der går efter vitaminerne, altså den konkrete nytteværdi,« siger Søren Bo Hansen og understreger, at »how-to-do«-elementerne især henvender sig til den mandlige del af seerne, mens den mere følelsesladede del primært appellerer til kvinder.

På tværs af landegrænser

Globaliseringen har stor betydning for den stadigt større brug af formatversionering. Med den er der kommet større udveksling og interaktion mellem landene. Dette takket være multikanalsystemet med utallige sendemuligheder og (inter)nationale kanaler, der spreder formaterne over landegrænserne som aldrig før.

Det er et forhold, som skal vurderes og konstateres, især når forskellige kulturer mødes. Thomas Wedell-Wedellsborg påpeger i den forbindelse, at der kan være stærke kulturelle barrierer i formatmarkedet. Det ses især tydeligt på læringsorienterede tv-programmer for børn, hvor der hersker stærke kulturelle holdninger til, hvad der er »god læring« – selv inden for de nordiske lande.

Formatmarkedet er altså meget segmenteret i forhold til kultur.

»Man skal ikke søge efter mange japanske gameshows på YouTube for at konstatere, at ideen om fælles globale seer-interesser ikke altid holder stik,« siger Thomas Wedell-Wedellsborg. Han vurderer, at en dansk broadcaster derfor vil være mere tilbøjelig til at vælge et format med gode seertal fra Sverige frem for et tilsvarende succesfuldt format fra Japan.

Omvendt påpeger Pia Majbritt Jensen, at et japansk format kunne overraske danske seere ved at være anderledes og originalt, og fastslår, at luftforandring nogle gange kan være tiltrængt på danske kanalflader, hvor meget efterhånden ligner hinanden.

Papirformat:
Er den første skriftlige udformning af programmet skrevet af formatskaberen.

Papirformatet beskriver på få sider programmets idé, struktur og titel samt eventuelt den tiltænkte målgruppe og placering i programflowet.

Formatbibel:
Hvis formatskaberen sælger sin idé, fører papirformatet til en produktion af programserien.

Produktionsselskabet kreerer en formatbibel, der beskriver programmet og produktionsprocessen i detaljer.

Formatbiblen er rettesnor for alle versioneringer. Nogle gange følges den til punkt og prikke, andre gange er der mere vide rammer.

Formatpakke:
Den samlede formatpakke indeholder typisk ét afsnit af programmet, nogle lydfiler med formatets kendingsmelodier, forskellige grafiske elementer, og muligvis også konsulenthjælp fra den oprindelige producent. 

  • Må ikke være for kontroversielt, originalt eller teknisk krævende; risikoen for flop er simpelthen for stor.
  • Må ikke slå på nationale særpræg eller være baseret på aktuelle begivenheder.
  • Er i en etableret formatgenre, der indeholder et formmæssigt særpræg med et umiddelbart forståeligt koncept.
  • Har en anslået kanalprofil i primetime, der passer til en attraktiv målgruppe.
  • Er dramaturgisk og tidsmæssigt fleksibelt i forhold til blandt andet reklameblokke.
  • Indeholder alternative indtægts- eller finansieringskilder som for eksempel SMS-stemmer. 
0
0

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*